Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø

I 2021 ville danskerne investere i grøn omstilling, men nu vil de have forsvar. Den skiftende holdning til lokalt forsvar i danmark breder sig blandt politikkerne på borgen, hvilket får regeringen til at droppe Energiø ”Bornholm”, og i stedet opføre et storstilet forsvarsprojekt kaldet ”Kalmar muren”. Kalmar muren skal opføres ud for Bornholm, og fungere som et fælles luftforsvarsværn i Østersøen.  

Som vist nedenfor er forsvarsbudgetterne i Danmark, Norge og Sverige steget til over det dobbelte siden 2019, men vil man nå et samlet forsvarsbudget i de 3 lande sammenlagt på lige over 4 % af BNP i 2026 mangler man et samlet merforbrug på ca. 100 mia. DKK årligt.  

Efter dronehændelser og hybridangreb i både Danmark og Norge, går de skandinaviske lande sammen og afsætter 100 mia. DKK i 2026 til at opfører et markant storstilet luftforsvarsprojekt, der kan dække hele Østersøen. 

Den nye forsvarsø ud fra Bornholm skal bygges af lokale europæiske forsvarsproducenter, og vil blive det største enestående forsvarsprojekt nogensinde i Nordeuropa.  

Det vil betyde, at de største europæiske forsvarsaktier, Leonardo, Rheinmetall, Safran, Saab samt britiske BAE-systems, vil dele den enorme ordre, og det kan få de europæiske forsvars aktier til nye højder.  

Omvendt vil det politiske skifte være negativt for europæiske aktier indenfor vind-, sol- og brintenergi. Omprioriteringen vil i stedet gavne traditionelle energikilder som f.eks. naturgas, og betyde at de ambitiøse grønne omstillingsplaner bliver udskudt til truslen fra øst er blevet væsentlig mindre, og til den skandinaviske ”Kalmar mur” står færdig.  

Da flere amerikanske forsvarsvirksomheder som Lockheed Martin, RTX og Northrop Grumman historisk set har leveret større og mere avanceret projekter indenfor luftforsvar, sammenlignet med de europæiske forsvarsvirksomheder, kan det som investor give mening at se over Atlanten for gode investeringer. 

Selvom ”Kalmar Muren” oprindeligt vil opstå som et europæisk produceret projekt, vil man ende op med at give størstedelen af ordren til amerikanske forsvarsvirksomheder, da de er de eneste der kan levere det nødvendige materiel i tide.