"Make Europe Great Again": Tysklands finanspolitiske skift ændrer den europæiske investeringsstrategi

Vigtige punkter:

• Tysklands finanspolitiske kovending – Efter år med sparepolitik frigiver Tyskland over 500 milliarder euro til investeringer i industri og energi, ud over den planlagte stigning i forsvarsudgifterne, hvilket signalerer et stort skift i europæisk økonomisk politik.
• Investeringsmuligheder – Øgede udgifter til forsvar, infrastruktur og grøn energi kan styrke industrielle aktier, virksomheder inden for vedvarende energi og europæiske banker, mens vedvarende højere renter kan ændre markedsdynamikken.
• Risici og inflationspres – Selvom denne udgiftsbølge kan genoplive Europa, forbliver der risici, herunder potentiel stramning fra ECB, bureaukratiske forsinkelser og politiske forhindringer i at opretholde høje finanspolitiske forpligtelser.

I årevis har Europa været synonymt med langsom vækst, finansiel stramning og en overdreven afhængighed af pengepolitik for at holde den økonomiske motor kørende. Men et stort skift er nu i gang. Tyskland, der længe har været symbolet på finansiel disciplin, løsner nu pengepungen, og de afledte effekter kan blive enorme.

Afslutningen på tysk sparepolitik?

Tyskland har traditionelt opretholdt en af de mest konservative finanspolitiske strategier i verden, med prioritet på balancerede budgetter og gældsreduktion. Denne tilgang, som har holdt landets finanser i orden, betød ofte afdæmpede offentlige investeringer og begrænset statslig stimulans.

Men tiderne skifter. Berlin er nu ved at indføre en mere ekspansiv finanspolitisk dagsorden, der inkluderer øgede udgifter til forsvar, infrastruktur og energiovergang. Tallene er betydelige – Tysklands kommende kansler Friedrich Merz har allerede forpligtet sig til en infrastrukturfond på 500 milliarder euro til investering i transport, energinet og boliger over de næste 10 år. Dette er ud over en udgift på 150 milliarder euro til modernisering af forsvaret efter USA truede med at reducere sin sikkerhedstilstedeværelse i Europa.

For at sætte det i kontekst, er denne samlede udgift mere end tre gange så stor som det, Tyskland afsatte til hele sin stimuluspakke efter pandemien. En mere aggressiv finanspolitisk holdning fra Europas største økonomi signalerer et skift i regionens overordnede tilgang til økonomisk styring, hvilket kunne åbne op for nye investeringsmuligheder.

Tyskland opfordrer også andre EU-lande til at reformere deres finanspolitiske regler for at tillade større forsvarsudgifter i lyset af de geopolitiske omstændigheder. Syv EU-medlemslande, inklusive store økonomier som Italien og Spanien, ligger under Natos benchmark for forsvarsudgifter på 2 % af BNP. Kun fire – Polen, Estland, Letland og Grækenland – bruger mere end 3 %.

En mere ekspansiv finanspolitik kunne omforme det europæiske investeringslandskab:

1. Industriel renæssance?

Europas industrielle base har kæmpet med høje energipriser og forstyrrelser i forsyningskæden, der har påvirket konkurrenceevnen. Men med Tyskland i spidsen for investeringer i energi, forsvarsudgifter og infrastruktur, kunne industrielle og fremstillingsaktier få et løft.

For eksempel står Siemens Energy og andre industrielle giganter til at drage fordel af de 28 milliarder euro, der alene er afsat til opgraderinger af energinet. Samtidig kunne luftfarts- og forsvarsselskaber som Rheinmetall opleve en stigning i kontrakter, efterhånden som Tyskland styrker sit militær.

2. Inflation og ECB's dilemma

Mere offentligt forbrug fører typisk til inflation, hvilket kan lægge pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at opretholde højere renter. Hvis de inflatoriske kræfter vedvarer, kan investorer være nødt til at justere deres forventninger til rentenedsættelser og positionere porteføljer derefter, ved at favorisere værdipapirer frem for vækstaktier og sektorer, der kan overføre højere omkostninger til forbrugerne.

Med inflationen i eurozonen stadig svævende omkring 2,5 %, og Tysklands egen inflation omkring 2,8 %, kunne dette finanspolitiske skub holde låneomkostningerne forhøjede længere end forventet.

3. Euroens comeback?

En stærkere finanspolitisk forpligtelse fra Tyskland og andre europæiske nationer kunne styrke investorernes tillid til regionens økonomiske udsigter. Hvis dette omsættes til højere vækstforventninger, kunne euroen styrkes mod den amerikanske dollar, hvilket vil påvirke valuta-sensitive investeringer og handelsbalancer.

Nogle analytikere forudser, at stærkere europæiske finanspolitiske tiltag kunne skubbe euroen tilbage mod $1,15-$1,20 mod dollaren, op fra det nuværende niveau på $1,08.

4. Mere kapital bevæger sig til Europa

I årevis har globale investorer prioriteret USA frem for Europa på grund af bedre vækstudsigter og en mere dynamisk teknologisektor. Men hvis Europas finanspolitiske skift skaber stærkere indenlandsk efterspørgsel og investeringsmuligheder, kunne kapitalstrømme begynde at vende tilbage mod europæiske aktier.

EU's genopretningsfond, sammen med Tysklands finanspolitiske indsats, repræsenterer en forpligtelse på 750 milliarder euro til at forny europæiske industrier. Hvis selv en brøkdel af dette resulterer i højere virksomheders indtjening, kunne Europas aktiemarked – som i øjeblikket stadig handles med rabat i forhold til amerikanske aktier trods årets hidtidige overpræstation – opleve en revurdering.

Sådan kan du positionere dig

For investorer betyder denne nye æra i Europa, at man skal tænke anderledes om allokeringer. Her er nogle idéer:

• Industri- og infrastrukturselskaber som Siemens og Bilfinger kunne drage fordel af øgede offentlige investeringer. Dette kunne også gavne materialsektoren, hvor nøglespillere som Heidelberg og BASF sandsynligvis vil opleve øget efterspørgsel.
• Europæiske forsvarsaktier som Rheinmetall, Thales og BAE Systems vil sandsynligvis opleve medvind fra højere militærudgifter.
• Virksomheder inden for vedvarende energi og grøn teknologi i Europa, såsom Vestas Wind eller energiproducenter som Ørsted og Iberdrola, kunne blomstre, da Tyskland fremskynder sin overgang væk fra fossile brændstoffer, men højere afkast kan tynge forsyningsselskaber.
• Banksektoren (Deutsche Bank, Commerzbank, BNP Paribas) kunne drage fordel af vedvarende højere renter, hvis inflationen fortsætter.