Vilde Forudsigelser
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Saxo Group
Når du vurderer en aktie, er det en god idé at kigge på virksomhedens omkostningsstruktur. Det kan nemlig give dig indsigt i, hvor robust og skalerbar forretningen er. Her er det især vigtigt at kende forskellen på faste og variable omkostninger.
Faste omkostninger er udgifter, som virksomheden skal betale – uanset hvor meget den sælger. De ændrer sig ikke fra måned til måned og er ofte bundet af kontrakter eller faste aftaler.
Eksempel husleje for kontor eller butik, løb til fastansatte, licenser og abonnementer og forsikringer.
Faste omkostninger er typisk virksomhedens “basisudgifter” og skal betales, uanset om salget går op eller ned. Derfor har de stor betydning for rentabiliteten – især i perioder med lav omsætning.
Faste omkostninger er udgifter, der forbliver de samme – uanset om virksomheden producerer meget eller lidt. De er typisk kontraktbundne og forudsigelige, hvilket gør dem nemme at planlægge. Her er nogle almindelige eksempler:
Nej, ikke helt. I regnskabsmæssig forstand kan faste omkostninger betragtes som tabte omkostninger (sunk costs), fordi de ofte ikke kan genindvindes. Men det gælder ikke altid.
Eksempel:
Hvis en virksomhed køber produktionsmaskiner, er det en fast omkostning – men ikke nødvendigvis en tabt omkostning, da maskinerne kan sælges videre og genvinde noget af investeringen. Til gengæld er udgifter til fx brændstof typisk tabte omkostninger. Når benzinen er brugt, kan den ikke refunderes – og udgiften er uigenkaldelig.
Variable omkostninger ændrer sig i takt med virksomhedens produktion. Jo mere der produceres, jo højere bliver de variable omkostninger – og omvendt.
Eksempel:
Virksomhed A producerer 1.000 biler til en enhedspris på 5.000 kr. → samlede variable omkostninger: 5 mio. kr.
Året efter producerer den kun 400 biler til en enhedspris på 8.000 kr. → samlede variable omkostninger: 3,2 mio. kr.
Variable omkostninger har direkte indflydelse på virksomhedens overskud – og dermed også på aktiekursen. Når omkostningerne stiger, og overskuddet falder, reagerer markedet ofte negativt.
Variable omkostninger ændrer sig i takt med virksomhedens aktivitet. Jo mere der produceres eller sælges, desto højere bliver omkostningerne. Her er nogle typiske eksempler:
Variable omkostninger indgår ofte som en del af marginalomkostninger, men de er ikke det samme. Marginalomkostninger er de ekstra udgifter, en virksomhed har ved at producere én ekstra enhed eller betjene en ny kunde. De stiger typisk i takt med produktionen – og inkluderer som regel variable omkostninger, men kan også dække andre udgifter.
Når du kender forskellen på faste og variable omkostninger, kan du beregne virksomhedens samlede omkostninger – altså summen af begge.
Eksempel:
Virksomhed A har følgende faste omkostninger pr. måned:
Variable omkostninger:
Samlede omkostninger pr. måned: 37.400 kr.
Som investor er det vigtigt at holde øje med virksomhedens samlede omkostninger – især for at vurdere dens bæredygtighed og rentabilitet.Når du som investor forstår en virksomheds omkostningsstruktur, kan du lave to vigtige beregninger:
Break-even-punkt
Faste omkostninger / (pris – variable omkostninger) = antal enheder, der skal sælges for at gå i nul
Stordriftsfordele
Ved at analysere, hvordan faste omkostninger fordeles over flere enheder, kan du finde virksomhedens økonomiske “sweet spot”, hvor øget produktion forbedrer rentabiliteten.
Disse beregninger giver dig mulighed for at:
En komplet guide til earnings per share (EPS), og hvordan man beregner den