En guide til de 10 mest populære handelsindikatorer

10 almindelige handelsindikatorer, du kan bruge

Her er 10 populære handelsindikatorer, du kan prøve. 

1. Simple Moving Average (SMA)

En simple moving average (SMA) er en handelsindikator, der tager gennemsnittet af flere kursdata over tid for at skabe én enkelt trendlinje. Denne trendlinje kan vise, om værdien af et aktiv er stigende (bullish) eller faldende (bearish). 

Indikatoren SMA kan hjælpe dig med at identificere retningen af en pristrend uden at lade dig forstyrre af kortsigtede prisudsving. Gennemsnittet beregnes over en angivet tidsperiode. For eksempel vil en 12-dages SMA tage de daglige kursdata (lukkekursen hver dag) og bruge dem til at få et samlet gennemsnit henover de seneste 12 dage. Dette er en forsinket indikator, fordi den er baseret på tidligere pristendenser. Du kan dog bruge støtte- og modstandsniveauer til at vurdere, hvilke fremtidige prismønstre der potentielt kan opstå. 

Sådan bruger man simple moving average-indikatorer

Du finder den gennemsnitlige kurs på et instrument ved at lægge en række kursdata sammen over en angivet periode og dividere med antallet af kursdata. Lad os for eksempel sige, at du tog en 12-dages SMA, og de daglige lukkekurser var: 

1.2 + 1.3 + 1.1 + 1.1 + 1.4 + 1.3 + 1.2 + 1.5 + 1.3 + 1.1 + 1.5 + 1.4

Det glidende gennemsnit for denne indikator baseret på ovenstående kurser ville være: 15.4 / 12 = 1.28 

2. Exponential Moving Average (EMA)

En exponential moving average (EMA) er en handelsindikator, der skaber et gennemsnitligt trendbillede ud fra flere daglige kursdata, men i modsætning til en SMA lægger EMA større vægt på de seneste datapunkter. 

En EMA-indikator giver de samme oplysninger som en simple moving average (SMA). Det vil sige, at du bruger flere kursdata over et fast antal dage til at generere et gennemsnit. Dette gennemsnit afgør, om tendensen er bullish eller bearish. 

Den væsentligste forskel mellem EMA og SMA er dog, at EMA tillægger nyere kurser større betydning. Med andre ord har de prisdata, der ligger tættest på slutningen af analyseperioden, mere indflydelse på ligningen, fordi de anses for at være mere relevante for instrumentets nuværende tilstand. 

Sådan bruger man exponential moving average-indikatorer

For at beregne den exponential moving average skal du først udregne SMA. Derefter skal du bruge en multiplikator. Du får multiplikatoren ved at dividere 2 med antallet af kursdata (+1). Endelig beregner du EMA ved hjælp af både aktuelle og tidligere kurser sammen med multiplikatoren. 

Hvis du fx vil se på en 12-dages EMA, gør du følgende: 

1. Beregn SMA: Ved at bruge eksemplet fra det foregående afsnit kan SMA være 1.28 
2. Beregn multiplikatoren: 2 / (12+1) = 0.1538 X 100 = 15.38% 
3. EMA: (daglig lukkekurs – gårsdagens EMA) X multiplikator + gårsdagens EMA 

I dette eksempel antager vi, at gårsdagens EMA er 1.28. Vi tager dette tal og anvender det på den nuværende lukkekurs. Lad os sige, den er 1.30. Nu lægger vi multiplikatoren på 15.38% til, som udtrykkes som et decimaltal (0.1538), og så får vi følgende EMA-formel: 

(1.41 – 1.28) X 0.1538 + 1.28 = 1.29

I dette eksempel er EMA altså 1.29. 

3. Moving Average Convergence Divergence (MACD)

Moving Average Convergence Divergence er sammenligningen mellem to glidende gennemsnit for at fastslå, om kurserne nærmer sig hinanden (konvergerer) eller bevæger sig væk fra hinanden (divergerer). 

En MACD-indikator bruges til at opdage ændringer i momentum. Så hvis to gennemsnitskurser bevæger sig tættere på hinanden (konvergerer), betyder det, at momentum er aftagende. Hvis de gennemsnitlige kurser bevæger sig længere væk fra hinanden (divergerer), kan det tyde på et stigende momentum. 

Sådan bruger man Moving Average Convergence Divergence

Tradere vil plotte en MACD-linje på et diagram. Dette er afstanden mellem to glidende gennemsnit. En signal-linje, som er det glidende gennemsnit af MACD-linjen, tilføjes derefter. Hvis MACD-linjen bryder igennem signal-linjen nedefra, kan det bruges som et købssignal. Hvis MACD bryder igennem signal-linjen oppefra, kan det bruges som et salgssignal. 

4. Fibonacci-retracements

Fibonacci-retracements er indikatorer, der kan bruges til at bestemme, hvor meget markedet vil bevæge sig imod en trend, dvs. hvor meget markedet vil trække sig tilbage (pull back) fra en aktuel trend. 

Når markedet oplever et midlertidigt dyk, kaldes det en retracement. Tradere, der bruger Fibonacci-retracements, kigger efter disse dyk og bruger dem til at vurdere, om markedet er ved at skifte til en ny trend. Med andre ord forsøger man at finde støtte eller modstand for en ny trend baseret på styrken af en retracement. Her benytter man en Fibonacci-retracement-beregning. 

Sådan bruger man Fibonacci-retracements

Den generelle beregning for Fibonacci-retracements opdeler de højeste og laveste kurser i en given periode. Resultatet sættes derefter ind i en række forholdstal, der følger Fibonacci-tallene. Du kan finde Fibonacci-retracements for både opadgående og nedadgående tendenser, og den nemmeste måde at gøre dette på er ved hjælp af en onlineberegner.

5. Stokastisk oscillator

En stokastisk oscillator er en indikator, der hjælper med at afgøre, om markedet er overkøbt eller oversolgt baseret på den aktuelle kurs sammenlignet med et prisinterval over tid. 

En stokastisk oscillator-indikator kan fortælle dig, om markedet er: 

• Overkøbt, dvs. at den aktuelle kurs er over en rimelig værdi 
• Oversolgt, dvs. at den aktuelle kurs er under en rimelig værdi 

For at afgøre dette skal du sammenligne den aktuelle lukkekurs med lukkekurserne for en given periode. Resultatet af denne beregning er en score baseret på en skala fra 1 til 100. Hvis scoren er 20 eller derunder, er markedet oversolgt. Hvis scoren er over 80, er markedet overkøbt. 

Sådan bruger man den stokastiske oscillator

Du kan beregne en stokastisk oscillator ved at trække den laveste kurs i perioden fra den seneste lukkekurs. Derefter dividerer du resultatet med hele intervallet og ganger med 100. 

For eksempel, hvis den laveste kurs over 14 dage var 11, og den aktuelle kurs er 15, vil formlen se sådan ud: 

15 – 11 = 4 / 14 = 0.2857 X 100 = 28.57

I dette eksempel ser markedet derfor ikke ud til at være overkøbt eller oversolgt. 

6. Bollinger-bånd 

Et Bollinger-bånd er en indikator, der viser volatiliteten af et aktivs kurs inden for et bestemt tidsrum. 

Et Bollinger-bånd tager det glidende gennemsnit af et aktiv over en periode og anvender standardafvigelser over og under den aktuelle kurs. Disse standardafvigelser skaber et interval (dvs. et bånd). Når kursen bevæger sig over den øverste kant af båndet i en vedvarende periode, kan markedet være overkøbt. Når kursen bevæger sig under den nederste kant, kan markedet være oversolgt. 

7. Relative Strength Index (RSI)-indikator

Relative Strength Index er en oscillator, fordi den er en indikator plottet på en graf med en skala, der går fra 1 til 100, og den hjælper med at identificere momentum i et aktivs kurs. 

Du kan beregne RSI for at afgøre, om markedet er bullish eller bearish. Et aktiv anses for at være overkøbt, hvis RSI-scoren er over 70 %, og oversolgt, hvis RSI-scoren er under 30 %. 

Sådan bruger man Relative Strength Index

Den nemmeste måde at beregne Relative Strength Index på er ved at bruge en online RSI-beregner. Når du har indtastet de relevante kursdata, får du en procentscore, som du kan bruge til at vurdere, om markedet er overkøbt eller oversolgt. 

8. Average Directional Index (ADX)-indikator

En Average Directional Index fortæller dig, hvor markant en pristrend er baseret på en skala fra 0 til 100. 

En ADX-indikator tager det glidende gennemsnit over en angivet tidsperiode (typisk 14 dage). Denne indikator fortæller dig ikke retningen af en trend. I stedet antyder den, om en igangværende trend er stærk eller svag, ved at give en score mellem 0 og 100. 

Sådan bruger man ADX

Når du bruger denne indikator, har du typisk tre linjer på et kursdiagram: 

• ADX-linjen 
• En positiv retningsindikator (+DI) 
• En negativ retningsindikator (–DI) 

Alt efter hvor et aktivs aktuelle kurs befinder sig i forhold til de tre linjer, kan du afgøre, om det er tid til at købe (bevægelse mod +DI), sælge (bevægelse mod –DI) eller vente. 

9. Standardafvigelsesindikator

Standardafvigelse er en indikator, der lader tradere måle størrelsen af kursbevægelser, hvilket igen kan antyde, hvor volatilt markedet muligvis vil være fremover. 

Du kan sammenligne aktuelle kursbevægelser med historiske for at beregne et aktivs standardafvigelse. Ved at gøre dette kan du vurdere, om der har været stor volatilitet på markedet, og om der sandsynligvis vil være mere volatilitet i fremtiden. Med andre ord måler standardafvigelse spredningen af data i forhold til gennemsnitskursen. Jo mere spredte dataene er, desto større volatilitet. 

Sådan bruger man standardafvigelse i handel

Du kan beregne standardafvigelsen ved at gå igennem følgende trin: 

1. Beregn den gennemsnitlige kurs over en specificeret periode, fx 14 dage. 
2. Beregn afvigelsen for dagen ved at trække den gennemsnitlige kurs fra dagens lukkekurs. 
3. Kvadrér hver dags afvigelse (dvs. gang dagens afvigelse med sig selv). 
4. Divider resultatet af ovenstående trin med antallet af dage i perioden (fx 14 dage i dette eksempel). 
5. Tag kvadratroden af ovenstående tal for at få standardafvigelsen. 

10. Ichimoku-cloud-indikator

En Ichimoku-cloud er en handelsindikator, der estimerer kursmomentum, hvilket gør det muligt at identificere potentielle støtte- og modstandsniveauer. 

En Ichimoku-cloud bruger fem linjer på et kursdiagram. Disse linjer viser kursdata over forskellige tidslængder. Formålet er at finde punkter, hvor linjerne skærer hinanden eller bevæger sig over/under hinanden. Disse punkter kan indikere mulige skift i momentum, dvs. de kan vise støtte for en tendens eller vise, at markedet modstår en tendens. 

Indikatorer er kun en indikation af, hvad der kunne ske

Indikatorer i handel er en fantastisk måde at analysere finansielle markeder på og få en idé om, hvordan kurserne udvikler sig. Men de er ikke ufejlbarlige, og de giver heller ikke klare svar på, hvordan et aktivs kurs vil bevæge sig i fremtiden. Det er derfor, de kaldes indikatorer. Alle bruger de systemer og formler til at antyde, i hvilken retning tingene muligvis bevæger sig. De kan ikke afgøre, om kurserne vil stige/falde, eller om du skal købe/sælge.

Handel indebærer en vis grad af risiko. Der er mange ukendte faktorer, og markedet er svært at forudsige. Så selv om indikatorer kan være nyttige, bør du ikke se dem som løsningen på enhver situation. Du bør bruge indikatorer sammen med nyheder og opdateringer, markedsresearch og din egen indsigt.