Vilde Forudsigelser
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Saxo Bank
Elektriske køretøjer (EVs) er i fokus for bilproducenter, regeringer og investorer. Globale mærker omlægger produktionen fra benzin og diesel, mens startups udvikler næste generation af batteriteknologi og opladningssystemer. Overgangen tager fart, og kapital strømmer ind i alle dele af EV-forsyningskæden.
Denne omstilling til elektriske køretøjer indebærer, især for investorer, en revurdering af den globale bilindustri, energisystemer og råmaterialer. Fra litiumminedrift og batteriproduktion til intelligente køretøjer og ladeinfrastruktur sætter EVs retningen for langsigtede tendenser på tværs af flere sektorer – og skaber interesse blandt både institutionelle fonde, venturekapital og private investorer.
Overgangen til elektriske køretøjer er ikke længere teoretisk. Den er nu indbygget i politikker hos regeringer, strategier hos bilproducenter og investorforventninger. Lande i Europa, Kina og Nordamerika har sat mål om at reducere eller udfase salget af nye forbrændingskøretøjer (ICE), hovedsageligt mellem 2030 og 2035. Selvom ikke alle er juridisk bindende endnu, understøttes de af regulatoriske incitamenter, infrastrukturfinansiering og emissionsstandarder.
Omkostningsdynamikken er også under forandring. Batteripriser er faldet markant det seneste årti, hvilket gør EVs mere konkurrencedygtige i mange segmenter. Selvom priserne midlertidigt steg på grund af flaskehalse i forsyningskæderne, er den langsigtede tendens fortsat faldende. Kombineret med længere rækkevidde, hurtigere opladning og et bredere udvalg til forbrugerne bliver EVs et praktisk alternativ, især i lande med høje brændstofpriser eller emissionsregler, der begrænser forbrændingskøretøjer.
Men det handler ikke kun om forbrugerne. For regeringer er EVs afgørende for at nå klimamål og sikre energi-uafhængighed. For producenter er det en grundlæggende ændring i, hvordan køretøjer designes og produceres. Og for investorer betyder det en omstrukturering af en industri til en værdi af trillioner af dollars, med betydelige konsekvenser for batterier, halvledere, forsyningsselskaber og kritiske mineraler.
Der er dog stadig udfordringer: mange områder mangler fortsat tilstrækkelige ladenetværk, og opgraderinger af elnettet er nødvendige for at håndtere øget belastning. Men retningen er tydelig. Bilindustrien bevæger sig over mod elektrisk drift – hurtigere i nogle markeder end andre, men globalt set irreversibelt.
Det globale salg af elektriske køretøjer er vokset i et tempo, der konsekvent overstiger prognoserne. I 2024 oversteg det globale salg af helelektriske og plug-in-hybridbiler 17 millioner enheder, hvilket svarer til en stigning på 25% fra året før. Denne vækst blev drevet af en stigning på 36,5% i Kinas EV-salg, hvilket nåede op på 11 millioner køretøjer. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) forventes det globale EV-salg at nå 45 millioner inden 2030, svarende til omkring 35% af det samlede bilsalg.
Udover personbiler skrider elektrificeringen hastigt frem inden for alle køretøjssegmenter. I vækstmarkeder vinder elektriske to- og trehjulede køretøjer fodfæste, og det forventes, at det globale elektriske salg vil overstige 90% inden 2040. Dekarboniseringen i erhvervstransporten (især varevogne, lastbiler og busser) accelererer også. Denne udbredte EV-tilpasning repræsenterer en enorm økonomisk mulighed, da den samlede værdi af EV-salg på tværs af alle segmenter kan nå op på 9 billioner USD inden 2030 og stige til 63 billioner USD inden 2050.
Denne skala ændrer konkurrencelandskabet. Etablerede bilproducenter kæmper for at udvide deres elektriske modeller, mens både hardware- og software-startups retter sig mod specifikke nicher i EV-forsyningskæden.
Mulighederne for at investere i elektriske køretøjer rækker nu ud over selve bilproducenterne. Mens de store producenters rolle stadig er central, får det bredere økosystem – fra batterier til ladenetværk – stadigt større opmærksomhed fra investorer. Batteriproducenter spiller en afgørende rolle i denne sektor, og opmærksomheden er vokset på virksomheder over hele verden, der leverer de nødvendige dele til vestlige og asiatiske bilproducenter. Desuden, i og med at køretøjsproduktionen er stærkt afhængig af materialer som litium, nikkel og kobolt, er interessen for mineselskaber steget.
Ladeinfrastrukturen udvides også hurtigt for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Det gælder virksomheder, der etablerer offentlige og kommercielle netværk, samt halvledervirksomheder, der leverer vigtige komponenter til effektkonvertering, batteristyring og drivlinjesystemer.
Software- og energistyringsplatforme er ved at blive et nyt vækstområde. Virksomheder, der udvikler værktøjer til flådestyring, batterianalyse og køretøj-til-net-integration, vinder frem, især inden for erhvervstransport og logistik.
Den forventede vækst i EV-sektoren vil fortsætte, men ikke alle dele vil drage samme fordel. Forretningsmodeller, marginaler og adgang til råmaterialer vil afgøre, hvilke virksomheder der kan skalere lønsomt. For de fleste investorer er diversificering på tværs af forskellige dele af værdikæden stadig den mest praktiske måde at reducere risikoen på i denne hurtigt udviklende industri.
Nogle almindelige investeringsmuligheder på tværs af EV-økosystemet omfatter:
Elektriske køretøjer ændrer den måde, bilindustrien designer, producerer og sælger biler på. Traditionelle bilproducenter bevæger sig gradvist væk fra forbrændingsmotorer til fordel for elektriske og hybride platforme. Denne omstilling kræver nye forsyningskæder, omskoling af medarbejdere og betydelige investeringer i at omstille fabrikker.
Tempoet i denne udvikling varierer fra region til region og fra virksomhed til virksomhed, men retningen er klar. Firmaer som Volkswagen, Ford og General Motors har afsat milliarder af dollars til at udvide deres udvalg af elbiler. Samtidig vinder virksomheder som Tesla (bygget op omkring en fuldt elektrisk model) og hurtigtvoksende kinesiske producenter som BYD markedsandele med nyere produktionssystemer, softwareintegration og direkte salg til forbrugerne.
Denne omstilling handler ikke kun om drivlinjer. I takt med at flere køretøjer bliver forbundet og digitalt styret, får software en større betydning. Funktioner som overvågning af batteriydelse, fjerndiagnose og trådløse opdateringer flytter fokus væk fra mekanisk kompleksitet og over mod digitale platforme. Det ændrer, hvad der giver virksomheder en konkurrencefordel.
Fremvæksten af elbiler afspejler et mere omfattende industrielt skifte. De etablerede bilproducenter justerer langsigtede strategier, mens nye aktører gentænker, hvad et moderne køretøj kan. De virksomheder, der tilpasser sig hurtigst, vil sandsynligvis sætte standarden for den næste generation af markedslederskab.
Sektoren for elektriske køretøjer fortsætter sin vækst, men investeringer i den indebærer væsentlige risici. Her er de vigtigste:
Produktionen af elbiler afhænger i høj grad af et begrænset antal kritiske mineraler, såsom litium, kobolt og nikkel. Disse ressourcer kommer overvejende fra et mindre antal af lande, hvilket gør forsyningskæden sårbar over for geopolitiske risici og udsving i verdenshandlen. Selvom mineralpriserne kan variere over tid, fortsætter udfordringer som begrænset finansiering og projektforsinkelser med at påvirke sektoren. Disse problemer berører ikke kun mineselskaber, men også bilproducenter, der er afhængige af stabile og forudsigelige materialepriser for at understøtte langsigtet planlægning.
Investoroptimisme har presset værdiansættelserne op i hele EV-økosystemet, nogle gange forud for reelle indtjeningstal eller leveringsniveauer. Flere prominente virksomheder har haft svært ved at leve op til forventningerne, hvilket har ført til kraftige kursfald. Med strammere pengepolitik og højere finansieringsomkostninger er virksomheder, der er afhængige af fremtidig vækst uden kortsigtet profit, særligt udsatte.
I takt med at flere aktører træder ind på EV-markedet, intensiveres priskonkurrencen – især i segmenterne for billigere modeller og mellemklassebiler. Producenter skærer i priserne for at fastholde markedsandele, hvilket lægger pres på marginer i hele branchen. Dette problem er mest udtalt i regioner, hvor tilskud udfases, eller efterspørgslen er dalende.
Startups inden for EV-batterier, software og ladeinfrastruktur indebærer stadig høj risiko. Kommercialiseringen har i mange tilfælde været langsommere end forventet, og finansieringen er faldet i de seneste år. Forretningsmodellerne er stadig under udvikling, og det er usikkert, hvornår de bliver rentable. Det fører til afskedigelser, kursændringer og i visse tilfælde en total udtræden af markedet.
Statslig støtte i form af skattefradrag, brændstoføkonomiske standarder og emissionsmål har spillet en stor rolle for udbredelsen af elbiler. Enhver tilbageførsel, forsinkelse eller inkonsekvens i disse tiltag kan direkte påvirke efterspørgslen, omkostningerne ved produktionen og den langsigtede planlægning for producenter og leverandører.
Udrulningen af ladenetværk forløber ujævnt. I nogle markeder er den offentlige ladeinfrastruktur stadig utilstrækkelig til at understøtte masseudbredelse, især uden for større byområder. Manglende infrastruktur kan bremse efterspørgslen på elbiler og begrænse væksten for de virksomheder, der satser på hurtig udbredelse.
EV-sektoren udvikler sig hurtigt. Batterikemi, ladestandarder og softwareplatforme er i konstant forandring. Virksomheder, der satser på de forkerte teknologier, kan nemt falde bagud. Samtidig er der bekymringer om batterinedslidning, hurtige modelskift og faldende nybilpriser, som lægger pres på brugtvognspriser for elbiler. Det påvirker både leasingøkonomi og videresalgsmarkeder.
Politisk støtte har spillet en central rolle i at fremskynde udbredelsen af elektriske køretøjer. Regeringer har tilbudt finansielle incitamenter, regulatoriske målsætninger og infrastrukturfinansiering for at fremme overgangen væk fra forbrændingsmotorer.
I USA introducerede Inflation Reduction Act skattefradrag på op til 7.500 USD for kvalificerede elbiler samt betydelige subsidier til indenlandsk batteriproduktion, adgang til kritiske mineraler og projekter inden for ren energi. Strammere regler for indkøb og samling har dog reduceret antallet af modeller, der opfylder kravene.
Overalt i Europa understøttes CO₂-målsætninger for hele bilparken gennem en kombination af statslige tilskud og infrastrukturinvesteringer. I nogle markeder, herunder Tyskland og Storbritannien, har en reduktion i købsmotivationer bidraget til en langsommere vækst i salget af elbiler.
Kina har positioneret sig som et af de mest støttende markeder for elektriske køretøjer set fra et politisk perspektiv. Ud over tidligere tilskud til køb omfatter de løbende foranstaltninger regulatoriske kreditter, statsstøttet finansiering, statslige indkøbskrav og betydelige investeringer i lokale forsyningskæder og hjemlige mærker. Fokus i lovgivningen er skiftet fra at stimulere forbrugernes efterspørgsel til at konsolidere Kinas førerposition inden for elbilproduktion.
Incitamenter er dog ikke garanterede. I takt med at markederne modnes, og budgetter strammes, reducerer eller redefinerer nogle regeringer deres støtte. Udsigterne for investeringer vil afhænge af, hvor tydeligt og konsekvent politikker implementeres. Virksomheder, der opererer på tværs af landegrænser, skal være opmærksomme på ændrede regler og justere deres overholdelse og go-to-market-strategier tilsvarende.
Elbiler præsenteres ofte som en løsning på klimaproblemer, men deres miljømæssige fodaftryk afhænger af flere faktorer: hvordan elektriciteten produceres, hvordan batterier fremstilles, og hvordan elnettet tilpasses den voksende efterspørgsel.
Batteridrevne køretøjer udleder ingen emissioner fra udstødningsrøret – det vil sige, de udleder ikke udstødningsgasser under kørsel, hvilket hjælper med at reducere luftforurening og drivhusgasser, især i byer eller lande med strenge krav til ren luft. De miljømæssige fordele vokser, når elbiler oplades med lavemissionsenergikilder som vind, sol, vandkraft eller atomkraft frem for elnet, der i høj grad er baseret på fossile brændstoffer.
Dog er batteriproduktion energikrævende og afhængig af råmaterialer som litium, nikkel og kobolt. Det betyder, at elbilers produktionsfodaftryk er større end konventionelle bilers fra starten. Denne forskel udjævnes over tid. De fleste livscyklusanalyser viser, at elbiler udleder betydeligt mindre CO₂ end traditionelle forbrændingsbiler over hele deres levetid, især i regioner med renere energimiks.
Elnettets kapacitet er også en vigtig faktor. De nuværende niveauer for elbiloptagelse er håndterbare, men et stort antal elbiler kan belaste de lokale net, hvis opladning ikke planlægges omhyggeligt. For at håndtere dette investerer forsyningsselskaber og lovgivere i intelligent opladning, tidsbaserede takster og nye køretøj-til-net-løsninger. I lande med rigelige vedvarende energikilder kan elbiler på sigt hjælpe med at udjævne forbruget ved at hente overskudsproduktion uden for myldretiden.
I takt med at flere tager elbiler til sig, vil det miljømæssige spørgsmål skifte fra “Er elbiler bedre?” til “Hvor ren er den energiforsyning, som de er afhængige af?” Svaret vil afhænge af, hvor meget elnettet dekarboniseres, udviklingen inden for batteriteknologi, og hvordan opladning integreres i den bredere energiplanlægning.
Overgangen til elbiler er gået fra at være spekulativ til at være strategisk. Elbiler ændrer efterspørgslen efter råmaterialer, udfordrer de etablerede bilproducenters processer, fremskynder innovation inden for halvledere og software samt driver infrastrukturinvesteringer i elnet og ladestationer.
Ikke alle virksomheder, der er knyttet til elbiler, vil imidlertid klare sig. Økonomiske pres, volatile inputpriser og skiftende politiske incitamenter vil skabe klare vindere og tabere. Hvis du ønsker at øge din eksponering mod elbiler, er det en god idé at se på hele EV-værdikæden – batterier, materialer, software og infrastruktur – og samtidig have fokus på diversificering, selektivitet og et langsigtet perspektiv.
Vækstmarkeder: Muligheder, risici & teknologiens indflydelse