Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Nordisk investeringsstrateg
Der er for alvor kommet god stemning på aktiemarkederne igen, og særligt i USA har de ledende aktieindeks nået nye rekordniveauer. Det skyldes blandt andet en højere risikovillighed blandt investorerne, drevet af positive vækstforventninger fra stærke kvartalsregnskaber, der har ført til en fornyet optimisme omkring AI-temaet.
Det er dog værd at bemærke, at aktiemarkedets fremgang fortsat er koncentreret omkring få store teknologiselskaber, hvor AI-investeringer og udbygning af datacentre synes at spille en stor rolle. Med andre ord, har blot fem selskaber stået for halvdelen af stigningerne i S&P 500 siden april, hvilket øger koncentrationsrisikoen og gør markedet mere sårbart, hvis væksten i investeringerne eller finansieringsvilligheden pludselig aftager.
I går så vi dog et tilbagefald på aktiemarkederne og en stigning i olieprisen efter, at tre amerikanske flådefartøjer kom under angreb. Det understreger igen den uforudsigelighed, der fortsat præger situationen i Mellemøsten. Trump fastholder, at våbenhvilen stadig er gældende, og markederne venter i øjeblikket på, at Iran underskriver 14 punkter, der formelt skal afslutte konflikten og bane vejen for en gradvis genåbning af Hormuzstrædet.
Den positive stemning på aktiemarkederne har også afspejlet sig i investeringerne blandt danske kunder i Saxo Bank. Blandt de mest handlede aktier over de sidste 3 uger, kan vi se at investorerne fortsat tilføjer teknologiaktier til porteføljerne. Selskaber som NVIDIA, Microsoft, Micron, Meta, Intel, Alphabet og Amazon stadig bliver nettokøbt, hvilket indikerer, at investorerne fortsat ønsker eksponering mod kunstig intelligens og amerikansk teknologi generelt.
Derudover kan vi også se investeringer i ETF’er som iShares Core MSCI World UCITS, iShares Core S&P 500 (Acc) UCITS, Amundi Prime All Country World Acc UCITS og iShares Core MSCI EM IMI UCITS, hvilket også indikerer at flere investorer søger en mere balanceret tilgang gennem en bredere eksponering til aktiemarkederne.
Samlet set er der stadigvæk få tegn på en rotation væk fra teknologiaktier. Snarere tyder det på, at investorerne fortsat tror på AI- og væksthistorien, men samtidig søger en mere balanceret eksponering gennem globale indeks, og selskaber, der har bevist en stærk indtjeningsevne i første kvartal 2026.
Dette indhold er markedsføringsmateriale.
Ingen af de oplysninger, der gives på dette website, udgør et tilbud, en opfordring eller en anbefaling om at købe eller sælge et finansielt instrument, og det udgør heller ikke finansiel, investeringsmæssig eller handelsmæssig rådgivning. Saxo Bank A/S og enhederne i Saxo Bank-koncernen tilbyder udelukkende execution-only-tjenester, hvor alle handler og investeringer foretages på baggrund af egne beslutninger. Markedskommentarer, forskningsindhold og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som rådgivning eller anbefaling.