Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Effekten af udbytte
Retrocessions
Saxo Bank
Af Hans Oudshoorn.
Resume: Udbytte er meget tiltalende for mange investorer, fordi det er dejligt, når en investering genererer nogle pengestrømme. Og forskningen viser også, at dem, der er på udkig efter en ekstra indtægt gennem deres investeringer eller langsigtet kapitalvækst, ikke kan ignorere aktier med stærke udbytter.
I første halvår af 2022 faldt aktiemarkedsindekserne og særligt teknologiaktier markant. Efter at finansmarkederne indhentede noget af det tabte i løbet af sommeren, vaklede kurserne på grund af den høje inflation og kursturbulens. Dette får investorerne – som ofte svæver et sted mellem håb og frygt – til at se sig om efter ledestjerner på aktiemarkederne. I denne artikel dykker vi længere ned i detaljerne omkring udbytte og viser, hvordan det historisk set altid er blevet brugt som en ledestjerne for investorer.
Vigtigheden af udbytte
Når en børsnoteret virksomhed får overskud, kan den vælge at udlodde en del af dette overskud til sine aktionærer i form af udbytte. Udbytte udbetales normalt kvartalsvis, men nogle selskaber udbetaler udbytte halvårligt eller på årsbasis. I det lange løb afgøres det samlede afkast fra aktier (i en portefølje eller et indeks) i høj grad af udbytte. Ifølge en undersøgelse, som blev foretaget af Hartford Funds, bidrog udbytter gennemsnitligt med 40% af det samlede afkast fra S&P 500 Index årti over årti i perioden 1930 til 2021.
Undersøgelsen viser yderligere, at værdiskabelsen forbedres, når disse udbytter geninvesteres i de underliggende aktier i stedet for at blive udloddet, som det er vist i diagrammet nedenfor.
Resume: Udbytte er meget tiltalende for mange investorer, fordi det er dejligt, når en investering genererer nogle pengestrømme. Og forskningen viser også, at dem, der er på udkig efter en ekstra indtægt gennem deres investeringer eller langsigtet kapitalvækst, ikke kan ignorere aktier med stærke udbytter.
I første halvår af 2022 faldt aktiemarkedsindekserne og særligt teknologiaktier markant. Efter at finansmarkederne indhentede noget af det tabte i løbet af sommeren, vaklede kurserne på grund af den høje inflation og kursturbulens. Dette får investorerne – som ofte svæver et sted mellem håb og frygt – til at se sig om efter ledestjerner på aktiemarkederne. I denne artikel dykker vi længere ned i detaljerne omkring udbytte og viser, hvordan det historisk set altid er blevet brugt som en ledestjerne for investorer.
Vigtigheden af udbytte
Når en børsnoteret virksomhed får overskud, kan den vælge at udlodde en del af dette overskud til sine aktionærer i form af udbytte. Udbytte udbetales normalt kvartalsvis, men nogle selskaber udbetaler udbytte halvårligt eller på årsbasis. I det lange løb afgøres det samlede afkast fra aktier (i en portefølje eller et indeks) i høj grad af udbytte. Ifølge en undersøgelse, som blev foretaget af Hartford Funds, bidrog udbytter gennemsnitligt med 40% af det samlede afkast fra S&P 500 Index årti over årti i perioden 1930 til 2021.
Undersøgelsen viser yderligere, at værdiskabelsen forbedres, når disse udbytter geninvesteres i de underliggende aktier i stedet for at blive udloddet, som det er vist i diagrammet nedenfor.
Ifølge den samme undersøgelse fra Hartford Funds kan 85% af det samlede afkast fra S&P 500 Index siden 1960 tilskrives geninvesteret udbytte. Dette viser med al tydelighed effekten af "udbytte af udbytte", også kaldet rentes rente eller renter af udbytte. Den vigtige lektion er, at investering ikke kun drejer sig om stigende aktiekurser.
Hvad karakteriserer stærke spillere, når det gælder udbytte?
Historisk set har udbytteprocenterne fra S&P 500 Index ligget på omkring tre procent årligt, men inden for indekset er der selskaber, som konstant ligger over denne procentsats, for eksempel ExxonMobil og Pfizer. I Europa har selskaber som Shell og Unilever også relativt høje og stabile udbytter. Generelt set har disse selskaber en række fællestræk.
• De er økonomisk solide og har stærke balancer.
• De har ofte en robust forretningsmodel med en eller flere konkurrencefordele. Disse omfatter omkostningsfordele (for eksempel: Unilever og Procter & Gamble kan forhandle sig til betragtelige rabatter på indkøb på grund af deres størrelse) eller den såkaldte "netværkseffekt" (det er en fordel for kreditkortselskaber, når flere og flere forhandlere tager imod betaling med deres kort), Immaterielle aktiver (at have særlige patenter) eller "skifteomkostninger" (eksempel: når du er kunde hos Medtronic, som blandt andet er specialiseret i at fremstille pacemakere, vil du typisk ikke skifte uden videre).
• De har en stor markedsandel som resultat af deres konkurrencefordele kombineret med stærke brands. Dette gør dem i stand til at hæve priserne, uden at det påvirker deres salgsvolumen. Dette fører til gengæld til deres solide resultater med hensyn til rentabilitet i gode og dårlige økonomiske tider og deres evne til fortsat at udbetale udbytte.
• Endelig har selskaberne ofte en god ledelse, kommunikerer klart og åbent til aktionærerne og udbetaler et attraktivt, men ikke for højt udbytte.
Niveauet af udbytte
Investorer har tendens til at fokusere på udbytteniveauerne. Ved første øjekast virker en investering med en høj udbytteprocent interessant. Men selskaber, der udbetaler for højt udbytte, kan ikke geninvestere disse penge for at skabe vækst. Ved at gøre dette hæmmer de potentielt udviklingen af deres resultat og aktiekurs. Tommelfingerreglen er: det er godt, hvis et selskab ikke udbetaler mere end 75% af nettoresultatet. På den måde bruges mindst 25% af nettoresultater til fremtidsplanerne, hvilket er med til at holde resultatet oppe – og dermed i sidste ende også udbyttet.
Som investor er det derfor smart at læse op på et selskabs udbyttepolitik, eller hvordan de håndterer udlodning af overskud. Kort sagt er det selskaber med en god balance mellem rentable investeringer og udlodning af overskud, der giver det bedste afkast. Disse såkaldte "dividend aristocrats" (eller "udbytte-aristokrater") giver en udbytteprocent på omkring 3-5%.
Hvis udbyttet er et godt stykke over 5%, er det en god idé at være på vagt som investor. Det er fordi, det er usikkert, hvorvidt udlodning af en sådan udbytteprocent er bæredygtig. Eksempelvis er Philips' udbytteprocent aktuelt over 6,5%. Efter adskillige nedjusteringer af forventningerne til resultatet og udmeldingen om en reorganisering hersker der tvivl om selskabets fremtid. Dette resulterer i en faldende aktiekurs. Når man ser den storm, selskabet befinder sig i, er spørgsmålet, om der vil blive udbetalt noget udbytte i den nærmeste fremtid eller nogensinde.
Det er muligt at investere i høje udbytter ved at udvælge enkelte aktier eller ved at investere i en investeringsforening eller ETF, hvilket har den fordel, at investeringen er mere diversificeret.
Hvad karakteriserer stærke spillere, når det gælder udbytte?
Historisk set har udbytteprocenterne fra S&P 500 Index ligget på omkring tre procent årligt, men inden for indekset er der selskaber, som konstant ligger over denne procentsats, for eksempel ExxonMobil og Pfizer. I Europa har selskaber som Shell og Unilever også relativt høje og stabile udbytter. Generelt set har disse selskaber en række fællestræk.
• De er økonomisk solide og har stærke balancer.
• De har ofte en robust forretningsmodel med en eller flere konkurrencefordele. Disse omfatter omkostningsfordele (for eksempel: Unilever og Procter & Gamble kan forhandle sig til betragtelige rabatter på indkøb på grund af deres størrelse) eller den såkaldte "netværkseffekt" (det er en fordel for kreditkortselskaber, når flere og flere forhandlere tager imod betaling med deres kort), Immaterielle aktiver (at have særlige patenter) eller "skifteomkostninger" (eksempel: når du er kunde hos Medtronic, som blandt andet er specialiseret i at fremstille pacemakere, vil du typisk ikke skifte uden videre).
• De har en stor markedsandel som resultat af deres konkurrencefordele kombineret med stærke brands. Dette gør dem i stand til at hæve priserne, uden at det påvirker deres salgsvolumen. Dette fører til gengæld til deres solide resultater med hensyn til rentabilitet i gode og dårlige økonomiske tider og deres evne til fortsat at udbetale udbytte.
• Endelig har selskaberne ofte en god ledelse, kommunikerer klart og åbent til aktionærerne og udbetaler et attraktivt, men ikke for højt udbytte.
Niveauet af udbytte
Investorer har tendens til at fokusere på udbytteniveauerne. Ved første øjekast virker en investering med en høj udbytteprocent interessant. Men selskaber, der udbetaler for højt udbytte, kan ikke geninvestere disse penge for at skabe vækst. Ved at gøre dette hæmmer de potentielt udviklingen af deres resultat og aktiekurs. Tommelfingerreglen er: det er godt, hvis et selskab ikke udbetaler mere end 75% af nettoresultatet. På den måde bruges mindst 25% af nettoresultater til fremtidsplanerne, hvilket er med til at holde resultatet oppe – og dermed i sidste ende også udbyttet.
Som investor er det derfor smart at læse op på et selskabs udbyttepolitik, eller hvordan de håndterer udlodning af overskud. Kort sagt er det selskaber med en god balance mellem rentable investeringer og udlodning af overskud, der giver det bedste afkast. Disse såkaldte "dividend aristocrats" (eller "udbytte-aristokrater") giver en udbytteprocent på omkring 3-5%.
Hvis udbyttet er et godt stykke over 5%, er det en god idé at være på vagt som investor. Det er fordi, det er usikkert, hvorvidt udlodning af en sådan udbytteprocent er bæredygtig. Eksempelvis er Philips' udbytteprocent aktuelt over 6,5%. Efter adskillige nedjusteringer af forventningerne til resultatet og udmeldingen om en reorganisering hersker der tvivl om selskabets fremtid. Dette resulterer i en faldende aktiekurs. Når man ser den storm, selskabet befinder sig i, er spørgsmålet, om der vil blive udbetalt noget udbytte i den nærmeste fremtid eller nogensinde.
Det er muligt at investere i høje udbytter ved at udvælge enkelte aktier eller ved at investere i en investeringsforening eller ETF, hvilket har den fordel, at investeringen er mere diversificeret.