Novo Nordisk – nu kigger vi fremad!
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Novo Nordisk – nu kigger vi fremad!
Efter endnu et halvskuffende regnskab er Novo Nordisk aktien under pres, og med en aktiekurs på omkring 300 kr. nærmer aktien sig niveauerne fra 2021.
Med ny CEO, ny bestyrelse, skærpet omkostningsfokus og nyt ”kommercielt mindset”, kan der være bedre tider på vej for Novo Nordisk aktien. Men hvad skal man som investor holde øje med, og hvad forventer markedet?
Efter afskedigelser og en prisaftale med Trump, kommer markedet og investorerne til at fokusere på Novo Nordisks vægttabsmedikamenter og finansielle performance relativt til hovedkonkurrenten Eli Lilly.
Ser man først på de to nuværende vægttabs topsællerter, Wegovy (rød) og Zepbound (blå), er 2025 salget ventet at være nogenlunde det samme. I fremtiden er Zepbound dog ventet at sælge markant mere end Wegovy, og lige nu venter markedet, at det samlede globale Zepbound salg i 2032 kommer til at blive tæt på det dobbelte af det globale Wegovy salg.
Med andre ord venter markedet lige nu, at Eli Lilly fortsætter med at tage markante markedsandele i fremtiden, og den samme forventning ses, når man zoomer ind på forventningerne til de kommende vægttabspiller fra Novo Nordisk og Eli Lilly.
Som vist nedenfor, er Novo Nordisk med ”Oral Semaglutide” ventet at få en ”first mover” fordel sammenlignet med Eli Lillys forventede kommende vægttabspille, ”Orforglipron”. Fokuserer man dog på markedets nuværende forventninger til salget i 2032, er Eli Lilly også her langt foran, med et ventet pillesalg på ca. det dobbelte af Novo Nordisk.
Et sted hvor forventningerne til Novo Nordisk er foran Eli Lilly, er på ”næste generation” af injektserbar vægtabsmedicin.
Som vist nedenfor, er Novo Nordisks, CagriSema, ventet at sælge for væsentlig mere end Eli Lillys, Retatrutide, frem mod 2035. Markedets højere Novo Nordisk forventninger her, kan dog skyldes, at en del af det potentielle Wegovy salg ventes at overgå til CagriSema salg, hvor Eli Lillys positionering af Retatrutide er ventet kun at blive udskrevet til de allermest overvægtige patienter.
De meget høje markedsforventninger til Eli Lillys fremtidige produktperformance relativt til Novo Nordisks, kan forklare, hvorfor Eli Lilly aktien har gjort det så meget bedre end Novo Nordisk det seneste år. Dog betyder dette også, at Eli Lillys værdiansættelse relativt til den nuværende og fremtidigt ventede indtjening er væsentlig højere end Novo Nordisks. Som vist nedenfor handlede de to virksomheder til nogenlunde samme P/E værdiansættelse frem til 2021, hvorefter Novo Nordisk siden da har handlet til en væsentlig rabat. Sammenligner man f.eks. de to virksomheders forventede indtjening i 2029 relativt til de nuværende markedsværdier, er Novo Nordisk værdiansat ca. 50 % under Eli Lilly. Det betyder ikke nødvendigvis, at Novo Nordisk er en bedre investering end Eli Lilly, men det kan være et udtryk for, at markedet, som beskrevet, har væsentlig højere forventninger til Eli Lillys fremtidige performance relativt til Novo Nordisk. Som investor er forventningsforskellen og værdiansættelsesforskellen noget man skal være opmærksom på, og skal man i fremtiden tro på en markant højere Novo Nordisk aktiekurs, skal man også tro på, at Novo Nordisk i fremtiden kommer til at levere et bedre salg af bl.a. Wegovy, Oral Semaglutide og CagriSema, end hvad der i dag er forventet af markedet i dag.