Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Investeringsstrateg
Aktiemarkederne har den seneste uge været præget af øget volatilitet, efter at Trumps udmeldinger i både øst og vest har sendt de finansielle markeder på en rutsjebanetur.
Situationen i Mellemøsten er fortsat uafklaret, og udviklingen har været svær at følge, da Trumps daglige udmeldinger løbende har ændret markedets forventninger.
I går tog udviklingen endnu en drejning, da Trump aflyste de annoncerede militære angreb mod Iran, som efter planen skulle have været gennemført torsdag aften. Efterfølgende fastholdt han, at parterne nærmer sig en aftale, og at en fredsløsning fortsat er inden for rækkevidde.
Iran har endnu ikke bekræftet disse meldinger, men håbet om en deeskalering har været nok til at løfte aktiemarkederne. Samtidig er både oliepriser og renter faldet tilbage.
De europæiske aktiemarkeder har også haft en smule medvind. Ser man på Europe 600-indekset, er det steget omkring 1,5 % over de seneste fem handelsdage.
I går gennemførte ECB sin første rentenedsættelse i tre år og sænkede som ventet styringsrenten med 25 basispunkter. Nationalbanken fulgte trop og reducerede ligeledes renten med 25 basispunkter.
Senere i dag retter investorernes opmærksomhed sig mod SpaceX, som forventes børsnoteret på Nasdaq. Aktien ventes at begynde handel under tickerkoden SPCX til en pris på 135 dollar.
De svingende markeder har ikke afholdt Saxo Banks danske kunder fra at investere. Amerikanske aktier dominerer fortsat handelsaktiviteten, mens mange investorer samtidig søger bredere eksponering gennem ETF'er. Det kan give god mening i et marked præget af geopolitisk usikkerhed, fortsat uro i Mellemøsten og tegn på et fornyet inflationspres i USA, blandt andet drevet af højere energi- og råvarepriser.
Dette indhold er markedsføringsmateriale. Ingen af de oplysninger, der gives på dette website, udgør et tilbud, en opfordring eller en anbefaling om at købe eller sælge et finansielt instrument, og det udgør heller ikke finansiel, investeringsmæssig eller handelsmæssig rådgivning. Saxo Bank A/S og enhederne i Saxo Bank-koncernen tilbyder udelukkende execution-only-tjenester, hvor alle handler og investeringer foretages på baggrund af egne beslutninger. Markedskommentarer, forskningsindhold og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som rådgivning eller anbefaling.