Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Investeringsstrateg
Rummet er ved at blive infrastruktur – ikke bare rumfart og prestigeprojekter.
Væksten handler ikke kun om raketter, men også om satellitter, forsvar, internetforbindelser og data.
En mulig børsnotering af SpaceX kan sætte endnu mere fokus på sektoren - og her kan vores inspirationsliste hjælpe investorer med at forstå værdikæden – uden at jagte hver eneste raketopsendelse.
For få år siden lød investering i rumfart mest som noget fra science fiction: raketter, astronauter og enorme budgetter. Men i dag er rumøkonomien ved at blive en reel del af den globale infrastruktur.
Satellitter spiller allerede en vigtig rolle i alt fra internetforbindelser og navigation til landbrug, shipping, vejrdata og forsvar. Med andre ord: Space handler i stigende grad om stabile forretningsmodeller – ikke kun spektakulære opsendelse. Det er også derfor, investorer begynder at kigge mere seriøst på området.
Ifølge Space Foundation nåede den globale space economy en værdi på 613 milliarder dollar i 2024. Samtidig peger tal fra Satellite Industry Association på fortsat vækst inden for satellitbredbånd, opsendelser og jordbaseret udstyr i 2025. Særligt én virksomhed har været med til at drive interessen: SpaceX. Flere medier skriver, at SpaceX forbereder sig på en mulig børsnotering allerede i 2026. Der er stadig stor usikkerhed, og planer om IPO’er kan ændre sig hurtigt. Men signalet er vigtigt. Hvis SpaceX bliver børsnoteret, vil det sandsynligvis skabe endnu mere opmærksomhed omkring hele space-temaet – ikke kun raketter, men også virksomheder inden for satellitter, kommunikation, forsvar og den infrastruktur, der får hele økosystemet til at fungere.
For investorer handler det derfor ikke nødvendigvis om at finde “den næste SpaceX”. Det handler snarere om at forstå, hvor værdiskabelsen sker.
Det er tanken bag vores nye inspirationsliste over space-aktier. Listen er ikke en liste over hurtige raketgevinster eller spekulative Mars-drømme. Den skal snarere fungere som et overblik over sektoren og hjælpe investorer med at forstå værdikæden.
Satellitter hjælper fly med at holde forbindelsen, skibe med at navigere, landmænd med at overvåge afgrøder, forsikringsselskaber med at vurdere skader og regeringer med at sikre kommunikation. Og hver gang vi bruger kort, navigation eller lokationstjenester på telefonen, bruger vi i praksis også ruminfrastruktur – uden at tænke over det.
Rummet er med andre ord ved at blive et slags usynligt servicelag i den moderne økonomi. Ikke helt som elektricitet, men måske tættere på “praktisk VVS i himlen”, end mange forestiller sig. Derfor er investeringsmuligheden også bredere end de rene rumfartsselskaber. Nogle virksomheder driver satellitter. Andre bygger raketter eller rumfartøjer. Og så er der selskaber, som leverer forsvarsteknologi, sensorer, chips, antenner, jordstationer, software eller forbindelser.
Vorres inspirationsliste deler derfor sektoren op i mere praktiske kategorier: opsendelse og rumoperatører, satellitter og rumdata, forsvars- og luftfartsselskaber samt de såkaldte “picks and shovels” inden for teknologi, kommunikation og infrastruktur.
Timingen handler ikke kun om store fremtidsprognoser. Den handler også om det, der allerede sker nu.
Satellitbaseret internet vokser hurtigt, fordi virksomheder, myndigheder og militære brugere har brug for forbindelse steder, hvor traditionel infrastruktur ikke rækker. Det gælder afsides områder, fly, skibe og forsvarsoperationer. Ifølge Satellite Industry Association steg antallet af satellitbredbåndskunder markant i 2025, mens omsætningen fra satellittjenester nåede 105 milliarder dollar. Det viser, at sektoren er ved at bevæge sig fra spændende teknologi til reel efterspørgsel.
I Europa er der også en ekstra dimension: uafhængighed og sikkerhed. EU’s IRIS2-program skal give Europa adgang til sikre satellitforbindelser for myndigheder, virksomheder og borgere. Sagt mere direkte: Europa ønsker større kontrol over kritisk kommunikationsinfrastruktur. De seneste meldinger fra selskaber som SES og Eutelsat peger i samme retning. Efterspørgslen handler ikke kun om internet til private forbrugere, men også om luftfart, forsvar, shipping og sikker kommunikation for regeringer.
For investorer ændrer det måden, man bør se på temaet. Rummet er ikke én samlet sektor. Det overlapper med forsvar, telekommunikation, transport, cybersikkerhed, industrielle forsyningskæder og kunstig intelligens. Det skaber muligheder, men også forvirring. Derfor kan en shortlist være nyttig. Den hjælper med at skære igennem støjen – og støj er sjældent en god investeringsstrategi.
Det vigtigste spørgsmål er ikke, om rummet er spændende. Det er, om selskaberne kan tjene penge på det.
Derfor bør investorer især holde øje med kontrakter, ordrebeholdning, marginer og investeringer. Ordrebeholdning viser, hvor meget arbejde et selskab allerede har fået i hus, men endnu ikke har leveret. Det kan give et fingerpeg om, hvor synlig efterspørgslen er. Marginer viser, om væksten også er lønsom – og ikke bare ser flot ud i en investorpræsentation. Og investeringer er vigtige, fordi ruminfrastruktur er dyrt. Store visioner kan stadig sende meget konkrete regninger.
Kundemixet er også værd at følge. Indtægter fra regeringer, flyselskaber, forsvarsmyndigheder, teleselskaber og maritime kunder kan være mere robuste end indtægter baseret på meget usikre fremtidsscenarier. Det bedste signal er sjældent en stor vision. Det er en underskrevet kontrakt fra en kunde, der betaler rigtige penge. Næsten mistænkeligt praktisk.
Her kan vores liste hjælpe ved at dele temaet op i forskellige forretningsmodeller. En satellitoperatør har andre risici end en forsvarsvirksomhed. En chipleverandør drives af andre faktorer end et opsendelsesselskab. Og en specialist i rumdata afhænger af andre kunder end en leverandør af internetforbindelser til fly.
Den første risiko er prisfastsættelse. Spændende investeringstemaer kan hurtigt tiltrække store forventninger. Når forventningerne stiger hurtigere end indtjeningen, bliver aktiekurserne mere sårbare. Derfor bør investorer se på, om selskaberne faktisk leverer vækst i omsætning, cash flow og marginer – ikke kun gode historier.
Den anden risiko er eksekvering. Rumprojekter kan blive ramt af forsinkelser, tekniske problemer, regulering og store startomkostninger. Opsendelser kan blive udskudt. Satellitter kan fejle. Offentlige budgetter kan ændre sig. I denne sektor er tålmodighed en fordel. Men blind tålmodighed kan hurtigt blive et dyrt abonnement på skuffelser.
Den tredje risiko er konkurrence. Starlink har allerede ændret markedet for satellitbaseret internet, og flere aktører forsøger at følge med. Nogle børsnoterede selskaber kan få glæde af, at økosystemet vokser, mens andre kan blive ramt af prispres eller faldende indtjening i ældre forretningsområder.
Eutelsats skifte væk fra traditionel video og over mod satellitforbindelser i lavt kredsløb er et godt eksempel på, hvordan branchen ændrer sig lige nu.
Investering i rummet handler i stigende grad mindre om at forlade Jorden – og mere om at få Jorden til at fungere bedre. Det er den egentlige investeringscase. De mest nyttige dele af rumøkonomien ligger ofte bag helt almindelige aktiviteter: flyvning, shipping, kortlægning, internetforbindelser, forsvar og dataindsamling.
Vores nye inspirationsliste over space-aktier skal gøre den skjulte infrastruktur lettere at forstå. Den fjerner ikke risikoen, og den kan ikke udpege den næste vinder. Men den giver investorer et mere overskueligt kort over de selskaber, der bygger, driver og muliggør rumøkonomien. Og i et tema fyldt med raketter kan et godt kort være det mest jordnære værktøj i rummet.