Vilde Forudsigelser
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Nordisk investeringsstrateg
Hovedpointer
Kunstig intelligens har uden tvivl være blandt de hotteste investeringstemaer i de sidste par år. Ifølge UBS ventes de globale AI-investeringer at nå omkring 375 mia. dollars i 2025 og vokse til over 3 billioner dollars i 2030. Milliarder i investeringer cirkulerer i øjeblikket mellem en relativt lille gruppe af teknologigiganter og det rejser flere spørgsmål som blandt andet:
Hvem står tilbage som vinder, og befinder vi os i en AI-boble?
AI-kapløbet blev for alvor accelereret i 2025, hvor en mindre gruppe selskaber kæmper om at levere fremtidens teknologi først. Industrien domineres i dag af selskaber som Microsoft, NVIDIA, Alphabet, Meta, Amazon og OpenAI. Deres partnerskaber og massive investeringer på kryds og tværs betyder, at pengene i praksis cirkulerer i et lukket økosystem.
De færreste er i tvivl om potentialet i kunstig intelligens og de muligheder, det bringer med sig. Spørgsmålet er snarere, om indtjeningen kan følge med investeringslysten.
Der er allerede indgået milliardstore aftaler mellem selskaberne, og ifølge en tidligere undersøgelse fra Bank of America vurderer 53 % af investorerne, at AI-aktier er på vej ind i en boble.
Flere af de førende selskaber er som nævnt blevet dybt afhængige af hinanden gennem investeringer, teknologi, data og cloud-kapacitet. Det skaber en risikabel koncentration. Hvis investeringerne (CAPEX) begynder at aftage eller profitabiliteten reduceres vil aktiekurserne blive sendt ned.
Både Oracle og Broadcom er for nylig kommet med regnskab og er eksempler på, hvordan investorerne er blevet mere forsigtige med AI-relaterede udgifter. Begge selskaber er efterfølgende faldet tilbage, særligt Oracle, efter at selskabet har oplevet en markant stigning i udgifterne til datacentre, hvor mange af investeringerne er finansieret med gæld. Det står i kontrast til tidligere på året, hvor stort set alle former for investeringer udløste massive kursstigninger.
Specielt hos AI-platformene er profitabiliteten svær at spore. Ifølge beregninger fra den britiske storbank HSBC forventes OpenAI at levere et negativt cash flow frem mod 2030, og omkostningerne ventes at eksplodere:
Kilde: HSBC
Med andre ord, betyder det, at OpenAI stadig ikke forventes at tjene penge i 2030, og selskabet skal rejse omkring 207 mia. dollars, hvis ekspansionsplanerne skal realiseres.
På andre områder i industrien er der allerede stor profitabilitet. NVIDIA og AMD har formået at kapitalisere på den enorme efterspørgsel efter deres grafikkort (GPU’er) og begge selskaber har leveret rekordregnskaber på stribe.
Alphabet har samtidig intensiveret deres AI-satsning med egne chips og deres markante Gemini 3-model. Netop denne model har fået OpenAI’s CEO Sam Altman til at melde “rød alarm” til sine medarbejdere, der uden tvivl indikerer at konkurrencen om markedsandele skærpes.
Det er ikke kun i USA, at de store teknologiselskaber har sat kursrekorder. Flere af de kinesiske selskaber fylder nu også en stor del af samtalen om AI og har i år leveret bedre afkast end amerikanske Magnificent 7.
Hvis man udelukkende sammenligner de største børsnoterede amerikanske teknologiselskaber (Magnificent 7) med de fire største børsnoterede kinesiske teknologiselskaber (BATX), bliver det tydeligt, at de kinesiske har leveret et bedre afkast i år.
Derudover er teknologiselskaberne i Magnificent 7 værdiansat til 3,6 gange så meget som de kinesiske, hvis man sammenligner aktiernes nuværende kurs med den forventede fremtidige indtjening i 2025.
Som det kan ses ovenfor, handles de fire kinesiske teknologiaktier i gennemsnit til 18,4x deres forventede indtjening for 2025 og 11,8x for 2028. Til sammenligning handles de syv amerikanske teknologiaktier i gennemsnit til 66,9x deres forventede indtjening for 2025 og 29,7x for 2028.
Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de kinesiske teknologiaktier kommer til at klare sig bedre end de amerikanske i fremtiden, men alene baseret på den forventede indtjening er de kinesiske teknologiaktier værdiansat væsentligt billigere.
En af årsagerne til, hvorfor de kinesiske aktier handler med en ”rabat” til deres amerikanske peers, kan skyldes geopolitiske- og regulatoriske risici. Blandt andet har tidligere indgreb fra de kinesiske myndigheder mod teknologisektoren været med til at svække investorernes tillid.
I 2026 bliver det afgørende at følge, hvad de store teknologiselskaber melder ud om deres fremtidige investeringsplaner. Samtidig kan NVIDIA’s enorme profitabilitet potentielt tiltrække nye selskaber, der forsøger at trænge ind på markedet. Det kan udgøre en risiko både for aktiekurserne og for sektoren som helhed.
Hvis man ønsker eksponering til temaet kunstig intelligens, kan det give mening at kigge på både amerikanske og kinesiske aktier for at få del af hele AI værdikæden.
Dette materiale er markedsføringsindhold og må ikke betragtes som investeringsrådgivning. Handel med finansielle instrumenter indebærer risiko, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. De nævnte instrumenter i dette indhold kan være udstedt af en samarbejdspartner, som Saxo modtager markedsføringshonorar, betaling eller provision fra. Selvom Saxo kan modtage kompensation gennem sådanne partnerskaber, er alt indhold udarbejdet med det formål at give kunderne værdifuld information og muligheder.