Alt du behøver at vide om ETF'er

Hvordan fungerer ETF'er?

ETF'er, eller børshandlede fonde, er samlinger af individuelle værdipapirer som f.eks. aktier, obligationer eller råvarer, der er samlet i en enkelt fond.

Prisen på en ETF ændres i løbet af handelsdagen og afspejler både markedsefterspørgslen og værdien af dens underliggende aktiver. Denne prisfastsættelse i realtid giver investorer mulighed for hurtigt at reagere på markedsskift og giver mulighed for strategiske handler samt rettidige porteføljejusteringer. I modsætning til investeringsforeninger, som kun prissættes én gang i slutningen af handelsdagen, så giver ETF'er mulighed for kontinuerligt køb og salg i løbet af markedets åbningstider.

Hvordan handles ETF'er?

Børshandlede fonde (ETF'er) købes og sælges ligesom almindelige aktier på en børs. På samme måde som med aktier kan prisen på en ETF gå op og ned. Den kan handles i løbet af dagen, i modsætning til investeringsfonde, som kun handles i slutningen af dagen til én pris.

Et andet vigtigt aspekt ved handel med ETF'er er bid-ask-spreads. En bid price (bud pris) er den højeste pris, en handlende er villig til at betale for at åbne en lang position på et aktiv. Ask price (udbud pris) er den laveste pris, en handlende er villig til at sælge et aktiv til på det nuværende tidspunkt.

Den beregnede forskel mellem bid price og ask price er kendt som "bid-ask spread". Mere enkelt sagt så er det forskellen mellem den højeste pris, en handlende er villig til at betale for at købe en ETF, og den laveste pris, en sælger er villig til at sælge ETF'en for.

Hvad er fordelene ved ETF'er?

Børshandlede fonde (ETF'er) er et foretrukket valg for både nybegyndere og mere erfarne investorer på grund af de mange fordele, de tilbyder.

Her er seks fordele:

Én af de væsentligste fordele ved ETF'er er muligheden for at opnå øjeblikkelig spredning. Ved at investere i en enkelt ETF eksponeres du for et bredt udvalg af værdipapirer på tværs af forskellige sektorer, geografier og aktivklasser. Denne spredning reducerer risikoen, der er forbundet med investering i individuelle aktier eller obligationer.

En ETF, der f.eks. følger S&P 500-indekset, giver eksponering til 500 store amerikanske virksomheder (large-cap), på tværs af flere forskellige brancher. Ligeledes giver internationale ETF'er investorer adgang til markeder i Europa, Asien og udviklingslande, hvilket øger den globale rækkevidde af deres porteføljer. ETF'er følger typisk et indeks eller en sektor og tilbyder dermed en diversificering på tværs af mange forskellige værdipapirer.

ETF'er har ofte lavere omkostningsprocenter og administrationsgebyrer end investeringsforeninger, da de typisk administreres passivt. Lavere gebyrer betyder, at en større del af dit investeringsafkast forbliver i din lomme, hvilket kan føre til væsentlige besparelser og højere nettoafkast.

Tilgængelighed er en anden fordel, da ETF'er gør det muligt at investere i markeder eller sektorer, som ellers er svære at få adgang til direkte. De er nemme at købe og sælge gennem en mæglerkonto, ligesom individuelle aktier. Der er ingen krav om minimumsinvestering udover prisen på en enkelt aktie, hvilket gør dem egnede til både nybegyndere og erfarne investorer. Derudover betyder det brede udvalg af tilgængelige ETF'er, at du altid kan finde fonde, der matcher specifikke investeringstemaer eller -strategier.

Eftersom ETF'er handles som aktier, kan investorer købe og sælge dem til markedspriser, mens markedet er åbent. Denne intraday-handel giver investorer mulighed for at reagere hurtigt på markedsbegivenheder, og justere deres porteføljer efter behov.

I modsætning til investeringsforeninger, som kun prissættes i slutningen af handelsdagen, tilbyder ETF'er priser i realtid samt muligheden for at bruge forskellige ordretyper, som f.eks. limitordrer og stop-loss-ordrer. Denne fleksibilitet kan være særlig gavnlig for aktive investorer eller dem, der anvender specifikke handelsstrategier.

ETF'er tilbyder generelt højere likviditet, hvilket giver investorer mulighed for nemt at komme ind og ud af positioner. Høj likviditet betyder, at investorer kan købe eller sælge ETF-aktier uden at forårsage væsentlige prisændringer.

Den høje likviditet sikrer, at investorer kan komme hurtigt ind og ud af positioner til rimelige markedspriser. Likviditet er en vigtig overvejelse, særligt under volatile markedsforhold, hvor hurtige transaktioner kan være nødvendigt.

ETF'er har normalt ingen minimumskrav til investering udover prisen på en enkelt aktie, hvilket gør dem tilgængelige for investorer med forskellige kapitalniveauer. Denne lave adgangsbarriere giver enkeltpersoner mulighed for at begynde at investere med relativt små pengebeløb.

Nogle mæglere tilbyder også brøkdele af ETF'er (Fractional shares), hvilket yderligere reducerer den nødvendige minimumsinvestering. Denne tilgængelighed hjælper investorer med at opbygge diversificerede porteføljer, selvom de er nybegyndere eller har begrænsede midler.

Hvad er ulemperne ved ETF'er

Selvom der er mange fordele ved ETF'er, er der nogle få ulemper, du bør overveje.

ETF'er er typisk passivt administreret, hvilket betyder, at de forsøger at kopiere et indeks i stedet for at overgå det. Dette begrænser deres mulighed for at tilpasse sig til markedsændringer eller drage fordel af unikke muligheder.

Investorer, der ønsker alpha, vil muligvis ikke drage fordel af den passive natur af de fleste ETF'er. Når vi siger "investorer, der søger alpha", mener vi investorer, der ønsker at overgå et markedsbenchmark som f.eks. et aktiemarkedsindeks.

Selvom diversificering er en fordel, kan den også udvande eksponeringen for højt performene aktier. ETF'er, der dækker et bredt marked, kan inkludere underpræsterende sektorer eller virksomheder, hvilket begrænser det potentielle afkast.

Koncentrationsrisiko: Visse sektor- eller nichespecifikke ETF'er er højt vægtet i nogle få virksomheder eller brancher, hvilket eksponerer investorer for øget risiko, hvis disse sektorer underpræsterer.

Likviditetsrisiko: Niche-ETF'er, der fokuserer på illikvide markeder eller eksotiske aktiver, kan have lave salgsvoluminer, hvilket gør det sværere at købe eller sælge aktier, uden at det påvirker prisen.

ETF'er handles på børser som aktier, hvilket betyder, at deres priser kan svinge i løbet af dagen. Denne intraday-volatilitet kan føre til følelsespræget handel og suboptimale investeringsbeslutninger.

I modsætning til individuelle aktier eller aktivt administrerede fonde tillader ETF'er ikke investorer at tilpasse beholdninger til personlige præferencer som f.eks. at udelukke specifikke virksomheder eller brancher.

Hvad er risiciene ved ETF'er?

Selvom børshandlede fonde (ETF'er) har mange fordele, er det vigtigt at være opmærksom på risiciene forbundet med dem og implementere passende risikostyringsstrategier. Dette er de primære risici, du bør være opmærksom på:

ETF'er er underlagt markedsrisiko, hvilket betyder, at deres værdi kan svinge på grund af ændringer i overordnede markedsforhold. Eftersom de fleste ETF'er har til formål at kopiere afkastet af et underliggende indeks eller en underliggende aktivklasse, er de udsat for de samme risici, som påvirker disse markeder.

Faktorer som f.eks. økonomiske indikatorer, renter, geopolitiske hændelser og skift i stemning blandt investorer kan påvirke værdien af ETF'er.

Hvis f.eks. aktiemarkedet oplever en nedgang, vil aktie-ETF'er, der følger aktieindekser, sandsynligvis falde i værdi. Ligeledes vil obligations-ETF'er blive påvirket af ændringer i renter eller kreditrisici. Det er vigtigt at være forberedt på potentielle markedsudsving, når man investerer i ETF'er.

ETF'er, der fokuserer på specifikke sektorer, brancher eller temaer, har en koncentrationsrisiko. Dette betyder, at de er mere sårbare over for hændelser, der negativ kan påvirke disse bestemte områder. En ETF for teknologisektoren kan f.eks. blive kraftigt påvirket af negative udviklinger i teknologibranchen.

Tematiske ETF'er som f.eks. dem, der investerer i vedvarende energi eller bioteknologi, kan også være udsat for højere volatilitet på grund af deres snævre fokus. Hvis temaet underpræsterer eller bliver upopulært blandt investorer, kan ETF'ens værdi falde væsentligt. Ved at sprede investeringer på tværs af forskellige sektorer og aktivklasser kan man mindske koncentrationsrisikoen.

For ETF'er, der investerer i internationale markeder, kan udsving i valutakurser påvirke afkastet. Hvis ETF'en har aktiver i en fremmed valuta, kan en stærk national valuta reducere værdien af disse investeringer, ved konvertering. Valutarisiko kan tilføje volatilitet til ETF'ens præstation uafhængigt af bevægelserne i de underliggende aktiver.

Ændringer i love, reguleringer eller regeringspolitikker kan påvirke de markeder eller sektorer, hvor en ETF investerer. Lovmæssige ændringer kan påvirke ETF'ens operationer, skattestatus eller værdien af dens underliggende aktiver. Det er vigtigt at holde sig informeret om lovgivningsmæssige udviklinger, særligt for ETF'er, der investerer i vækstmarkeder eller specialiserede brancher.

Hvorfor investere i ETF'er?

ETF'er er populære blandt både nye investorer såvel som erfarne investorer. Her er nogle grunde til hvorfor:

• Diversificering (risikospredning). Når en investor køber en ETF, får de eksponering for en række forskellige aktiver, hvilket reducerer risikoen, ved at være afhængig af en enkelt investering.
• Lave årlige gebyrer. Eftersom ETF'er generelt har lavere omkostninger end aktivt administrerede fonde, kan investorer drage fordel af de samlede besparelser, hvilket gør det muligt for deres penge at vokse hurtigere over tid.
• Fleksibel handel. ETF'er handles som aktier, så investorer kan købe eller sælge dem når som helst, mens markedet er åbent. Dette gør dem til en velegnet mulighed for investorer, der ønsker at kunne reagere på markedsændringer eller have fleksibilitet til at administrere deres investeringer efter behov.

Hvad er forskellen mellem en ETF og en investeringsforening?

Når du skal beslutte dig for, hvilken investering der passer bedst til dine finansielle mål, er det vigtigt at forstå forskellene mellem børshandlede fonde (ETF'er) og investeringsforeninger.

De begge tilbyder diversificering ved at samle investorers penge for at købe en række forskellige værdipapirer, men de afviger sig fra hinanden på forskellige vigtige områder, herunder omkostninger, handelsfleksibilitet, skatteeffektivitet og gennemsigtighed.

Pris- og omkostningsforhold

Én af de primære forskelle på ETF'er og investeringsforeninger er deres prisstrukturer.

ETF'er har generelt lavere omkostningsforhold sammenlignet med investeringsforeninger, særlig aktivt administrerede investeringsforeninger. Denne omkostningseffektivitet skyldes i høj grad at de fleste ETF’er administreres passivt, og følger et indeks, hvilket gør at der ikke aktivt er behov for at udvælge aktier og hyppig handel.

I modsætning hertil involverer investeringsforeninger ofte højere administrationsgebyrer til at dække udgifterne forbundet med aktiv porteføljeadministration. Fondsadministratorer søger at overgå markedet ved at vælge værdipapirer, de mener vil give højere afkast, hvilket kan føre til øgede driftsomkostninger. Derudover opkræver visse investeringsforeninger salgsafgifter eller provisioner, når du køber eller sælger aktier, hvilket tilføjes til den samlede omkostning.

En ETF, der eksempelvis følger S&P 500-indekset, kan have en omkostningsprocent så lav som 0,03%, hvorimod en aktivt administreret investeringsforening kan have en omkostningsprocent på 1% eller derover. Med tiden kan disse forskelle i gebyr påvirke investeringsafkastet væsentligt.

Handelsfleksibilitet

ETF'er tilbyder større handelsfleksibilitet sammenlignet med investeringsforeninger. Eftersom ETF'er handles på børser, kan investorer købe og sælge aktier i løbet af handelsdagen til markedspriser.

Denne intraday-handel giver mulighed for prissættelse i realtid og muligheden for at reagere hurtigt på markedsbevægelser. Investorer kan også anvende forskellige ordretyper som f.eks. limitordrer eller stop-loss-ordrer, og de kan købe ETF'er på margin eller shorte dem.

Investeringsforeninger derimod prissættes kun én gang om dagen, når markedet lukker. Alle købs- og salgsordrer udføres til nettoaktivværdien (NAV), der beregnes i slutningen af handelsdagen.

Dette betyder, at investorer ikke kan udnytte intraday-prisudsving. Derudover tilbyder investeringsforeninger normalt ikke den samme variation af ordretyper og har ofte minimumskrav til investering, hvilket kan begrænse tilgængeligheden for nogle investorer.

Hvad skal man holde øje med, når man vælger en ETF?

Når du beslutter dig for, hvilke ETF'er du vil have i din portefølje, bør dit vejledningsprincip altid være dine finansielle mål. Det er vigtigt at sætte ord på dine finansielle mål (dvs. hvorfor du vil investere), for at sikre, at den ETF, du vælger, passer til din tidshorisont, om end det er kortsigtet eller langsigtet.

Ved at overveje dine mål og din tidshorisont kan du også fastslå din risikotolerance. Hvis du f.eks. investerer med henblik på et langsigtet mål, f.eks. til dit barn eller opsparing til din pensionering, kan du have en højere risikotolerance, da den dag, du behøver dine penge, sandsynligvis ligger langt væk. Hvis du imidlertid investerer med henblik på et kortsigtet mål, f.eks. en ferie eller et indskud til et hus, så har du muligvis en lavere risikotolerance.

Når du har overvejet dine mål, din tidshorisont og din risikotolerance, kan du begynde at kigge efter ETF'er. Der er så mange forskellige typer ETF'er, at det kan virke overvældende, men fordelen er, at variationen sikrer, at du altid finder en ETF, der passer til din investeringsprofil.

Her er nogle ting, du bør holde øje med, når du vælger en ETF:

• Aktivklasse. Se hvilken aktivklasse, ETF'en har. De mest almindelige ETF'er har aktier eller obligationer, men andre har også valutaer, råvarer eller alternative aktivtyper. Visse ETF'er har en kombination af alle disse.
• Valuta. Når du vælger en ETF, er det vigtigt at være opmærksom på om valutaen af de underliggende aktiver, afviger fra din kontos valuta. Hvis du f.eks. handler på en EUR-konto, og du køber en ETF, der følger et amerikansk indeks, kan valutaudsving påvirke afkastet.
• Omkostninger.  Selvom de generelt er lave, har visse ETF'er omkostningsforhold, der kan samle sig med tiden. Der kan også være administrationsgebyrer, så sørg for at gennemgå de årlige omkostninger, der er forbundet med at have ETF’er.
• Beholdninger.  Når du vælger en ETF, skal du holde øje med det benchmark, den følger, f.eks. et indeks som S&P 500, en råvare eller fast forrentede værdipapirer (f.eks. Bloomberg U.S. Aggregate Bond-indekset). Gennemgang af benchmark kan hjælpe dig med at vurdere, hvordan ETF'en har klaret sig over tiden, og om den passer til din risikotolerance.
• Bedømmelse.  Bedømmelsen af en ETF angiver dens risikoniveau. Risiko måles på en skala fra 1-7, hvor 7 er den højeste risiko.

Hvad er de forskellige typer ETF'er?

Der er forskellige typer børshandlede fonde (ETF'er), som hver især er designet til at opfylde specifikke investeringsmål og -strategier. At forstå de forskellige typer ETF'er kan hjælpe dig med at vælge dem, der passer bedst til dine finansielle mål.

Nedenfor specificerer vi nogle af de mest almindelige ETF-typer: aktie-ETF'er, obligations-ETF'er og råvare-ETF'er.

Aktie-ETF'er

Aktie-ETF'er investerer primært i aktier, der følger præstationen af et specifikt aktieindeks eller en samling af aktier. Disse ETF'er tilbyder eksponering for et bredt udvalg af virksomheder inden for et bestemt marked eller en bestemt sektor.

Fordele inkluderer diversificering på tværs af forskellige virksomheder, adgang til nationale og internationale markeder samt potentialet for kapitalvækst og dividende indtægt. Aktie-ETF'er kan kategoriseres i undertyper, f.eks. sektor-ETF'er eller tema-ETF'er.

Lad os tage et kig på to af de mest almindelige aktie-ETF'er:

• Sektor- eller branche-ETF'er. Sektor-ETF'er består af aktier fra virksomheder, der er fokuseret på specifikke sektorer af økonomien, f.eks. teknologi, sundhedspleje eller energi. De giver dig mulighed for at målrette dig mod de brancher, du mener kan klare sig bedre end det bredere marked. Almindelige typer sektor-ETF'er inkluderer f.eks. sundhedspleje-ETF'er, ejendoms-ETF'er, energi-ETF'er, teknologi-ETF'er og forbrugs-ETF'er. Fordele ved sektor-ETF'er inkluderer koncentreret eksponering for en bestemt branche, muligheden for at tjene penge på væksttendenser inden for sektoren og diversificering inden for en specifik sektor.
• Tema-ETF'er. Tema-ETF'er investerer baseret på specifikke temaer eller tendenser, f.eks. vedvarende energi, kunstig intelligens eller cybersikkerhed. De giver dig mulighed for at fokusere på nye områder med højt vækstpotentiale. Fordele inkluderer eksponering til innovative brancher i høj vækst, tilpasning med personlige investeringsinteresser og potentiale for væsentlige langsigtede afkast, hvis temaet har succes.

Obligations-ETF'er (fast forrentet)

Obligations-ETF'er investerer i fast forrentede værdipapirer, f.eks. stat-, selskabs- og kommuneobligationer. De er designet til at give en regelmæssig indkomst og sprede en portefølje med lavere volatilitet sammenlignet med aktier.

Fordele ved obligations-ETF'er inkluderer fast indkomst fra rentebetalinger, lavere risiko sammenlignet med aktie-ETF'er og spredning på tværs af forskellige typer af obligationer og udstedere.

Råvare-ETF'er

Råvare-ETF'er tilbyder eksponering til råvarer som f.eks. guld, olie og landbrugsprodukter uden behovet for fysisk at eje aktiverne. Disse ETF'er kan følge prisen på en enkelt råvare eller en samling af råvarer.

Bemærk, at i Europa kaldes de ofte børshandlede råvarer (ETC'er), og disse betegnelser anvendes sommetider synonymt.

Fordele ved råvare-ETF'er inkluderer spredningen udover traditionelle aktivklasser, mulighed for at afdække mod inflation og valutaudsving samt adgang til råvaremarkeder uden at skulle håndtere opbevaring eller levering.

Hvordan investerer man i ETF'er?

Investering i ETF'er kan være en relativ nem måde at investere på, men det indebærer adskillige nødvendige trin for at sikre, at din investering matcher dine finansielle mål samt din risikotolerance.

Første trin er at vælge en ETF-mægler. Børsmæglere leverer den platform, du vil bruge til at købe og sælge ETF'er, så det er vigtigt at overveje faktorer som f.eks. gebyrer, handelsværktøjer og den samlede brugeroplevelse.

Det anbefales kraftigt at afprøve en Børsmæglers platform, før du starter med at handle, for at sikre, at det er den rette for dig.

Lad os tage et nærmere kig på det, du bør overveje, når du vælger din børsmægler:

• Gebyrer og provisioner. Søg efter mæglere, der tilbyder lave provisionsgebyrer på ETF-handler. Sørg for at tjekke for eventuelle gebyrer for kontoadministration eller yderligere opkrævninger (f.eks. indirekte omkostninger fra bid-ask-spreds), der kan reducere dit afkast over tiden.
• Handelsværktøjer. En mægler med researchværktøjer, realtidsdata og undervisningsressourcer kan forbedre din investeringsoplevelse. Disse værktøjer giver indblik i ETF-præstationen og markedstendenser og hjælper dig med at træffe informerede investeringsbeslutninger.
• Brugergrænseflade.  En intuitiv og brugervenlig platform gør handelsprocessen nemmere. Uanset om du foretrækker adgang på computeren eller en app på mobilen, skal du sikre dig, at mæglerens grænseflade opfylder dine behov.

En sammenligning af forskellige børsmæglere baseret på disse kriterier kan være en hjælp til at vælge den, der bedst opfylder dit krav til ETF-investering.

Det er vigtigt at sætte sig ind i tingene, når det kommer til at vælge en ETF, der passer til din investeringsmål.

Her er nogle nøglefaktorer, du bør overveje, når du undersøger ETF'er:

• ETF-type og -aktivklasse. Baseret på dine investeringsmål skal du beslutte, om du vil investere i aktie-, obligations- eller råvare-ETF'er eller andre typer.
• Beholdninger og spredning.  Undersøg ETF'ens portefølje for at forstå, hvilke aktiver den har. Sørg for, at spredningsniveauet passer til din risikotolerance.
• Historiske afkast. Gennemgå ETF'ens historiske afkast, men husk, at tidligere afkast ikke garanterer fremtidige resultater. Hold øje med afkast over forskellige tidshorisonter.
• Sporingsfejl. Vurder, hvor tæt ETF'en følger dens underliggende indeks. En mindre sporingsfejl indikerer en mere nøjagtig kopiering.
• Udsteders omdømme.  Overvej troværdigheden og stabiliteten af ETF-udbyderen. Veletablerede udbydere kan tilbyde mere pålidelige fonde.

At forstå omkostningerne forbundet med ETF'er er afgørende for at maksimere dit fremtidige afkast. Udgifter og administrationsgebyrer kan variere blandt ETF'er, hvilket kan påvirke din samlede gevinst.

Vigtige omkostningskomponenter:

• Løbende gebyrer. Det årlige gebyr repræsenterer procentdelen af din investering der fratrækkes for at dække fondens driftsomkostninger. Lavere udgifter er generelt mere fordelagtige, særligt for langsigtede investeringer.
• Administrationsgebyrer. Visse ETF'er opkræver ekstra gebyrer for tjenester i forbindelse med porteføljeadministration. Selvom de fleste ETF'er er passivt administreret, kan aktivt administrerede ETF'er have højere gebyrer.
• Bid-ask-spread. Forskellen mellem de købende (ask) og sælgende (bid) priser kan påvirke dine transaktionsomkostninger. ETF'er med højere handelsvoluminer har normalt snævrere spredning, hvilket reducerer omkostninger.
• Handelsprovisioner.  Selvom mange børsmæglere tilbyder kurtagefrie ETF-handler, er det vigtigt at bekræfte eventuelle potentielle opkrævninger, der kan være gældende.

Når man vurderer omkostninger, skal man sammenligne omkostningsprocenten for lignende ETF'er, der følger det samme indeks. En lille forskel i gebyrer kan beløbe sig over tiden. Der er også vigtigt at overveje de samlede ejerskabsomkostninger, herunder omkostningsprocenten og eventuelle handelsgebyrer. Endelig skal du vurdere, om ETF'ens historiske og potentielle afkast retfærdiggør eventuelle ekstra omkostninger, især når det drejer sig om specialiserede eller aktivt administrerede fonde.

Oprettelse af en diversificeret ETF-portefølje kræver at du tilpasser dine investeringer med dine finansielle mål, din tidshorisont og din risikotolerance.

Trin til at opbygge din portefølje:

• Definer dine investeringsmål. Præciser, om du går efter kapitalvækst, indkomstgenerering eller formuebevarelse.
• Vurder din risikotolerance. Fastslå, hvor meget risiko, du er villig til at tage. Dette påvirker typerne af ETF'er, du inkluderer i din portefølje, f.eks. aktier for højere vækstpotentiale eller obligationer for stabilitet.
• Allokering af aktivklasser. Beslut dig for hvor mange forskellige aktivklasser der skal være i din portefølje. En almindelig tilgang er at sprede sig hen over aktier, obligationer og andre aktiver.
• Vælg ETF'er for hver enkelt kategori. Vælg specifikke ETF'er, der passer inden for hver enkelt aktivklasse. Du kan f.eks. vælge en aktie-, en obligations- og en råvare-ETF, der dækker et bredt marked.
• Afbalancer regelmæssigt. Gennemgå og juster din portefølje regelmæssigt for at bevare din ønskede aktivallokering, særligt hvis markedsbevægelser har skiftet vægtning.

Eksempel på porteføljestrategier:

• Konservativ portefølje. Lægger vægt på stabilitet med en højere allokering til obligations-ETF'er og udbyttebetalende aktie-ETF'er.
• Balanceret portefølje. Kombinerer både vækst- og indkomstinvestering og allokerer aktiver mellem aktie-ETF'er og fast forrentede ETF'er.
• Aggressiv portefølje. Fokuserer på vækst med en højere del af aktie-ETF'er, herunder sektorspecifikke eller tematiske ETF'er.

Sådan investerer du i ETF'er med Saxo

ETF'er tilbyder en enkel måde at opnå en diversificeret eksponering for et bredt udvalg af aktiver, sektorer eller markeder – alt sammen gennem en enkelt investering. Det er dog vigtigt at overveje risiciene, der er forbundet med enhver investering.

Investorer, der er klar til at investere, kan bruge Saxos platform, som tilbyder alt det, du behøver for at købe din første ETF. Du skal blot logge på, bruge ETF-screeneren til at finde en ETF, der passer til dine investeringsmål, og derefter indtaste ISIN-koden for at foretage et køb. Saxo tilbyder også researchværktøjer og ressourcer til at hjælpe dig med at vælge den rette ETF til din portefølje.

Med en Saxo-konto kan du købe et forskelligt udvalg af ETF'er, herunder nogle af de mest populære som f.eks. S&P 500 eller Vanguard S&P 500. Du kan også se, hvilke ETF'er vi tilbyder, før du åbner en konto.