Avancerede ETF-strategier: Gearede, inverse og syntetiske ETF'er

Traditionelle ETF’er er et stærkt værktøj for langsigtede investorer. Men ETF-markedet rummer også mere avancerede produkter, der er skabt til komplekse handelsstrategier. Disse specialiserede ETF’er kan være nyttige for erfarne investorer med specifikke formål – men de indebærer en markant højere risiko. En risiko, som du bør forstå fuldt ud, før du tager dem i brug.

Gearede ETF'er: Forstærket eksponering

Gearede ETF’er er designet til at levere et multipel af det underliggende indeks’ daglige afkast – typisk 2x eller 3x – ved hjælp af derivater og lånefinansiering.

Sådan fungerer de:
En 2x gearet S&P 500 ETF sigter mod at fordoble indeksets daglige bevægelse. Hvis S&P 500 stiger 1% på en dag, vil ETF’en forsøge at stige 2%. Omvendt falder den 2%, hvis indekset falder 1%.

Vigtig begrænsning:

• En 2x gearet S&P 500 ETF sigter mod at fordoble indeksets daglige bevægelse.
• Hvis S&P 500 stiger 1% på en dag, vil ETF’en forsøge at stige 2%.
• Omvendt falder den 2%, hvis indekset falder 1%.

Eksempel: 
En 3x gearet ETF følger et indeks, der stiger 10% den ene dag og falder 10% den næste:

• Dag 1: Indeks +10%, ETF +30%
• Dag 2: Indeks -10%, ETF -30%

Hvis man starter med 10.000 EUR:

• Indeks: 10.000 EUR → 11.000 EUR → 9.900 EUR (1% tab)
• 3x ETF: 10.000 EUR → 13.000 EUR → 9.100 EUR (9% tab)

Dette kaldes volatilitetsfald og betyder, at gearede ETF’er næsten altid underpræsterer over tid. Derfor er de uegnede til køb-og-behold-strategier.

Inverse ETF'er: Satse på kursfald

Inverse (eller “short”) ETF’er er designet til at bevæge sig i den modsatte retning af deres målindeks: at stige, når markedet falder, og falde, når markedet stiger.

Sådan fungerer de:
Inverse ETF’er bruger derivater som swaps og futures til at skabe en position, der giver et afkast modsat benchmarkindekset.

Typisk anvendelse:
Inverse ETF’er bruges primært som kortsigtede afdækningsværktøjer for at beskytte mod markedsfald – uden at sælge eksisterende positioner eller bruge optionsstrategier.

Eksempel:
En investor med 100.000 EUR i brede markeds-ETF'er, som er bekymret for en mulig kortsigtet korrektion, kunne investere 10.000 EUR i en invers ETF som en midlertidig afdækning. Hvis markedet falder 5%, vil deres kerneportefølje tabe omkring 5.000 EUR, men den inverse ETF vil give en gevinst på omtrent 500 EUR, hvilket delvist udligner tabet.

Syntetiske ETF'er: Indirekte eksponering

I modsætning til fysiske ETF’er, der ejer de underliggende aktiver, benytter syntetiske ETF’er bytteaftaler (swaps) med modparter for at replikere indeksafkastet.

Sådan fungerer de: 

Central risiko: Modpartsrisiko
Hvis swap-modparten misligholder eller ikke opfylder sine forpligtelser, kan ETF’en lide betydelige tab – uafhængigt af det underliggende indeks’ udvikling. Selvom regler kræver sikkerhedsstillelse for at reducere denne risiko, er modpartsrisiko en grundlæggende bekymring ved syntetiske strukturer.

Konkrete eksempler:
En syntetisk ETF, der følger et emerging market-indeks, kan bruge swaps i stedet for at eje hundredvis af mindre likvide aktier direkte.

Hvem bør overveje disse produkter?

Disse avancerede ETF-typer er som regel kun egnede til:

• Professionelle tradere
• Erfarne investorer med specifikke kortsigtede mål
• Investorer, der aktivt overvåger positioner dagligt
• Investorer, der forstår de komplekse mekanismer og risici fuldt ud

Kritiske risikofaktorer

1. Renter–rente-effekt: Daglig rebalancering i gearede og inverse ETF’er kan føre til værditab i volatile markeder.
2. Modpartsrisiko: Syntetiske strukturer afhænger af modparternes finansielle soliditet.
3. Højere omkostninger: Kompleksiteten betyder typisk 2–5 gange højere omkostningsprocenter end standard-ETF’er.
4. Likviditetsproblemer: Lavere handelsvolumen kan medføre større spreads.
5. Regulatorisk fokus: Myndighederne overvåger disse produkter tæt pga. kompleksitet og potentiel misbrug.

For de fleste investorer, der fokuserer på langsigtet formueopbygning, er standard-ETF’er stadig det mest velegnede valg.