Værdiansættelse: billigere end USA
Kinesiske aktier handles generelt på et lavere niveau end amerikanske. MSCI China-indekset ligger på en p/e-værdi lidt over 13, mens S&P 500 ligger omkring 25, ifølge data fra Bloomberg. Det betyder, at man i USA i gennemsnit betaler næsten dobbelt så meget for samme nuværende indtjening.
En af forklaringerne på den lavere værdiansættelse kan være en større usikkerhed omkring politik, regulering og fremtidig vækst i emerging markets, herunder Kina. Dette afspejles i, at investorer ofte indregner en højere risikopræmie, hvilket kan være med til at presse aktiekurserne ned. Ifølge Financial Times har europæiske investorer f.eks. flyttet kapital væk fra kinesiske aktiefonde, trods stigende interesse for emerging markets generelt, netop på grund af bekymringer om governance og regulering.
Landefokus
Japan: Reform og robusthed
Japan gennemgår i disse år en stille revolution i selskabsledelse. Børsen i Tokyo har skærpet kravene til kapitaludnyttelse, aktionærtilbageførsel og gennemsigtighed. Resultatet har været stigende udbytter, flere aktietilbagekøb og højere afkast på egenkapital.
Andre drivkræfter inkluderer:
- Reshoring: Diversificering af forsyningskæder bringer produktion, især inden for halvledere og elbiler, tilbage til Japan.
- Handelssamarbejde med USA: Lavere og mere forudsigelige toldsatser giver japanske virksomheder en fordel i forhold til andre eksportlande.
- Øgede forsvarsbudgetter: Investeringer i blandt andet rumfart og cybersikkerhed skaber vækst i industrien.
Japan byder samtidig på stærke globale brands som Sony og Nintendo samt førende virksomheder inden for robotteknologi og halvlederudstyr.
Kina: Innovation i stor skala Kina er gået fra at være verdens fabrik til i stigende grad at være innovationsleder. Landet investerer massivt i elbiler, grøn teknologi og AI-infrastruktur.
Nogle af de vigtigste drivkræfter er:
- Data: Verdens største, integrerede datasæt med over en milliard mobilbrugere.
- Energi: Store investeringer i kernekraft giver en stabil, lavemissions energibase.
- Talent: Næsten halvdelen af verdens førende AI-forskere arbejder i dag i Kina.
- Mikrochips: Selvom USA stadig har en føring på chips, indsnævrer Kina hurtigt afstanden.
- Regulering: Et omfattende rammeværk for AI styrer udviklingen i en strategisk retning.
Eksempler på virksomheder i front er BYD (elbiler), Tencent (teknologi) og Hua Hong (halvledere).
Indien: Den digitale demografiske gevinst
Indien kombinerer en voksende middelklasse, en demokratisk styreform og en digitaliseringsstrategi. Landets befolkning vokser hurtigt, især den erhvervsaktive del, hvilket understøtter forbruget og efterspørgslen på finansielle tjenester og digitale løsninger.
Vigtige temaer
- Digital infrastruktur: ID-systemer og digitale betalingsnetværk driver fintech-udviklingen
- ‘China+1’-strategi: Flere globale virksomheder flytter produktion til Indien.
- Byudvikling: Investeringer i transport, energi og boliger understøtter vækst.
Taiwan og Sydkorea: AI’s hardware-kerne
Hvor USA bygger AI-platforme, leverer Taiwan og Sydkorea de kritiske komponenter.
- Taiwan: TSMC er verdens førende inden for avanceret chipproduktion.
- Sydkorea: Samsung og SK Hynix er ledende på hukommelseschips til databehandling.
Passiv eksponering er ikke tilstrækkeligt Selvom mange investorer bruger globale indeksfonde, giver de reelt kun en meget begrænset eksponering mod Asien. MSCI World-indekset indeholder fx under 10 % Asien – og udelader helt Kina, Indien, Taiwan og Sydkorea – på trods af regionens store økonomiske vægt.
Diversifikation og risici
Fordele ved Asien i porteføljen:
- Mere balanceret eksponering i forhold til verdensøkonomien.
- Mindre korrelation med USA og EU’s økonomiske cyklusser.
- Adgang til sektorer som mikrochips, elbiler, bæredygtig teknologi og digitale forbrugsmarkeder.
- Lavere værdiansættelser i forhold til USA set sammenlignet med den nuværende indtjening.
Risici at være opmærksom på:
- Handels- og toldpolitik kan ændres hurtigt, især i forhold til USA.
- Geopolitiske spændinger i fx Taiwanstrædet eller teknologikapløbet mellem USA og Kina.
- Valutavolatilitet og forskelle i rentepolitik.
- Regulering, især i Kina, kan skabe usikkerhed.
For danske investorer, der ønsker at se nærmere på Asien, kan ovenstående bruges som inspiration og information om, hvordan investeringer også kan spredes uden for EU og USA – regioner, der i dag fylder mest i de fleste porteføljer. Globale indeksfonde giver en vis spredning, men en egentlig eksponering mod Asien kræver en mere målrettet allokering.
Dette materiale er markedsføringsindhold og må ikke betragtes som investeringsrådgivning. Handel med finansielle instrumenter indebærer risiko, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. De nævnte instrumenter i dette indhold kan være udstedt af en samarbejdspartner, som Saxo modtager markedsføringshonorar, betaling eller provision fra. Selvom Saxo kan modtage kompensation gennem sådanne partnerskaber, er alt indhold udarbejdet med det formål at give kunderne værdifuld information og muligheder.
