Kom nemt i gang med at investere.
Treasury stocks forklaret: Hvorfor tilbagekøber virksomheder deres egne aktier?
Saxo Bank
Når virksomheder tilbagekøber deres egne aktier, kaldes disse genkøbte aktier for treasury stocks. Ved første øjekast kan det virke modstridende – hvorfor skulle en virksomhed bruge penge på at reducere antallet af aktier, der er tilgængelige for investorer?
Denne strategi spiller dog en afgørende rolle i at øge værdien for aktionærerne, stabilisere aktiekursen og endda beskytte mod potentielle overtagelser.
I denne guide ser vi nærmere på treasury stocks: hvad det er, hvorfor virksomheder vælger at tilbagekøbe aktier, og hvordan denne beslutning påvirker både finansielle rapporter og investorer.
Hvad er treasury stocks?
Treasury stocks er aktier, som en virksomhed har tilbagekøbt fra det åbne marked eller fra aktionærer. Disse aktier blev oprindeligt udstedt til offentligheden, men er siden blevet genkøbt af virksomheden og befinder sig nu i virksomhedens egen aktiebeholdning.
Treasury stocks adskiller sig fra andre aktier, fordi de ikke længere betragtes som udestående. Det betyder, at de ikke giver stemmerettigheder, ikke er berettigede til udbytte, og ikke indgår i beregningen af indtjening pr. aktie.
Typisk tilbagekøber virksomheder deres egne aktier af strategiske årsager, der påvirker deres finansielle struktur. Treasury stocks kan opbevares til fremtidig brug, eksempelvis til udstedelse af aktier som medarbejderaflønning eller til at rejse kapital, når det er nødvendigt.
Treasury stocks vs. almindelige aktier
Selvom treasury stocks og almindelige aktier begge repræsenterer andele i en virksomhed, har de meget forskellige formål, og spiller forskellige roller i virksomhedens finansielle struktur.
Almindelige aktier er, hvad de fleste investorer normalt ejer. Disse aktier udstedes af virksomheden til offentligheden og giver aktionærerne ejerskab i virksomheden, stemmerettigheder ved virksomhedsanliggender og mulighed for at modtage udbytte.
Almindelige aktier betragtes som "udestående", fordi de handles aktivt på markedet og påvirker finansielle beregninger som indtjening pr. aktie (EPS) og udbytte.
Treasury stocks repræsenterer derimod aktier, som virksomheden har tilbagekøbt fra offentligheden. Når aktierne er genkøbt, betragtes de ikke længere som udestående, hvilket betyder, at de ikke giver stemmerettigheder eller ret til udbytte.
Virksomheden kan beholde treasury stocks til fremtidige formål, såsom at udstede dem igen, eller vælge at annullere dem permanent for at reducere antallet af aktier i omløb. I modsætning til almindelige aktier bliver treasury stocks registreret som en reduktion i egenkapitalen i balancen.
Kort sagt repræsenterer almindelige aktier ejerskab og aktiv deltagelse i virksomheden, mens treasury stocks er et strategisk værktøj, som virksomheder bruger til at styre deres kapitalstruktur og skabe værdi for aktionærerne.
Hvorfor tilbagekøber virksomheder deres egne aktier?
Virksomheder tilbagekøber deres egne aktier og omdanner dem til treasury stocks af flere strategiske årsager. Selvom det kan virke modstridende at reducere antallet af aktier tilgængelige for investorer, hænger beslutning ofte sammen med virksomhedens overordnede mål om at øge værdien for aktionærerne og styrke sin finansielle struktur.
Her er de vigtigste grunde til, at virksomheder tilbagekøber deres aktier:
Øge værdien for aktionærerne
En af de mest almindelige årsager til, at virksomheder tilbagekøber aktier, er ønsket om at øge værdien af de resterende aktier. Ved at reducere antallet af udestående aktier bliver hver enkelt aktie mere værd, hvilket ofte fører til en højere aktiekurs.
Forbedre finansielle nøgletal
Tilbagekøb af aktier kan forbedre vigtige finansielle nøgletal, især indtjening pr. aktie (EPS), som beregnes ved at dividere nettoresultatet med antallet af udestående aktier. Et lavere antal aktier kan derfor få virksomheden til at fremstå mere rentabel, selvom den samlede indtjening forbliver den samme.
Signalerer tillid
Når en virksomhed tilbagekøber sine egne aktier, sender ledelsen et signal til markedet om, at aktierne er undervurderede. Dette skaber ofte øget tillid hos investorerne, da det antyder, at virksomheden har en sund økonomi og forventer fremtidig vækst.
Forsvar mod overtagelser
Tilbagekøb af aktier kan også fungere som et forsvar mod fjendtlige overtagelser. Ved at reducere antallet af aktier tilgængelige på det åbne marked, bliver det sværere for en ekstern part at opnå kontrol over virksomheden.
Fleksibilitet til fremtiden
Treasury stocks kan genudstedes i fremtiden til forskellige formål, såsom medarbejderaktieprogrammer, opkøb eller kapitalrejsning. Ved at have aktier i reserve får virksomheden fleksibilitet til at håndtere sin kapitalstruktur uden at skulle udstede nye aktier.
Hvordan anvendes treasury stocks i balancen?
Når en virksomhed tilbagekøber sine egne aktier og udpeger dem som treasury stocks, vises disse aktier i balancen under egenkapitalen, dog med en vigtig forskel – de bogføres som en reduktion i egenkapitalen frem for et aktiv. Dette afspejler, at treasury stocks repræsenterer en tilbagetrækning af kapital fra aktionærerne.
Treasury stocks betragtes som en kontra-kapital, hvilket betyder, at de reducerer den samlede værdi af egenkapitalen. Når en virksomhed eksempelvis tilbagekøber aktier, debiteres omkostningen for disse aktier på kontoen for treasury stocks, og kontoen for likvide midler krediteres med det betalte beløb. Dette resulterer i en lavere samlet egenkapitalværdi i balancen.
Treasury stocks regnes ikke som værende i omløb og indgår derfor hverken i rettigheder til udbytte, stemmerettigheder eller i beregningen af indtjening pr. aktie (EPS).
Der findes to hovedmetoder til at bogføre treasury stocks:
- Cost-metoden. Denne metode bogfører aktierne til den pris, de blev tilbagekøbt for, uanset hvilken pris de oprindeligt blev udstedt til. Det er den mest almindelige metode, som virksomheder bruger. Kontoen for treasury stocks debiteres med hele beløbet, hvilket reducerer den samlede egenkapital.
- Par value-metoden. Denne metode værdiansætter treasury stocks til par value (den nominelle værdi, der blev fastsat ved udstedelsen). Forskellen mellem par value og genkøbsprisen bogføres gennem kontoen for additional paid-in capital (APIC) i regnskabet.
Eksempel på treasury stocks
For bedre at forstå, hvordan treasury stocks fungerer, lad os se på et konkret eksempel:
Forestil dig, at en virksomhed ved navn Brilliant Corporation oprindeligt udstedte 10 millioner aktier til offentligheden til en kurs på 50 USD stykket. Over tid vurderer virksomheden, at aktien er undervurderede, og beslutter at tilbagekøbe 2 millioner aktier til en pris på 60 USD stykket. Disse tilbagekøbte aktier, som nu er treasury stocks, tæller ikke længere som udestående aktier.
Det betyder, at de ikke indgår i beregningen af indtjening pr. aktie (EPS) eller i udbytte. Brilliant Corporation kan vælge at beholde disse aktier til fremtidig brug, eksempelvis ved at genudstede dem til medarbejdere som en del af et aktieoptionsprogram, eller vælge at annullere dem helt, hvilket permanent reducerer det samlede antal aktier i omløb.
I Brilliants balance vil treasury stocks blive bogført som en reduktion i egenkapitalen, der afspejler virksomhedens udgift på 120 millioner USD (2 millioner aktier x 60 USD).
Bogføringen af treasury stocks kan variere en smule afhængigt af om cost-metoden eller par value-metoden benyttes ved genkøbet, men i begge tilfælde vil transaktionen reducere den samlede egenkapital.
Konklusion: Hvorfor treasury stocks er vigtige for investorer
Treasury stocks bruges af virksomheder til at øge værdien for aktionærerne og forbedre deres finansielle performance. Når virksomheder tilbagekøber aktier, reducerer de antallet af aktier i omløb, hvilket kan øge indtjening pr. aktie (EPS) og aktiekursen. Dette gør tilbagekøb til en attraktiv strategi for virksomheder, der ønsker at belønne deres aktionærer.
For investorer kan en forståelse af, hvordan og hvorfor virksomheder bruger treasury stocks, give en dybere indsigt i virksomhedens overordnede finansielle sundhed og strategi. Det viser ledelsens tillid til virksomheden og kan beskytte virksomheden mod fjendtlige overtagelser. Alt i alt giver det aktionærerne et tydeligere billede af virksomhedens langsigtede potentiale.