Guld har nu overhalet euroen som global reserve

Ole Hansen
Chef for råvarestrategi
De seneste tre år har centralbankerne i gennemsnit købt over 1.000 ton guld årligt – svarende til en femtedel af den årlige globale produktion, som Financial Times nævner. Det er mere end dobbelt så meget som i 2010’erne. Samtidig steg guldprisen med ca. 30 % i 2024 og er indtil videre i 2025 steget med 26% og ligger i øjeblikket tæt på et historisk højt niveau omkring $3.500 pr. ounce.
Tendensen kan være drevet af flere faktorer. For det første forsøger centralbanker – særligt i vækstøkonomier som Indien, Kina, Tyrkiet og Polen – at mindske deres afhængighed af dollar og euro. Geopolitiske spændinger, handelsbarrierer og frygten for den amerikanske gæld har øget guldets tiltrækningskraft. Det kan argumenteres, at guld i stigende grad anvendes ikke blot som en klassisk "inflations-hedge", men også som et "geopolitisk hedge".
Sammenligner man med den bredere udvikling i investeringsmetaller som guld, platin og sølv, er alle steget markant – med kursstigninger på over 35 % år-til-dato. Denne bevægelse er ikke isoleret til guld, men afspejler en bredere investorflugt mod fysiske aktiver i lyset af geopolitisk uro, inflationsfrygt og stigende usikkerhed om finanspolitikken i særligt USA.
Sølv og platin har vist stærk, momentumbåret fremgang og nået nye cykliske højder. Sølv er steget 25 % siden årets begyndelse, mens platin er oppe med hele 40%, drevet af deres relativt lave værdi i forhold til guld og forventninger om underforsyning. Platin nyder godt af stigende efterspørgsel fra både bilindustrien og investorer – ikke mindst i Kina – mens sølv understøttes af både industriel anvendelse og stigende interesse som alternativt sikkerhedsaktiv.
Tilsammen signalerer udviklingen en bred revaluering af ædelmetaller som pålidelige og politisk neutrale investeringer i en fragmenteret global økonomi, hvor tilliden til papirvalutaer kan være under pres.