Pandora - svagt regnskab, men bedre end frygtet
Pandora - svagt regnskab, men bedre end frygtet
Pandora aktien bliver efter 1. kvartalsregnskabet sendt op med ca. 8 %, men på trods af dette kan regnskabet ikke som sådan beskrives som positivt. Dog viser dagens kursreaktion, at forventningerne frem til dagens meddelelse var meget negative, og derfor kan selv små lyspunkter i Pandoras 1. kvartalsrapport forklare den positive kursreaktion i dag.
Overordnet set er Pandora presset på flere fronter. Væksten er stagneret, og de voldsomt stigende sølvpriser presser marginerne og de fremtidige indtjeningsforventninger.
Når det er sagt, er der uforudsete lyspunkter, der kan forklare dagens markante kursreaktion.
De seneste kvartaler har der især været fokus på Pandoras like-for-like-vækst. Det vil sige omsætningsvæksten i Pandoras butikker, der har været åbne i mere end et år. Denne udvikling er vigtig at følge, da like-for-like-væksten er den bedste indikator for at måle, hvordan det egentlig går for salget, hvor det klassiske omsætningstal kan være ”farvet” af nye butiksåbninger m.m.
Her leverer man for kvartalet en like-for-like-vækst på 0 %. Det er bestemt ikke positivt, men bedre end en vækst på -1,6 %, der var ventet af markedet jf. Bloomberg estimater.
Som vist nedenfor er der i kernemarkeder som USA og Europa negativ like-for-like-vækst på 2 %, men i mindre markeder som Asien og Sydamerika leverer man for kvartalet markant uventet positiv vækst, hvilket kan tyde på, at Pandora vinder frem i de mindre men hurtigt voksende markeder. Det modvirker tilbagegangen i traditionelt store markeder som USA, UK, Italien, Frankrig og Tyskland.
En anden positiv meddelelse omhandler den ventede EBIT-margin for 2026. Med andre ord, hvor meget af omsætningen der er tilbage på bunden inden rentebetalinger og skat. Her venter Pandora, som i starten af året og som vist nedenfor, en EBIT-margin på 21-22 %. Det er en markant tilbagegang sammenlignet med 2025, men set i lyset af de markant stigende sølvpriser de seneste 6 måneder kan fastholdelsen af forventningen til EBIT-marginen ses som en positiv nyhed.
Som Pandora nævner i deres regnskabspræsentation, vist nedenfor, har man for hele 2026 afdækket sølvprisen til en pris på omkring 32 USD per ounce, hvilket er markant lavere end den nuværende spotpris på 76 USD.
De højere sølvpriser kommer med andre ord ikke til at påvirke Pandora helt så slemt, som man kunne have frygtet i 2026, men da Pandora løbende afdækker deres råvareeksponering, forventes de høje sølvpriser derimod at påvirke Pandoras regnskab og marginer i 2027.
Når det er sagt, kan dagens regnskab ikke betragtes som en succes, men som et regnskab, der var bedre end hvad der var frygtet. Sølvprisen kommer til at ramme Pandora, men en smule senere end frygtet, og væksten i kernemarkederne er fortsat bekymrende. Dog overrasker nye vækstmarkeder for Pandora, hvilket kan indikere, at man i 2026 kan formå at holde 0-væksten på trods af negativ like-for-like-vækst i vigtige markeder som USA, UK, Italien og Tyskland.
Ingen af de oplysninger, der gives på dette website, udgør et tilbud, en opfordring eller en anbefaling om at købe eller sælge et finansielt instrument, og det udgør heller ikke finansiel, investeringsmæssig eller handelsmæssig rådgivning. Saxo Bank A/S og enhederne i Saxo Bank-koncernen tilbyder udelukkende execution-only-tjenester, hvor alle handler og investeringer foretages på baggrund af egne beslutninger. Markedskommentarer, forskningsindhold og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som rådgivning eller anbefaling.
Indhold fra Saxo kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Henvisninger til specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og har til hensigt at fremme finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyse, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig forskning.
Saxo har partnerskaber med virksomheder, der kompenserer Saxo for markedsføringsaktiviteter udført på dets platform. Derudover har Saxo aftaler med visse partnere, som giver retrocession, hvis kunder køber specifikke produkter, som disse partnere tilbyder.
Selvom Saxo modtager kompensation fra disse partnerskaber, udarbejdes alt uddannelses- og forskningsindhold med det formål at give kunderne værdifulde muligheder og information.
Inden du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, dine behov og mål, og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo garanterer ikke nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de angivne oplysninger og påtager sig intet ansvar for fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.
Se venligst vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for yderligere oplysninger.