Alt det, du behøver vide om fonde

Er fonde og investeringsforeninger det samme?

Mange lande bruger forskellige betegnelser for fonde, hvilket naturligvis kan skabe en vis forvirring blandt investorer. For at skabe en klarhed er her, hvad de kaldes i nogle velkendte lande:

• USA: Mutal funds
• Hongkong: Mutal funds, Unit Trusts
• Schweiz: Mutal funds
• Storbritannien: Funds
• Frankrig: OPCVM (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities, eller UCITS)
• Indien: Mutal funds
• Danmark: Investeringsforeninger

Hvad skal man holde øje med, når man vælger en fond?

Når man investerer i fonde, er der mange valgmuligheder, hvilket kan gøre det svært at vide, hvad man skal holde øje med for at nå sine investeringsmål.

For at gøre det nemmere, er der her nogle ting, vi mener, du bør overveje:

Den første ting, du skal undersøge, er det regelsæt, som definerer, hvilke investeringer forvalteren af en fond må foretage. Disse regler kaldes et mandat, og kan dække forskellige faktorer, såsom hvilke typer instrumenter der må anvendes, eller hvor stor en andel af fonden der må investeres i bestemte områder. F.eks. skal en global aktiefond investere i aktier, ikke obligationer.

Det er også vigtigt at overveje, hvilke aktivklasser fonden investerer i. Fokuserer den udelukkende på aktier, eller inkluderer den også obligationer, kontanter eller alternative investeringer? Alternative aktiver kan inkludere alt fra vindmølleparker og skovbrug til infrastrukturprojekter som f.eks. veje eller andre investeringer, der ikke handles på traditionelle børser.

Geografi er en anden vigtig faktor. Nogle fonde fokuserer på specifikke regioner som f.eks. Sydøstasien eller Nordamerika, mens andre fokuserer på individuelle lande som f.eks. Indien, Kina eller Storbritannien. Visse fonde følger også bestemte aktieindekser, såsom S&P 500 eller NASDAQ 100 i USA eller FTSE 100 i Storbritannien. Dette fokus gør det muligt at investere i områder, der ellers ville kræve omfattende undersøgelse.

Endelig bør du overveje tendenser og temaer. Er du interesseret i bioteknologi, kunstig intelligens, eller virksomheder med stærke, etiske profiler? Uanset om du fokuserer på ejendomme, automatisering eller andre sektorer, findes der sandsynligvis en fond, der matcher dine værdier og interesser.

Hvad er forskellen mellem en fond og en ETF?

Børshandlede fonde, ofte kaldet for ETF'er, minder om fonde, da begge instrumenter samler forskellige værdipapirer i én samlet investering, og giver investorer adgang til en bred diversificeret portefølje.

Der er dog tre væsentlige forskelle:

• Hvornår. Fonde handles kun i slutningen af dagen, til en pris, der er baseret på deres indre værdi (Net asset value, NAV). ETF'er handles derimod i løbet af dagen, ligesom almindelige aktier.
• Hvem. Fonde er aktivt forvaltet af professionelle porteføljeforvaltere, mens ETF'er ofte er passivt forvaltet samt designet til at følge et bestemt indeks.
• Hvor meget. Fonde har typisk højere driftsomkostninger end ETF'er, eftersom fonde er aktivt forvaltet, hvilket betyder, at professionelle porteføljeforvaltere analyserer, undersøger og administrerer forvaltningen af fondene.

Hvordan handles fonde?

Fonde – hvor grupper af investorer samler deres penge og investerer sammen – handles ikke som almindelige aktier.

En fond består typisk af adskillige aktiver, som kan inkludere individuelle aktier, obligationer, kontanter og andre investeringer. På et givent tidspunkt hver dag beregnes værdien af alle fondens aktiver. Det betyder, at værdien af hver investors beholdning i fonden ikke ændres i løbet af dagen, da den kun opdateres én gang dagligt.

Når man investerer i en fond, indbetaler man et beløb, som derefter investeres, næste gang fondens værdi beregnes. Fondens værdi repræsenterer den samlede værdi af dens underliggende investeringer, f.eks. aktier, obligationer eller kontanter.

Hvis den samlede værdi af en fond f.eks. er 10.000.000 EUR, og en investor bidrager med 5.000 EUR, så stiger fondens værdi til 10.005.000 EUR, og investoren ejer 0,05 % af fonden.

I nogle tilfælde kan en ny investor blot overtage andelen fra en anden investor, som trækker sig ud af fonden. Uanset hvad, betyder det at eje en andel af en fond, at man ejer en del af porteføljen som helhed. Dette sikrer, at risikoen fordeles hen over en bredere, mere diversificeret række investeringer end det, som en individuel investor ville kunne opnå alene.

Hvis du vil sælge din andel af fonden, fungerer processen omvendt. Du afgiver en "salgsordre", og din andel afvikles i slutningen af dagen. Pengene overføres derefter til din konto.

Handel med fonde giver dig mulighed for at få en bred og diversificeret portefølje, uden at skulle bruge tid på at holde øje med markedet og grafer i løbet af dagen.

Hvad er fordelene ved at handle med fonde?

Der er flere gode grunde til, at investorer vælger at investere i fonde. Her er vores fem fordele:

Fonde tilbyder øjeblikkelig diversificering, hvilket kan hjælpe med til at forbedre dit risikojusterede afkast. Ved at investere i en fond får man en portefølje, der spænder over en række forskellige instrumenter, såsom aktier og obligationer, på tværs af forskellige brancher og regioner. En diversificeret portefølje anses generelt for at være mindre risikabel end at eje individuelle aktier, da den spreder din risiko på tværs af forskellige aktiver.

Fonde giver typisk adgang til en bred række investeringer til en relativ lav pris. De har ofte lavere gebyrer og transaktionsomkostninger sammenlignet med hyppige køb og salg af individuelle aktier, hvilket kan reducere dit afkast over tiden. Omkostningerne til fonde kan dog variere, så det er vigtigt at gennemgå de specifikke udgifter, der er forbundet med hver enkelt fond.

Når du investerer i fonde, drager din portefølje fordel af ekspertisen fra professionelle porteføljeforvaltere. Disse forvaltere vurderer virksomheder, overvåger markeder og træffer informerede beslutninger for at optimere afkast og administrere risici. Dette sikrer, at dine investeringer forvaltes konsekvent og professionelt.

Det kræver både tid og ekspertise at opbygge en diversificeret og balanceret portefølje. Med fonde står professionelle forvaltere for analysen, porteføljeovervågningen og risikostyringen. Dette giver dig mulighed for at fokusere på dine egne prioriteter og samtidig drage fordel af en portefølje, som forvaltes med omhu.

Fonde giver adgang til en bred vifte af investeringsmuligheder - også inden for nicheområder, som normalt ikke er tilgængelige for individuelle investorer. Det kan f.eks. være alternative aktier såsom vindmølleparker, skovbrug eller infrastrukturprojekter. Disse muligheder giver bedre diversificering gennem forskellige økonomiske cyklusser, og gør det muligt at tilpasse din portefølje til dine interesser, værdier og mål.

Udover disse fordele har mange fonde også vurderinger fra uafhængige aktører som f.eks. Morningstar. Disse vurderinger kan hjælpe dig med at vurdere en fonds historiske afkast, særligt dens risikojusterede afkast sammenlignet med andre lignende fonde.

Hvad er ulemperne ved at handle med fonde?

Selvom fonde har mange fordele sammenlignet med investering i individuelle aktier, så er der også nogle få ulemper, du bør overveje, før du investerer i dem.

Hvis du investerer i en fond, overlader du kontrollen og beslutningerne om køb og salg af specifikke aktier til fondens forvalter. Disse beslutninger stemmer ikke nødvendigvis overens med dine egne præferencer. Uanset hvad du mener om nogle af beholdningerne, så har du ikke nogen indflydelse i, hvad fonden investerer i.

Fonde offentliggør ikke deres beholdninger og handelsaktivitet i realtid. De rapporterer typisk med forsinkelse – ofte 60-90 dage eller mere. Det betyder, at du ikke altid kan se præcist, hvordan dine penge er investeret på et givent tidspunkt.

Selvom fonde har til formål at optimere afkast og styre risiko, er der ikke nogen garanti for, at de vil overgå det samlede marked eller matche afkastet af en veludvalgt portefølje af individuelle aktier. Forvaltere kan ligesom alle andre markedsdeltagere træffe dårlige beslutninger eller overse muligheder. Det er derfor vigtigt at vurdere en fond grundigt, før du investerer.

På de fleste markeder handles fonde kun én gang om dagen, når markedet lukker. Dette begrænser muligheden for at reagere hurtigt på væsentlige markedsbevægelser.

Fonde har særlige fordele sammenlignet med aktier, men det udelukker ikke, at investorer kan inkludere begge i deres portefølje. Det handler i høj grad om personlige præferencer samt overvejelser omkring erfaring, tid og individuelle investeringsmål.

Er der risici ved handel med fonde?

Hos Saxo bestræber vi os på altid at være gennemsigtige omkring de mulige risici, når du investerer.

Fonde anses ofte for værende en investeringsmulighed, der hjælper med at reducere markedsrisikoen gennem diversificering. Der er dog nogle risici, du bør overveje:

Der er altid en risiko for, at værdien af en fond falder som følge af generelle markedsudsving. Eventuelle fortjenester eller tab i markedet afspejles i værdien af fonden, da den følger udviklingen i de underliggende værdipapirer.

Forestil dig, at du forsøger at sælge din gamle bil, men der er få købere på markedet. Du bliver muligvis nødt til at sænke prisen eller vente i længere tid for at finde en køber. Dette er et eksempel på likviditetsrisiko, som forekommer, når visse aktiver er svære at sælge hurtigt uden at miste værdi. Likviditetsrisiko kan også påvirke fonde, der investerer i sådanne aktiver. For eksempel kan en fond, der investerer i eksotiske investeringer, være nødt til at sælge dem til en nedsat pris eller vente, indtil købere er villige til at betale den ønskede pris. Forskellen mellem købs- og salgsprisen på et aktiv, kaldes "spread", og den er normalt større for illikvide aktiver sammenlignet med likvide aktiver.

Fonde kan være forbundet med forskellige omkostninger, som kan variere betydeligt afhængigt af fonden. Disse omkostninger kan påvirke fondens afkast over tid, med højere priser, der har en større indvirkning på langsigtet afkast.

Alt efter typen af fond kan der være yderligere risici, såsom valutarisiko, renterisiko, kreditrisiko eller geopolitik risiko.

Hvorfor investere i fonde?

Når du investerer i en fond, forvaltes dine penge af professionelle porteføljeforvaltere, som træffer informerede beslutninger om, hvordan din investering skal fordeles. Denne form for avanceret porteføljeforvaltning kan være en væsentlig fordel for dem, der ikke har tid eller ekspertise til at håndtere deres egne investeringer.

Fonde investerer typisk i en række forskellige værdipapirer. Denne diversificering kan være med til at reducere risikoen, da dårligt afkast i nogle investeringer potentielt kan opvejes af andre investeringers gode afkast. Risikoen i porteføljen mindskes gennem diversificering, da de fleste fonde investerer i alt fra få til hundrede forskellige værdipapirer – afhængigt af fondens fokus.

Fonde er nemme at købe, og tilbydes af mange forskellige udbydere, hvilket giver adgang til et bredt udvalg af fonde, hvoraf mange kan have lignende investeringsmandater. Denne tilgængelighed øger konkurrencen i branchen, hvilket kan være en fordel for investorer, da de dermed har flere valgmuligheder og konkurrencedygtige priser.

Fonde prissættes normalt én gang dagligt ved handelsdagens afslutning. Det betyder, at alle investorer, der køber en andel på en given dag, betaler den samme pris. Derudover har de fleste fonde lave minimumskrav, hvilket gør dem til en tilgængelig og overkommelig valgmulighed, for investorer med forskellige prisniveauer.

Geninvestering af dividende er en anden grund til, at mange investorer foretrækker fonde. Eftersom dividender og andre renteindtægter udbetales, kan de bruges til at købe yderligere aktiver i fonden, hvilket kan hjælpe din investering med at vokse over tid.

Hvordan fungerer prissætningen for fonde?

Du undrer dig måske over, hvilke potentielle omkostninger eller gebyrer, der kan være forbundet med fonde.

Selvom fonde kan have forskellige omkostninger, er det vigtigste at være opmærksom på de løbende omkostninger. Dette er det årlige gebyr for forvaltningen af fonden, og dækker driftsomkostninger, administrative udgifter og forvaltningshonorar. De løbende omkostning trækkes fra fondens aktiver og afspejles i dens indre værdi (NAV).

Prisen på fonde påvirkes af flere forskellige faktorer, herunder markedsforhold, som f.eks. ændringer i den generelle markedsudvikling, økonomiske indikatorer eller stemningen på markedet. Derudover påvirkes den også af afkastet på de underliggende aktiver, såsom værdipapirer, alternative investeringer eller derivater, som fonden ejer.

Udstederen af fonden beregner typisk en pris (indre værdi, NAV), som repræsenterer værdien af alle underliggende instrumenter divideret med antallet af enheder i cirkulation. NAV beregnes som regel dagligt, men for visse instrumenter beregnes den mindre hyppigt som f.eks. ugentligt eller månedligt.

Hvilke typer fonde findes der?

Der findes flere forskellige typer af fonde, herunder:

• Pengemarkedsfonde. Disse fonde investerer i kortsigtede obligationer med lav risiko og høj kvalitet.
• Obligationsfonde. Disse indebærer en højere risiko end pengemarkedsfonde, og foretager langsigtede investeringer i obligationer, som er angivet i fondens investeringsmål.
• Aktiefonde. Disse fonde investerer direkte i selskabsaktier.
• Diversificerede fonde. Disse fonde investerer i en kombination af aktiver, herunder aktier, obligationer og andre fonde.
• Alternative fonde. Disse fonde investerer i utraditionelle aktiver, f.eks. direkte infrastruktur, derivater, kapitalfonde og produkter, der ikke er børsnoterede.

En nyttig måde til at beslutte, hvilken fond man skal vælge, er ved at gennemgå dokumentet med centrale oplysninger (Key Information Document, KID). Dette indeholder grundlæggende oplysninger om instrumentet, herunder fondens mål, tilknyttede omkostninger og gebyrer, historisk afkast og andre vigtige karakteristika.

Hvad er forskellen mellem aktivt forvaltede fonde og indeksfonde?

• Aktivt forvaltede fonde. Aktivt forvaltede fonde har til formål at overgå markedet. Disse fonde er forvaltet af erfarne porteføljeforvaltere, som vælger de instrumenter, de mener vil få et bedre afkast end benchmark. Dette medfører ofte højere omkostninger, og anses derfor generelt for værende et mere risikofyldt valg.
• Indeksfonde. Indeksfonde er designet til at følge – og ikke overgå – et specifikt indeks som f.eks. S&P 500. De er typisk en omkostningseffektiv måde at investere på, og anses ofte for værende en valgmulighed med lav risiko for investorer.

Hvordan fungerer dividender i fonde?

Dividender er investorens andel af en virksomheds overskud. Fonde, der ejer aktiver med dividender eller renteindtægter, overfører disse indtægter indirekte til investorerne i fonden. Virksomheden godkender beløbet baseret på dens finansielle resultater. Sådanne udbetalinger fra de underliggende værdipapirer øger mængden af kontanter i fondens samlede nettoaktiver.

Dividender udgør også en del af virksomhedens overskud. Virksomheder, der trives finansielt, udbetaler ofte en del af deres overskud til aktionærerne i form af dividender. Hver aktionær modtager dermed et fast beløb for hver aktie, de ejer.

I en fond med et højt dividendeafkast kan denne indtægt udgøre en betydelig del af det samlede afkast. Fonde angiver, hvor ofte dividender udbetales, hvilket betyder at udbetalingerne til investorerne ikke nødvendigvis er 1:1, med det som fonden modtager.

Fonde kan også udstedes i akkumulerende versioner (som ikke betaler dividende), hvor enhver form for indkomst fra de underliggende værdipapirer geninvesteres i fondens strategi.

Alternativt kan en fond også kategoriseres som INC eller DIST, som er betegnelser, der ofte forbindes med den måde, fonde udbetaler indkomst eller dividender til investorer. Denne indkomst kan enten være en overførelse af fondens underliggende værdi, gennem et frasalg af en del af gevinsten eller en del af det faktiske afkast, der udbetales til investorerne.

Når pengene modtages, opbevares de ofte som kontanter eller i meget likvide gældsinstrumenter med lav risiko (ofte kaldet kontantækvivalenter). Denne ekstra kontantbeholdning øger fondens samlede værdi af de forvaltede aktiver (Assets Under Management, AUM), hvilket afspejles i den indre værdi (NAV).

Typisk svarer dividenden af f.eks. aktier til kursfaldet, hvilket betyder, at modtagelsen af dividender ikke har nogen reel indvirkning på fondens samlede værdi. Når fondens forvalter finder den rette mulighed, investerer vedkommende disse dividendeudbetalinger, så disse penge kan begynde at vokse.