Trump-tariffer 2.0: Investeringstemaer til en mere protektionistisk verden

De vigtigste punkter:

• Udvidelse af toldforanstaltninger: Trump har truet med 25% told på stål- og aluminiumimport fra alle lande, og 'gensidige' toldforanstaltninger forventes at blive annonceret i denne uge. Disse udvidede handelsaktioner ud over tidligere trusler mod Canada, Mexico og Kina fører til potentielle nye importrestriktioner og gengældelse, hvilket signalerer flere perioder med volatilitet for investorer.
• Flere formål med tariffer: Tariffer anvendes ikke kun til at beskatte import, men også som værktøjer til national sikkerhed, økonomisk indflydelse og indtægtsgenerering, hvilket indikerer et skift mod en langsigtet økonomisk politik snarere end kortsigtede handelskonflikter.
• Investering i selvforsyning: Tendensen mod protektionisme og selvforsyning antyder et strukturelt skift i økonomien, hvilket kræver, at investorer tilpasser deres strategier til at fokusere på indenlandsk produktion, energiuafhængighed, forsvar og cybersikkerhed, samt håndtering af inflation og omkostningspres.

Trump er tilbage og har endnu en gang fokus på tariffer. Denne gang har han truet med 25% told på stål- og aluminiumimport fra alle lande, hvilket udvider hans handelsangreb efter de truede 25% toldsatser på Canada og Mexico i sidste uge, før han trak sig tilbage, og de 10% toldsatser på Kina, der blev fastholdt. Nu, med muligheden for nye importrestriktioner og trusler om gengældelse, forbereder investorerne sig på ny volatilitet.

Markederne vil reagere, som de altid gør – sandsynligvis ved at sælge ud af frygt og derefter vende tilbage, når de fordøjer politikken. Men for langsigtede investorer er det større spørgsmål ikke den umiddelbare markedsbevægelse. Det er, hvordan man positionerer sig i en verden, hvor toldsatserne fortsætter med at komme.

Hvorfor tariffer kan være et langsigtet spil

Tariffer handler ikke kun om at beskatte import – de er et politisk værktøj med flere formål.

• National sikkerhed: Trumps første toldfremstød har været fokuseret på "straffetold" rettet mod bekymringer om immigration og narkosmugling.
• Økonomisk indflydelse og gengældelse: Der er også "strukturelle, langsigtede toldsatser" rettet mod at rette op på handelsubalancer eller "gensidige toldsatser" i modsætning til en fast toldsats, hvor disse bruges som en trussel eller et forhandlingsværktøj. Regeringer bruger ofte told til at beskytte kritiske industrier mod uretfærdig udenlandsk konkurrence. Dette inkluderer modvirkning af subsidierede udenlandske virksomheder, der underbyder amerikanske virksomheder, handelsdiskrimination mod amerikanske virksomheder eller vedvarende handelsunderskud med nøglepartnere.
• En måde at få indtægter på: En mindre kendt vinkel er brugen af told til at finansiere offentlige udgifter. Nogle republikanere overvejer en told på 10%-20% på alle importer som en måde at erstatte tabte skatteindtægter.

Disse politikker antyder, at toldsatser ikke længere kun er kortsigtede handelskonflikter – de er ved at blive en permanent del af den økonomiske politik.

Tendensen mod protektionisme, selvforsyning og regeringsdrevet industripolitik er kommet for at blive. For investorer betyder det at positionere sig til en verden, hvor protektionisme er normen, ikke undtagelsen.

Definitionen på protektionisme: 

Protectionism isn’t a short-term trade anymore. It’s a structural shift that demands a different approach to investing.

Hvordan en protektionistisk verden former nye investeringstemaer

Et skift mod protektionisme ændrer investeringslandskabet. De seneste årtier har favoriseret globale forsyningskæder, frihandel og omkostningseffektivitet, men fremtiden vil blive formet af selvforsyning, redundans og indenlandske investeringer.

Her er de centrale temaer, der former den næste fase af økonomien:

1. Indenlandsk produktion og industriel genoplivning

Protektionisme fremskynder en genopbygning af indenlandsk produktionskapacitet – især inden for materialer, teknologi og infrastruktur. Regeringer tilbyder incitamenter til virksomheder for at udvide produktionen i USA, styrke forsyningskæder og reducere afhængigheden af udenlandsk produktion.

Dette betyder et langsigtet skift i kapitalinvesteringer mod:

• Fabriksbyggeri og industriel automatisering. Virksomheder som Caterpillar (CAT) og Emerson Electric (EMR) spiller en rolle i infrastruktur, automatisering og reshoring-indsatser. Honeywell (HON) er en anden stor aktør, der drager fordel af avancerede produktionstrends.
• Amerikanske halvleder- og avancerede produktionscentre. Presset for at sikre indenlandsk chipproduktion er en megatrend, med Nvidia (NVDA), AMD (AMD) og Broadcom (AVGO) i centrum af industrien. Applied Materials (AMAT) og Lam Research (LRCX) leverer kritisk halvlederudstyr.
• Stærkere indenlandske stål-, aluminium- og råmaterialeforsyningskæder. Amerikanske stål- og aluminiumproducenter som Nucor (NUE), Steel Dynamics (STLD) og Alcoa (AA) kan forblive centrale, da regeringens politikker favoriserer lokal produktion.

• Byggeindustrien
• Robotteknologi og automatisering
• Kunstig intelligens

2. Energi- og ressourceuafhængighed

Protektionisme handler ikke kun om fabrikker – det handler også om at sikre adgang til kritiske ressourcer som olie, naturgas, sjældne jordarter og landbrugsproduktion. Regeringer presser på for indenlandsk energisikkerhed for at reducere afhængigheden af udenlandske leverandører.

Investering i dette tema inkluderer:

• Fossile brændstoffer og vedvarende energi for at sikre en stabil indenlandsk energiforsyning. ExxonMobil (XOM) og Chevron (CVX) spiller fortsat en stor rolle i amerikansk energisikkerhed. På den vedvarende side udvider NextEra Energy (NEE) og First Solar (FSLR) den amerikanske infrastruktur for ren energi.
• Kritiske mineraler og batteriproduktion til elektriske køretøjer og forsvarsanvendelser. USA ønsker at øge sin indenlandske forsyning af lithium og andre sjældne jordarter. Albemarle (ALB) og Lithium Americas (LAC) er nøglespillere inden for lithiumproduktion, mens MP Materials (MP) fokuserer på minedrift af sjældne jordarter.
• Fødevare sikkerhed, da landbrugspolitikken skifter mod større selvforsyning. Store landbrugsvirksomheder som Archer Daniels Midland (ADM) og Bunge (BG) spiller fortsat en central rolle i at sikre amerikansk fødevareproduktion.

• Store olie- og gasproducenter
• Grøn energi
• Bæredygtighed
• Grønne metaller
• Agribusiness

3. Udvidelse af forsvar & cybersikkerhed

Med handelskrige, der eskalerer til bredere økonomiske og geopolitiske konflikter, øges udgifterne til national sikkerhed. USA og andre store økonomier øger investeringerne i forsvar, cybersikkerhed og beskyttelse af forsyningskæder.

Denne tendens understøtter væksten inden for:

• Militær teknologi og indenlandsk våbenproduktion. Forsvarskontraktører som Lockheed Martin (LMT) og Northrop Grumman (NOC) drager fordel af stigende forsvarsbudgetter. Raytheon Technologies (RTX) er en anden nøglespiller inden for luftfart og forsvarssystemer.
• AI-drevne forsvars- og datasikkerhedsløsninger. Palantir (PLTR) specialiserer sig i AI-drevne forsvars- og efterretningsløsninger, mens Booz Allen Hamilton (BAH) leverer rådgivning og cybersikkerhedsekspertise til den amerikanske regering.
• Infrastrukturforstærkning for at beskytte mod cyber- og forsyningskædeforstyrrelser. Virksomheder som CrowdStrike (CRWD), Fortinet (FTNT) og Palo Alto Networks (PANW) fokuserer på at sikre digital infrastruktur mod cybertrusler.

• Forsvar
• Cybersikkerhed

4. Inflation, omkostningspres og prissætning 

Protektionisme, toldsatser og omstrukturering af forsyningskæder skaber højere inputomkostninger, hvilket øger inflationspresset. Virksomheder med prissætningsmagt og stærke forsyningskæder er bedre positioneret til at navigere i stigende omkostninger.

Industrier, der historisk set håndterer inflation godt, inkluderer:

• Forbrugsvarer og essentielle varer. Virksomheder som Procter & Gamble (PG), Coca-Cola (KO) og PepsiCo (PEP) har prissætningsmagt, da forbrugerne fortsætter med at købe deres produkter uanset de økonomiske forhold.
• Detailhandlere med skala og effektivitet. Costco (COST), Walmart (WMT) og Home Depot (HD) har stærk kontrol over forsyningskæder og evnen til at overføre omkostninger til forbrugerne.
• Andre inflationsafdækninger som REITs, råvarer, TIPS (Treasury Inflation Protected Securities), udbytteaktier og ædle metaller kan også overvejes.

• Ædle metaller
• Udbytteaktier

Afsluttende tanker

Bevægelsen mod en mere protektionistisk økonomi er ikke midlertidig – det er et strukturelt skift. Regeringer prioriterer økonomisk sikkerhed, forsyningskæderesiliens og nationale interesser over effektivitet.

De seneste årtier belønnede virksomheder, der optimerede for omkostningseffektivitet i en globaliseret verden. Den næste æra vil belønne dem, der optimerer for modstandsdygtighed, indenlandsk produktion og geopolitisk stabilitet.

Protektionisme er ikke længere blot en kortsigtet handelsstrategi – det er en definerende kraft i, hvordan økonomier og markeder vil udvikle sig i de kommende år.