Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Nordisk investeringsstrateg
Forvirringen er næsten total – Er krigen slut eller ej?
Det er ikke nemt at være investor i disse dage, men udmeldingen fra Trump om at der er, og har været, gode samtaler mellem Iran og USA, gav kort efter kl. 12 dansk tid markedet en hurtig og aggressiv stigning. Kort efter er det dog, endnu mere overraskende, fra iranske kilder kommet frem, at der ingen forhandlinger er.
Det betyder som dansk investor, at man lige nu ikke kan vide sig sikker på, om der er reelt er en deeskalering af konflikten eller ej.
Som vist nedenfor, kan man meget tydeligt se markedsreaktionen på Trumps udmelding. I Europa har det sendt alle store aktieindeks op, men det er især sektorer som rejser (Travel & Leisure), banker og diskretionært forbrug (Consumer Products & Services), der trækker indeksene op, hvor de respektive sektorer alle er oppe med ca. 2,3 % siden fredagens børsluk.
Omvendt falder energi, dvs. sige olie og gas aktier, markant tilbage, og mere defensive sektorer indenfor stabilt forbrug, (Food, Beverage & Tobacco samt Personal Care Drug & Grocery Stores), klarer det markant dårligere end de brede europæiske indeks.
Det vil med andre ord sige, at ”investeringsdrejebogen” til konflikten stadig fungerer.
Tror man som investor derfor, at krigen er slut og usikkerheden igen forsvinder fra aktiemarkedet, kan det give mening at se nærmere på diskretionære forbrugsaktier, med andre ord de forbrugsgoder, der godt kan spares væk fra en husholdning, samt bank- og rejseaktier.
Tror man omvendt på, at Iran ikke er enig i en deeskalering og at konflikten fra amerikansk side endnu engang optrappes i de kommende dage, kan det give mening at bruge dagens kursstigninger til at rotere ind i sektorer som energi samt aktier der relaterer sig til det stabile forbrug, det man så vidt muligt ikke sparer væk i husholdningen i tilfælde af en økonomisk krise.