Vilde Forudsigelser
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Saxo Bank
Swing trading er en populær handelsstrategi, der er designet til at udnytte prisbevægelser eller ‘swings’ på markedet. Swingtradere forsøger at købe eller sælge et aktiv, inden dets værdi tager det næste væsentlige ryk, for derefter at lukke deres position med profit.
I denne guide vil vi gennemgå de forskellige swing trading-strategier, en swingtrader benytter. Derudover vil vi se på de forskellige tekniske indikatorer, som swingtradere benytter for at kunne vurdere, om de skal købe eller sælge (short) et aktiv.
En swingtrader søger at fange en procentdel af en større markedsbevægelse. De handler ud fra antagelsen om, at prisen på et aktiv ikke stiger lineært på kort sigt. I stedet svinger priserne i løbet af en handelsdag, deraf betegnelsen "swing trading".
Opgaven for en swingtrader er at afgøre, om værdien af et aktiv sandsynligvis vil stige eller falde som det næste, inden de tager en position i markedet. Deres indtjening afhænger af, om de kan forudsige markedsbevægelser korrekt og regelmæssigt, med henblik på at have flere gevinster end tab.
Swing trading er ikke som andre mellem- og langsigtede strategier, der søger større bevægelser på markedet over en længere periode. I modsætning til andre strategier, hvor investorer kan holde en position i adskillige år, leder swingtradere efter kortvarige muligheder for at følge med et aktivs prisbevægelser med kalkuleret downside (tab) og upside (gevinst).
Der er en fin grænse mellem swing trading og day trading. Den afgørende forskel er, at daytradere åbner og lukker deres positioner inden for samme handelsdag og søger at udvinde små, men hyppige gevinster fra bittesmå markedsbevægelser.
Swingtradere vil typisk holde positioner åbne natten over, nogle gange i mange dage eller uger, for at få det fulde udbytte af den forventede markedsbevægelse.
En anden væsentlig forskel mellem de to strategier er den type margin (gearing), der oftes tilbydes daytradere og swingtradere, afhængig af den broker traderen benytter sig af. Daytradere kan muligvis handle med en margin på 4:1, mens swingtradere typisk tilbydes en lavere margin, for eksempel 2:1, for at kompensere for den mere uforudsigelige karakter af at holde positioner natten over.
Det er en god idé at sætte sig ind i de swing trading-strategier, der giver en ramme for, hvornår man bør træde ind og ud af markedet, hvis du overvejer at prøve swing trading for første gang:
Som en del af en swingtraders strategi læner de sig kraftigt op ad teknisk analyse for at skabe tillid til, at en handelsposition er fornuftig. Den tekniske analyse fokuserer på historiske prisbevægelser og den aktuelle prisudvikling for at fastlægge passende ind- og udgangspunkter (entries og exits).
Lad os se på tre af de mest almindeligt anvendte tekniske indikatorer til at åbne en swing trade:
Når en swingtrader har identificeret en trend på markedet, kan RSI-indikatoren hjælpe med at måle styrken af denne trends momentum. RSI kan også identificere, om et aktiv har bevæget sig så meget, at den efterfølgende er ‘overkøbt’, hvilket betyder, at den er prissat for højt og derfor sandsynligvis vil korrigere. Tilsvarende kan RSI også afsløre, hvis et aktiv er ‘oversolgt’, altså undervurderet og tilsvarende vil korrigere.
RSI ‘scoren’ ligger på en skala fra nul til 100. Enhver aktivpost, der registrerer 70 eller derover på RSI-skalaen, betragtes som overkøbt, mens alt under 30 betragtes som oversolgt.
En MA-indikator analyserer lukkekursen for et aktiv over en fastlagt tidsperiode. Dette hjælper med at visualisere dens gennemsnitlige værdi i den periode. Det kan være 30 dage, 50 dage eller 200 dage. Indikatoren plotter de gennemsnitlige lukkekurser for hver dag på en linjegraf, der viser et aktivs prisbevægelser. MA-indikatoren bruges til at tegne eller bekræfte en trend, snarere end at forudsige en, da MA-grafen er et historisk værktøj og derfor altid vil ligge en smule bag den aktuelle markedspris.
En typisk swing trading-strategi, der benytter MA-indikatorer, får tradere til at kigge efter ‘crossovers’ mellem to forskellige glidende gennemsnit. Dette indebærer et hurtig-bevægende MA, som f.eks. et 50-dages MA, og et langsommere 100-dages MA. Pointen er at kortlægge, hvor de glidende gennemsnit krydser hinanden, da det typisk er et vigtigt signal om en ændring i et aktivs kursretning. Hvis et 50-dages MA krydser 100-dages MA og bevæger sig opad, kan det signalere starten på en bullish trend. Tilsvarende kan en bevægelse nedad, under 100-dages MA, signalere starten på en bearish trend.
En stokastisk oscillator er en anden type momentumindikator, ligesom RSI. Den stokastiske oscillator arbejder typisk inden for de seneste 14 handelsdage og sammenligner de seneste lukkekurser for et aktiv med handelsintervallet i de forgangne to uger. Den viser skift i momentum, som ofte bliver synlige, før markedets volumen topper, hvilket gør den til en indflydelsesrig indikator for swingtradere.
Der er to linjer på den stokastiske oscillator: den sorte indikator og den røde, stiplede signal-linje. Skalaen for den stokastiske oscillator er fra nul til 100, ligesom RSI. Denne gang, hvis linjerne når over 80, betragtes en aktivpost som overkøbt, mens linjer under 20 indikerer, at markedet er oversolgt.
Hvis du stadig er usikker på, om swing trading er den rigtige handelsmetode for dig, kan du overveje følgende fordele og ulemper for at træffe din beslutning:
Swing trading er et reelt alternativ for dem, der ikke har tiden til at daytrade fra en markedsåbning til lukketid. Swingtradere fokuserer på teknisk analyse i stedet for fundamental analyse til at grundlægge deres handelsbeslutninger. De bruger tekniske indikatorer til at fastsætte ind- og udgangspunkter, ofte baseret på støtte- og modstandsniveauer. Det betyder, at swing trading kan udføres på næsten ethvert finansielt marked.
Sådan vælger du aktier: En praktisk guide til at investere klogt