Guide: Sådan køber og sælger du aktier

Saxo Bank
Har du ofte spekuleret på, om det er tid til at komme i gang med at investere i aktier, så dine penge kan arbejde for dig og potentielt generere en passiv indkomst? Måske er du stadig lidt usikker på, hvordan de forskellige procedurer fungerer for dig som investor – både når det kommer til køb og salg af aktier?
I denne guide giver vi dig et dybdegående indblik i aktieverdenen, så du får en langt bedre forståelse for, hvad der sker på de forskellige trin af processen – uanset om det drejer sig om køb eller salg af aktier.
Hvad er aktier og børsnoterede selskaber?
Der findes mange forskellige tilgange til at investere i virksomheder. En af de mest populære er at købe en lille ejerandel af den pågældende virksomhed i form af aktier, når denne bliver børsnoteret.
Aktier er værdipapirer, der stiger og falder i pris alt efter udbud og efterspørgsel, hvilket afspejler sig i aktiekurserne. Aktiekøb og -salg kan kun gennemføres inden for børsernes åbningstider.
En børsnotering er et både vigtigt og omfattende skridt for en virksomhed. Børsnoteringen er generelt et udtryk for, at virksomheden ønsker at rejse ekstra kapital og øge sin synlighed på markedet, så der kan opnås større vækst på sigt. Børsnoteringen er dog som regel en stor økonomisk udskrivning, ligesom der stilles flere krav til de informationer, der skal være tilgængelige for offentligheden.
Børsnotering medfører udstedelse af aktier i virksomheden, der netop bidrager til den ekstra kapital. Virksomheden vil forinden få vurderet dens indre værdi, så det kan fastslås, hvor mange aktier der kan sendes i omløb - og til hvilken pris.
Udstedelsen af aktier er dog også relativt sårbart, fordi virksomheden mister kontrollen over aktiekursen – ligesom det i de fleste tilfælde ikke kan kontrolleres, hvem der opkøber aktierne.
Her kan man vælge at gøre brug af A- og B-klasser for de forskellige aktier, hvor A-aktierne kan tildeles internt i virksomheden til de medarbejdere, der helst skal stemme med ved generalforsamlinger – mens B-klasserne ofte ikke udløser stemmeret og derfor sendes ud i almindeligt salg på børsen.
Ovenstående er dog en forenkling, da der findes et hav af undtagelser, ligesom det er helt op til virksomheden selv, om de vil udbyde begge klasser på børsmarkedet – eller om de overhovedet vil dele aktierne op i klasser.
Virksomheder skal som nævnt opfylde en række krav for at kunne blive børsnoterede. Når disse er på plads, kan det ønskede antal aktier udstedes på børsmarkedet.
Det primære og sekundære marked
Køb af aktier foregår på både et primært og sekundært marked. På et primært marked udstedes aktierne i første omgang af virksomheden og tilbydes offentligheden med henblik på salg.
Det kaldes også en børsintroduktion eller Initial Public Offering (IPO).
Aktierne kan i første omgang blive tilbudt til specifikke investorer, og i enkelte tilfælde kan selskaberne tillade en Direct Stock Purchase Plan (DSPP), hvor aktierne fra selskabet udbydes udenom mæglere.
Når aktierne først er introduceret på det primære marked, kan de efterfølgende handles frit på aktiemarkedet – eller det sekundære marked – hvor alle investorer kan købe og sælge aktier, som de ønsker det.
Det sekundære marked er kort og godt et marked for gensalg af aktier, hvor kapitalgevinsten som sådan følger investorerne og ikke virksomheden, som på det primære marked.
Hvordan køber jeg aktier?
Du kommer som privat investor ind i billedet, når de første aktier skal sikres til investeringsporteføljen.
Køb af aktier sker online, og du kan købe dine ønskede værdipapirer på flere måder.
Du skal først og fremmest vælge en mægler/investeringsplatform og have oprettet en handelskonto, hvor du indsætter penge til dine investeringer.
Der findes forskellige slags handelskonti, heriblandt en Aktiesparekonto, der er et populært valg blandt aktionærer. Her er skattesatsen nemlig blot 17% modsat de normale skattesatser for aktieindkomster, der for 2024 ligger i intervallet 27-42%, alt efter størrelsen på indkomsten.
Til gengæld er der her tale om lagerbeskatning, hvor du skal betale skat årligt af den merværdi, dine aktier på Aktiesparekontoen har genereret. Normalt vil du først skulle betale skat af dine aktieindkomster, når du sælger og gevinsten bliver realiseret. Det kaldes for realisationsprincippet.
Du kan med fordel læse vores guide om lagerbeskatning vs. realiseringsbeskatning, da skattereglerne kan have stor betydning for, hvordan du skal betale skat af dine investeringer. Husk, at skatteregler og –satser løbende kan ændres afhængigt af gældende lovgivning.
Som ny investor er det også vigtigt, at du får lagt en passende investeringsstrategi og risikoprofil, så du har en idé om, hvilken type investeringer der passer bedst til netop dig. Skal du satse hårdt på et godt kortsigtet afkast inden for 1-2 år, eller har du tid til at vente længere?
Derfor skal du også have fokus på risikospredning. Lad os forestille os, at du kun har købt aktier i én virksomhed, som inden for et år går konkurs. I det tilfælde vil du tabe alle dine penge på én gang, og grundlæggende er det derfor en god idé at sprede dine penge ud på flere virksomheder, så denne ene dårlige investering ikke ender med at lukke ned for dit investeringseventyr.
Hvilken type børsmægler skal du vælge?
Udover at du kan handle på en række forskellige børsmarkeder i hele verden (f.eks. Københavns Fondsbørs og Nasdaq i New York), har du som investor også stor valgfrihed blandt en lang række børsmæglere.
Du skal her vælge, om du ønsker at handle gennem traditionelle børsmæglere, der kan give dig personlig sparring gennem processen – eller om du hellere vil automatisere størstedelen af processen via f.eks. investeringsapps og -platforme.
Fysiske børsmæglere
Du har bl.a. mulighed for at købe aktier gennem din egen bank, som f.eks. Saxo Bank, da vi har egen investeringsplatform til formålet. Du behøver dermed ikke sidde henne i banken for at købe aktier, men kan i stedet klare det online.
Fordelen ved at købe aktier gennem banken er, at du kan rådføre dig hos din bankrådgiver og bankens andre investeringseksperter. Du kender dem sandsynligvis allerede og føler dig måske i trygge hænder. Det er dog også vigtigt at understrege, at der findes mange andre fysiske børsmæglere end kun banker – der er både specialiserede investeringshuse, investeringsfonde samt investeringsplatforme med aktiv forvaltning.
Fordelen ved de fysiske børsmæglere er på en måde også den største ulempe. Hos de fysiske børsmæglere får du den personlige sparring, der kan give dig en større indsigt i markedet, ligesom eksperterne kan hjælpe dig med at agere på pludselige kursfald, rebalancering eller diversificering. Problemet er blot, at det ikke er en gratis service, og det vil derfor som udgangspunkt være en dyrere løsning at vælge de fysiske børsmæglere over de online børsmæglere, som i princippet kan køre automatisk uden menneskelig indblanding.
Digitalt baserede børsmæglere
Digitalt baserede børsmæglere kan være både investeringsapps, der gør det nemt at investere på egen hånd, eller online investeringsplatforme, der hjælper dig med at sammensætte hele din investeringsportefølje, men ellers tilbyder en passivt forvaltet investeringsløsning.
Et af mange eksempler er de såkaldte robo-advisors (også kendt som robotrådgivere). De kan defineres som digitale platforme, hvor du kan foretage de ønskede investeringer direkte.
Efter du har indtastet dine oplysninger, herunder den ønskede risikoprofil, vil både algoritmer og matematiske modeller være med til at sammensætte den ønskede investeringsportefølje ud fra bl.a. tidshorisont, risikovilje og ønskede målsætning.
Det smarte med denne type digitale løsninger er, at de ofte er billige, og at priserne er transparente. Ulempen er imidlertid også, at du binder dig op på teknologiens aflæsning af markedet og således ikke får samme personlige rådgivning, som når et menneske tager stilling til, om porteføljen har den korrekte sammensætning, eller om det er tid til en rebalancering.
Hvilken type aktieordre vil du placere?
50 af dem, og 30 af dem, tak. Sådan kan du i princippet placere dine aktieordrer på de forskellige børsmarkeder - men som ny investor bør du også vide, at der findes forskellige ordretyper på aktiemarkedet.
Herunder får du en kort gennemgang af de mest kendte typer.
Market Order
Har du en idé om, at en bestemt aktie skyder i vejret i den nærmeste fremtid, fordi der er spændende nyheder på vej? Og vil du derfor bare gerne købe aktierne her og nu, uden at være så opmærksom på, om du handler til den billigste pris?
Så kan du lægge en market order, hvor du køber aktierne hurtigst muligt uden at fastsætte nogen fast prisramme. Det gælder selvfølgelig også, hvis du ønsker at sælge dine aktier hurtigt.
Limit Order
Når du begynder at få et indgående kendskab til aktiemarkedet, begynder du givetvis også at få en god føling med, hvor de forskellige aktier skal ligge rent prismæssigt, og hvornår du laver en god handel. Du har mulighed for at lægge en aktieordre med et ønske om, at aktierne skal købes til et bestemt prisniveau, f.eks. 100 kroner, i et bestemt tidsinterval.
Denne prissætning forebygger, at du køber din aktie til en for høj pris. Kommer aktiekursen over 100 kroner, gennemføres din ordre nemlig ikke, men kommer den ned på 100 eller derunder, vil ordren blive gennemført til den laveste pris i det angivne tidsinterval.
Stop Loss Order
Stop Loss Orders vedrører primært salg af aktier – og forhindrer, at aktierne bliver solgt for billigt.
Du kender måske stop loss-princippet fra diverse netauktioner, hvor sælgeren ofte sætter en mindstepris for varen. Når buddene ikke over denne pris, bliver varen ganske enkelt ikke solgt, og auktionen annulleres. Det er stort set samme princip ved stop loss orders.
Trailing Stop Order
Trailing stop orders kan både bruges til at begrænse sine tab, men også til at sikre den ønskede gevinst.
Lad os tage et konkret eksempel:
Hvis man f.eks. ejer aktier i hotelbranchen, og aktiemarkedet er inde i en hård periode med stor inflation, kan man vælge at indstille et trailing stop på -10%. Hvis aktierne dropper ned på et niveau svarende til de 10%, vil aktierne straks blive solgt, så man minimerer sit tab mest muligt – og ikke risikerer at sælge med et tab på f.eks. -30%.
Omvendt kan man også have valgt en trailing stop-ordre på +20%, hvor aktierne bliver solgt i dét øjeblik, de potentielt stiger til dette specifikke niveau. Det gør, at man låser sin gevinst og får den udbetalt, inden aktiemarkedet potentielt når at falde igen.
Handler køb og salg af aktier kun om strategi?
Vi kommer ikke udenom, at køb og salg af aktier generelt handler om at opnå det højest mulige afkast. Men det er bestemt ikke umuligt at tage de mere etiske aspekter med i sammensætningen af ens aktieportefølje.
Lad os antage, at du går meget op i bæredygtighed og derfor vil støtte op om den grønne omstilling – mens du samtidig vækster din portefølje.
Du kan her bevidst vælge en mere etisk investeringsstrategi, hvor du udvælger dine aktier ud fra faktorer som miljø og fair trade-principper. Her er det et godt pejlemærke at kigge efter børsnoterede selskaber med en god ESG-rating. Scoren vurderer virksomhedens bæredygtighedsrisici inden for de 3 punkter: Miljø (Environmental), Social (Social) og Ledelse (Governance).
ESG-risikoscoren ligger et sted mellem 0-100, og med de bæredygtige briller på skal du generelt kigge efter så lave scorer som muligt, da det er lig med en mindre risiko på de tre parametre.
Vær dog opmærksom på, at ESG-risikoscoren intet fortæller om miljørigtigheden i de produkter, den enkelte virksomhed arbejder med. Så her skal du selv ind og fravælge virksomheder, der f.eks. bearbejder olie eller producerer diverse tobaksprodukter – hvis du ikke ønsker at investere i de sektorer.
Der findes dog også andre strategier, du kan bruge i dit arbejde med køb af aktier. Vi kan bl.a. nævne:
Fundamental analyse
Med denne type strategi vurderer den mulige investor virksomhedens finansielle styrker og svagheder, herunder regnskaber, indtjening, vækstpotentiale, ledelse samt konkurrenceevnen inden for den pågældende branche. Det skal belyse, om den nuværende aktieværdi enten ligger for højt eller lavt ift. den indre værdi (også betegnet som NAV-værdien).
Teknisk analyse
Her bygger strategien ikke i så høj grad på en analyse af selve virksomhedsdriften. I stedet kigger man på, hvordan priserne er gået op og ned over den seneste tid sammenholdt med trends for det aktuelle marked. Denne type analyse kan være med til at forudsige de fremtidige bevægelser for markedet.
Udbytteinvestering
Dette er en strategi, der går målrettet efter en specifik type aktier – udbytteaktier. Det er den type aktie, der som udgangspunkt giver et fast årligt udbytte baseret på det børsnoterede selskabs overskud for det pågældende år. Som aktionær får man ganske enkelt en bid af kagen årligt og ikke kun ved salg af aktierne. Det handler derfor om at finde de selskaber, der har opretholdt en vis stabilitet i udbetalingen af udbytter.
Her kan man se nærmere på f.eks. udbytteprocent, udbetalingsraten for udbytter, vækstraten for udbytter, selskabets forhold mellem gæld og egenkapital, indtjening pr. aktie (EPS), den frie pengestrøm, og hvor høj en stabilitet der historisk set har været på udbetalingen af udbyttet til aktionærerne.
Kontrær Investering
Går du efter det høje afkast på dine investeringer, handler det også ofte om at tage de chancer, som andre enten ikke tør tage eller endnu ikke har spottet. Med en mere kontrær investeringsstrategi kan du gå modsat af markedstendenserne ved at købe de aktier, som markedet ikke har den store fidus til her og nu, samtidig med at du sørger for at sælge aktierne i dét øjeblik, markedet er overdrevent optimistisk i dine øjne. Det handler kort sagt om følgende: køb aktier til lave priser – og sælg til høje priser.
Husk, at timing af aktiemarkedet er præget af stor usikkerhed, og der aldrig er garanti for, at aktiepriser stiger igen, efter de er faldet – og omvendt.
Opsummering
Er du ny på aktiemarkedet, skal du først og fremmest vide, hvilken type børsmægler du ønsker – vil du have hjælp af investeringseksperter, eller er du tilfreds med de mere passivt forvaltede løsninger, der er billigere?
Samtidig skal du også være klar over, hvordan din investeringsportefølje skal sammensættes ud fra din risikoprofil, ligesom du skal have styr på din aktiestrategi – lige fra risikospredningen af de ønskede investeringsprodukter til foretrukne ordretyper og analyser.