Vækstmarkeder: Muligheder, risici & teknologiens indflydelse

Liste over vækstmarkeder

Der findes ingen universel anerkendt liste over vækstmarkeder, da forskellige institutioner anvender forskellige kriterier:

• MSCI. Fra 2025 inkluderer MSCI Emerging Markets Index 24 lande, herunder Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika og Thailand.
• FTSE Russell. FTSE klassificerer lande som Developed, Advanced Emerging, Secondary Emerging og Frontier-markeder. For eksempel, pr. april 2025, lister FTSE Russell lande som Brasilien, Sydafrika, Mexico og Thailand som Advanced Emerging-markeder.
• S&P Dow Jones Indices. Deres indeks for vækstmarkeder omfatter lande i både Amerika, Asien og Stillehavsområdet, Europa samt Mellemøsten og Afrika.

Nogle lande, som Vietnam, befinder sig på grænsen — stadig betegnet som frontier-markeder, men med stigende interesse fra investorer.

Samtidig forbliver Kina fortsat et særtilfælde. På trods af at være verdens næststørste økonomi oplever landet stadig begrænsninger i forbindelse med kapitaladgang, statslig involvering i økonomien og bekymringer om gennemsigtighed, hvilket fastholder Kina i de fleste indeks for vækstmarkeder.

Indien betragtes også som et vækstmarked med stort potentiale, kendetegnet ved vedvarende reformer, stærk indenlandsk efterspørgsel og et voksende digitalt økosystem. Dog består der stadig udfordringer, herunder vedvarende begrænsninger inden for infrastruktur og regulering.

For investorer er det afgørende at forstå de kriterier og klassifikationer, der afgør, hvilke markeder der inkluderes, når der lægges strategier for allokering, risikovurdering og sammensætning af diversificerede porteføljer på tværs af aktivklasser.

Hvordan påvirker vækstmarkeder den globale økonomi?

Vækstmarkeder er centrale for den globale vækst. Disse økonomier står nu for mere end to tredjedele af den globale BNP-vækst, hvilket afspejler deres størrelse og stigende integration i handel, investeringer og produktionssystemer. Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) forventes vækstmarkeder og udviklingsøkonomier at vokse med 3,7% i år, sammenlignet med 1,4% for avancerede økonomier.

Her er nogle måder, hvorpå de påvirker den globale økonomi:

Handels- og forsyningskædeintegration

Mange vækstmarkeder er rige på ressourcer og med stor eksportaktivitet. Deres efterspørgsel på råvarer - fra olie og metaller til landbrugsprodukter - har direkte indflydelse på globale priser og forsyningskæder. Samtidig vokser deres rolle inden for global produktion. Virksomheder fra udviklede økonomier er i stigende grad afhængige af vækstmarkeder til at producere varer, samle komponenter og levere støttefunktioner.

Monetære afsmitninger og kapitalstrømme

Renteændringer i store vækstmarkeder har nu bredere konsekvenser. Ændringer i pengepolitikken i økonomier som Indien eller Brasilien kan påvirke valutamarkeder, omkostninger ved gældsudstedelse og inflationsforventninger i andre regioner. Efterhånden som obligationer fra vækstmarkeder bliver mere udbredt blandt globale investorer, overvåges centralbankernes beslutninger i disse regioner lige så tæt som i USA eller Eurozonen.

Formning af globale politiske debatter

Vækstmarkeder har opnået større indflydelse i multilaterale institutioner. Lande som Kina, Indien og Brasilien er nu centrale i internationale diskussioner om handelsregler, klimamål og reformer af globale finansielle institutioner. Denne udvikling giver vækstmarkeder mere mulighed for at præge globale normer og rammer for kapitalallokering.

Hvad driver væksten i vækstmarkeder i dag?

Vækstmarkeder vokser fortsat, drevet af flere strukturelle faktorer, der udvikler sig på tværs af regioner, sektorer og befolkninger. Nogle drivkræfter har eksisteret i længere tid, mens andre afspejler nyere forandringer, der hænger sammen med politik, demografi og teknologisk kapacitet.

Urbanisering og demografisk momentum

Hurtigbefolkningsvækst er stadig en nøglefaktor i mange vækstøkonomier, især i Afrika syd for Sahara og Sydasien. Denne udvikling ændrer levevilkår, idet urbaniseringen accelererer og skaber ny efterspørgsel efter boliger, infrastruktur, transport og basale tjenester. I Nigeria er den urbane befolkning for eksempel steget til cirka 55% i 2025 fra omkring 34% i 2000. Disse forandringer understøtter økonomisk aktivitet og udvider forbrugermarkederne, samtidig med at de øger presset på offentlige tjenester.

Infrastruktur og industriel udvikling

Fysiske investeringer i veje, energinet, havne og digital infrastruktur er fortsat et grundlag for vækst. I mange lande styrer regeringer aktivt kapital i disse retninger som en del af bredere udviklingsstrategier. Forbedringer i infrastruktur sænker omkostningerne ved at drive forretning og åbner nye regioner for handel og investeringer. Dette har været særligt tydeligt i Sydøstasien, hvor transportkorridorer og særlige økonomiske zoner har bidraget til at styrke produktionskapaciteten.

Eksportdrevet produktion

Flere højvækstmarkeder er fortsat afhængige af eksportproduktion for at drive BNP-vækst. Lande som Vietnam og Mexico er eksempler, hvor politik, lave lønomkostninger og forbedret logistik har tiltrukket globale virksomheder, der ønsker at diversificere forsyningskæderne ud over Kina. Eksportindtægter understøtter valutareserver, skaber arbejdspladser og driver produktiviteten. Dog kan globale ændringer i efterspørgsel og handelspolitik, såsom toldsatser eller ESG-relaterede importstandarder, hurtigt ændre udsigterne for disse økonomier.

Muligheder på vækstmarkeder

Vækstmarkeder defineres ikke længere udelukkende af lavtlønsarbejde eller eksport af råvarer. I mange regioner opstår der nye muligheder i sektorer, der drives af stigende efterspørgsel hos forbrugere, ændringer i regulering og digital omstilling. For investorer og virksomheder åbner disse udviklinger for nye muligheder:

Vedvarende energi

Regeringer i mange vækstlande øger investeringerne i ren energi såsom vind, sol og grøn brint. Efterhånden som teknologien bliver billigere, og klimamål strammes, udvikler disse markeder rammer, der tiltrækker både udenlandske investeringer og offentlig-private partnerskaber.

Digital finans og betalinger

Mobilbetalinger og digital bankvirksomhed ændrer fortsat adgangen til finansielle tjenester. Afrika har især oplevet en omfattende udbredelse af mobile tegnebøger, hvor flere lande udvider fra basale overførsler til at omfatte lån, opsparing og forsikringsprodukter. Fintech-investeringer vokser også i Sydøstasien og Latinamerika, hvor store dele af befolkningen ikke er bankkunder, men udbredelsen af smartphones stiger.

Forbrugsvarer og -tjenester

En voksende middelklasse i mange vækstmarkeder driver efterspørgslen efter forarbejdede fødevarer, sundhedsydelser, privat uddannelse og e-handel. Disse sektorer nyder godt af befolkningsvækst og stigende disponible indkomster. Lokale og regionale brands styrkes også, delvist ved at tilpasse produkter til kulturelle og logistiske forhold, som multinationale virksomheder nogle gange overser.

Agritech og fødvarelogistik

Modernisering af landbruget er fortsat en prioritet i mange markeder med store landområder. Startups og multinationale virksomheder arbejder på digitale løsninger til vejrovervågning, vandingsstyring og markedsadgang. Brasilien og Indien eksperimenterer aktivt med agritech-platforme, der giver små landmænd adgang til realtidsdata om priser og finansiering.

Transport og infrastruktur

Ud over store projekter opstår lokal infrastruktur som kølekæder, lagerfaciliteter og digital bredbånd som et centralt investeringsområde. Disse aktiver understøtter både den indenlandske efterspørgsel og eksportlogistik, især i indlandsområder eller landdistrikter, der ikke er tilstrækkeligt dækket af eksisterende infrastrukturnet.

Teknologiens rolle i at forme vækstmarkedernes potentiale

Teknologi i vækstmarkeder omformer den økonomiske udvikling på måder, der adskiller sig fra modne økonomier. Mange af disse lande springer helt over ældre systemer og vælger i stedet mobilbaserede tjenester og digital infrastruktur til at løse langvarige strukturelle udfordringer. Det er især tydeligt inden for finansielle tjenester, hvor mobilbetalingsplatforme vokser hurtigt. Disse systemer tilbyder mere end blot basale overførsler; de giver nu også adgang til lån, opsparing og forsikring, hvilket gør digital finans til en vigtig drivkraft for inklusion.

Regeringer eksperimenterer også med nye redskaber. For eksempel bliver digitale centralbankvalutaer (CBDC’er) testet eller implementeret i mange lande. Disse statsligt støttede digitale valutaer forventes at reducere transaktionsomkostninger og udvide adgangen til finansielle tjenester i landdistrikter eller uformelle dele af økonomien. Samtidig fortsætter offentlige investeringer i digitale ID-systemer og bredbåndsnetværk med at accelerere den digitale udbredelse i områder med utilstrækkelig service.

På forbrugersiden har den stigende udbredelse af smartphones og forbedret internetadgang åbnet for betydelig vækst i e-handel, især i Sydøstasien, Latinamerika og dele af Afrika syd for Sahara. Dette har skabt øget efterspørgsel på beslægtede sektorer som logistik, betalinger og datatjenester, hvor lokale startups og regionale aktører vinder frem. Disse udviklinger tiltrækker også venturekapital og ændrer forbrugsmønstre i både urbane og semiurbane områder.

Endelig er virkningen af ny teknologi i inden for produktion mere gradvis, men stadig betydningsfuld. Automatisering og digitale værktøjer til forsyningskæder begynder at få fodfæste i lande som Vietnam og Mexico, hvilket hjælper disse økonomier med at opbygge robusthed og reducere afhængigheden af lave lønomkostninger alene. På længere sigt kan implementeringen af sådanne teknologier afgøre, hvilke lande der bevæger sig op i værdikæden og forbliver konkurrencedygtige.

Risici ved vækstmarkeder

Vækstmarkeder tilbyder betydeligt potentiale, men indebærer også risici, som investorer bør være opmærksomme på. Her er de væsentligste:

Politisk risiko

Politisk ustabilitet og styringsmæssige udfordringer kan hurtigt ændre investeringslandskabet. Skift i ledelse, pludselige lovændringer eller manglende institutionel kontrol fører ofte til uforudsete forstyrrelser. I markeder med svage retssystemer eller begrænset pressefrihed er gennemsigtighed og investorbeskyttelse vanskeligere at opretholde.

Kapitalrestriktioner og ejerskabsbegrænsninger

Mange vækstmarkeder håndhæver restriktioner på kapitalstrømme eller udenlandsk ejerskab for at sikre den indenlandske økonomiske stabilitet. Disse tiltag kan spænde fra begrænsninger i hjemføring af overskud til sektorbestemte grænser for udenlandsk ejerskab eller krav om lokale partnere. Mens formålet er at stabilisere valutaen eller beskytte strategiske industrier, mindsker sådanne reguleringer fleksibiliteten og øger transaktionsomkostningerne for udenlandske investorer, især i perioder med markedsuro eller politiske skift.

Institutionelle og datamæssige mangler

Pålidelige økonomiske data og institutionel kapacitet er ofte uensartet på tværs af vækstmarkeder. Det betyder, at investorer ofte opererer med begrænset adgang til præcise oplysninger om inflation, beskæftigelse eller de offentlige finanser. I flere lande kan BNP-tal være forældede eller undlade at medregne store uformelle økonomier. Svag håndhævelse af regulering, især inden for banksektoren, ejendomsmarkedet eller miljøoverholdelse, skaber yderligere usikkerhed. Disse mangler kan skjule sårbarheder, som først bliver synlige under finansielt eller politisk pres.

Makroøkonomisk volatilitet

Mange vækstmarkeder er udsat for kraftige udsving i inflation, renter og valutakurser. Eksterne chok, såsom et fald i råvarepriser, rentestigninger eller geopolitiske forstyrrelser, kan skabe problemer med betalingsbalancen eller udløse valutadevalueringer. Det betyder, at selv en ellers velfungerende lokal investering kan lide tab, når den nationale valuta falder markant i værdi.

Likviditetsrisiko

Selv uden formelle kapitalrestriktioner handles mange aktiver i vækstmarkeder på forholdsvis små eller fragmenterede markeder. I perioder med usikkerhed kan udenlandske investorer have svært ved at komme ud af deres positioner på grund af lave handelsvolumener, store forskelle i købs- og salgspriser eller markante kursudsving. Dette er især relevant for statsobligationer i lokal valuta, small-cap-aktier og private infrastrukturinvesteringer, hvor markedet er mindre dybt.

Juridisk risiko og håndhævelse af kontrakter

Retsvæsenet i nogle vækstmarkeder kan mangle den uafhængighed, effektivitet eller håndhævelseskraft, der er nødvendig for at beskytte investorers rettigheder. Selv når kontrakter er klare, kan håndhævelse være udsat for politisk indblanding, bureaukratiske forsinkelser eller korruption. Dette er en tilbagevendende problem i sektorer som minedrift, ejendomsmarked og forsyningsvirksomhed, hvor myndighederhar ændret licensvilkår med tilbagevirkende kraft, revideret skatteregler eller inddraget tilladelser under skiftende politiske dagsordener.

Vækstmarkeder kræver justerede forventninger

Vækstmarkeder forbliver afgørende for den globale vækst, men investeringscasen er mere kompleks end tidligere. Selvom mange lande fortsat vokser hurtigere end udviklede økonomier, skifter drivkræfterne for denne vækst fra råvarecyklusser til forbrugerefterspørgsel, infrastruktur og digital transformation. Samtidig kræver risici — fra kapitalrestriktioner til usikker styring —  opmærksomhed.

Eksponering mod vækstøkonomier kan stadig give attraktive langsigtede afkast, men det afhænger af forståelsen af, hvilke regioner tilpasser sig, hvilke sektorer fører an, og hvor godt virksomheder eller projekter er positioneret i deres lokale kontekst. Efterhånden som digitale værktøjer omformer tjenester, politiske dynamikker udvikler sig, og makroøkonomiske udfordringer fortsætter, skal strategier afspejle både mulighederne og begrænsningerne i disse markeder.