Råvarer: Metallerne er under pres – rentefrygt overskygger efterspørgslen

• Industri- og ædelmetaller er fortsat under pres, da investorerne fokuserer på højere finansieringsomkostninger, en stærkere amerikansk dollar og lavere risikovillighed på de finansielle markeder.
• Guld og sølv påvirkes fortsat negativt af forventningen om, at de amerikanske renter forbliver høje i længere tid, selv om de langsigtede fundamentale forhold fortsat ser attraktive ud.
• Kobberprisen er faldet tilbage mod et vigtigt teknisk støtteniveau på trods af faldende lagre og et fortsat positivt mellemfristet udbuds- og efterspørgselsbillede.
• Vores vurdering er, at markederne kan være tæt på at have indregnet den mest stramme pengepolitik. Lavere energipriser dæmper inflationen og kan reducere behovet for yderligere renteforhøjelser.

Både industri- og ædelmetaller er fortsat i defensiven, efterhånden som de finansielle markeder tilpasser sig udsigten til højere finansieringsomkostninger og en fortsat stram amerikansk pengepolitik. Det seneste salgspres er blevet forstærket af en markant korrektion i teknologisektoren, hvor især teknologiaktier har været under pres. Det har fået investorerne til at reducere risikoen på tværs af flere aktivklasser, hvilket også har ramt råvaremarkederne.

Udviklingen understreger, at metaller i øjeblikket i højere grad bliver handlet som finansielle aktiver end som traditionelle råvarer. Selvom de langsigtede fundamentale forhold fortsat er understøttende for flere metaller, er investorernes primære fokus lige nu rettet mod stigende obligationsrenter, en stærkere dollar og et generelt ønske om at beskytte kapitalen i et mere usikkert marked.

Kort sagt er det prisen på kapital og renteniveauet – snarere end den fysiske tilgængelighed af metaller – der i øjeblikket styrer prisudviklingen.

Ædelmetaller presses af højere renter og stigende finansieringsomkostninger

Guldets seneste optur blev kortvarig, og prisen er igen faldet tilbage mod det vigtige støtteniveau omkring 4.000 USD. Den primære modvind kommer fortsat fra markedets forventning om, at den amerikanske centralbank vil fastholde et højt renteniveau i længere tid efter sidste uges forholdsvis høgeagtige rentemøde.

Stigende obligationsrenter, en stærkere amerikansk dollar og forventninger om fortsat høje renter gør det mindre attraktivt at investere i aktiver som guld, der ikke giver et løbende afkast. Flere af de største investeringsbanker har derfor nedjusteret deres prisforventninger til guld på kort sigt, selv om de fortsat forventer højere priser ved udgangen af året.

Den tekniske svækkelse understøtter samtidig billedet af, at en stor del af salget fortsat er drevet af positionering frem for fundamentale forhold. Guld er nu faldet omkring 26 % fra årets rekordniveau, og bruddet under 4.000 USD har udløst yderligere gevinsthjemtagning og teknisk betingede salg, efterhånden som flere investorer har reduceret deres positioner.

Samtidig er flere af de faktorer, som udløste korrektionen, begyndt at aftage. De markant lavere oliepriser har dæmpet inflationsbekymringerne og reduceret behovet for yderligere pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank. Denne udvikling afspejles i stigende grad i rentemarkedet, hvor forventningerne til flere renteforhøjelser er blevet nedjusteret, mens de lange obligationsrenter er stabiliseret.

Det peger på, at de fundamentale forhold gradvist er ved at blive mindre negative for guld. På kort sigt er investorernes stemning dog fortsat skrøbelig, og markedet har fortsat behov for at se en opbremsning i ETF-udstrømningerne samt en svækkelse af dollaren, før guldprisen kan genvinde et mere varigt momentum.

Salgspresset er desuden blevet forstærket af meldinger om, at flere større kinesiske banker har strammet adgangen til handel med ædelmetaller efter den seneste tids kraftige kursudsving. Tiltagene, som blandt andet omfatter højere marginkrav og begrænsninger på visse handelsaktiviteter, har dæmpet den spekulative efterspørgsel blandt private investorer og bidraget til den forsigtige stemning på markedet.

Sølv har haft endnu sværere ved at finde fodfæste end guld. Forholdet mellem guld- og sølvprisen – den såkaldte guld-sølv ratio – er steget til det højeste niveau i omkring tre måneder, hvilket understreger, at sølv både fungerer som et ædelmetal og et industrimetal. Mens guld fortsat nyder en vis støtte fra investorer, der søger sikkerhed i perioder med markedsuro, bliver sølv samtidig påvirket af bekymringer om den globale økonomiske vækst og den generelt svage udvikling i industrimetallerne. Derfor har sølvprisen været under større pres end guld i den seneste periode.

Kobber presses af makroøkonomien trods stærke fundamentale forhold

Kobber er heller ikke gået fri af den stigende risikoaversion på de finansielle markeder. Prisen på HG-kobber er faldet markant og nærmer sig igen et vigtigt teknisk støtteniveau omkring 6,15 USD pr. pund. Prisfaldet kommer ellers på et tidspunkt, hvor der fortsat er få tegn på en egentlig svækkelse af det fysiske kobbermarked. Lagrene på de største råvarebørser fortsætter med at falde, og de langsigtede udsigter understøttes fortsat af den globale elektrificering, investeringer i elnettet, udbygningen af datacentre samt den stigende energiefterspørgsel fra kunstig intelligens.

I stedet er kobberprisen blevet fanget af de samme makroøkonomiske faktorer, som lægger pres på andre konjunkturfølsomme aktiver. Bekymringer om strammere finansielle forhold og en aftagende global vækst har fået investorer til at reducere eksponeringen mod vækstfølsomme sektorer, mens den seneste korrektion i teknologiaktier har forstærket udviklingen. De seneste år er kobber i stigende grad blevet betragtet som et nøglemetal i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling. Investeringer i elektrificering, kunstig intelligens, datacentre og den nødvendige energi-infrastruktur har gjort kobber til en central råvare i den langsigtede væksthistorie. Derfor smitter svaghedstegn i teknologi- og vækstaktier i dag langt hurtigere af på kobberprisen end tidligere.

Den aktuelle korrektion viser, at selv markeder med stærke langsigtede fundamentale forhold kan komme under pres, når de finansielle vilkår strammes, og investorerne vælger at reducere risikoen i deres porteføljer.

Kan markedet have indregnet den mest stramme pengepolitik?

Selvom markederne i øjeblikket er optaget af udsigten til fortsat høje renter og stigende finansieringsomkostninger, er der flere forhold, som peger på, at den mest høgeagtige fase i pengepolitikken kan være ved at være indregnet i markedsforventningerne. Den vigtigste udvikling er det markante fald i energipriserne.

Efter den midlertidige aftale mellem USA og Iran samt den gradvise genåbning af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er oliepriserne faldet mærkbart. Samtidig er priserne på raffinerede olieprodukter også kommet ned, hvilket reducerer en af de væsentligste inflationsrisici, som markederne har været optaget af gennem de seneste måneder.

Lavere energipriser har ofte en forholdsvis hurtig effekt på økonomien. Transportomkostninger falder, virksomhedernes produktionsomkostninger bliver mindre pressede, og inflationsforventningerne kan gradvist dæmpes. Det kan betyde, at behovet for yderligere stramninger fra den amerikanske centralbank bliver mindre, end markedet aktuelt forventer.

Samtidig tyder den seneste styrkelse af den amerikanske dollar på, at mange investorer allerede har positioneret sig efter et scenarie med fortsat høje renter. Hvis de kommende inflationsdata begynder at vise en mere afdæmpet prisudvikling i takt med de lavere energipriser, kan dollaren få sværere ved at fastholde sin styrke.

Et sådant scenarie vil kunne give ny medvind til metalmarkedet. Guld vil typisk nyde godt af lavere reale renter og en svagere dollar, mens kobber og sølv samtidig kan blive understøttet af en forbedret risikoappetit og forventninger om, at de finansielle forhold gradvist bliver mindre stramme.

De langsigtede drivkræfter er fortsat intakte

Selvom den seneste korrektion har været markant, er det vigtigt at skelne mellem de kortsigtede markedsdrivere og de langsigtede fundamentale forhold. For guld er de strukturelle argumenter fortsat stærke. Centralbankernes fortsatte opkøb, høje offentlige gældsniveauer, finanspolitiske udfordringer og den geopolitiske usikkerhed understøtter fortsat efterspørgslen efter metallet som en sikker havn.

For sølv og kobber er de langsigtede vækstudsigter fortsat tæt knyttet til den globale elektrificering, investeringer i vedvarende energi, udbygningen af elnettet samt den hastigt voksende efterspørgsel fra datacentre og kunstig intelligens. Disse strukturelle megatrends er uændrede. På kort sigt er de dog blevet overskygget af investorernes fokus på højere renter, stigende finansieringsomkostninger og en generelt lavere risikovillighed. Samtidig har korrektionen i flere af aktiemarkedets tidligere højdespringere bidraget til en mere forsigtig stemning på tværs af de finansielle markeder.

Vores vurdering er derfor, at metallerne fortsat vil være præget af de makroøkonomiske forhold og investorernes positionering på den korte bane. Men hvis energipriserne fortsætter med at falde, og inflationspresset aftager yderligere, kan investorernes fokus gradvist vende tilbage til de fundamentale forhold, som fortsat tegner et positivt billede for både industri- og ædelmetaller på mellemlangt og langt sigt.