Den vigtigste frygtindikator siger at alt er fint, men pilen peger den forkerte vej

Den vigtigste frygtindikator siger at alt er fint, men pilen peger den forkerte vej

Der er endnu engang uro på aktiemarkedet, og konflikten i Mellemøsten, frygt for en AI boble i teknologiaktierne og problemer med Novo Nordisk aktiekursen lokalt i Danmark, kan få flere investorer til at føle sig bekymret om den fremtidige økonomi, og overveje om man overhovedet bør eje aktier.

Det korte svar på dette er, at ja, der er bekymringer at finde, men sådan vil det altid være. Som investor skal man derfor ikke se det at investere som et ja eller nej spørgsmål, men i stedet overveje hvilken vej markedets ”risikovillighed” peger, og derefter forsøge at allokere sin portefølje til mere defensive eller offensive sektorer alt efter hvordan man forventer, at ”risikovilligheden” kommer til at udvikle sig.

Spørgsmålet er nemt at stille, men selvfølgelig langt sværere at svare på. Ingen har desværre en spåkugle, og derfor bliver man nødt til først og fremmest at finde en referenceramme og derefter lave sine egne antagelser og forudsætninger om fremtiden, for til sidst at ende med en investerings-/allokeringsbeslutning.

Mange bruger frygtens indeks, VIX, til at måle frygten i markedet, og det giver også god mening, men ofte ser man VIX indekset være forholdsvis kortsigtet, og derfor vil man som investor have svært ved at lave en allokeringsstrategi på lidt længere sigt ud fra denne indikator.

Igen er der ingen spåkugle, men ved at se på 5-årige forsikringer på gæld, de såkaldte ”credit default swaps” (CDS), kan man på nogle parametre få et mere langsigtet billede af om risikoen i markedet er på vej op eller på vej ned.

Som vist nedenfor, kan man følge indeks der måler ”forsikringspræmien” på gæld på tværs af 100 højrente obligationer i USA og 125 højrente obligationer i Europa. Er forsikringspræmierne på vej op, kan man som investor se det som om, at markedet er ved at indregne en større sandsynlighed for flere konkurser, og er præmien på vej ned, kan det tale for, at man som investor bør tage mere risiko via offensive sektorer som f.eks. teknologi, diskretionært forbrug eller bankaktier.

De sidste 10 år har man groft sagt set 6 store stigninger i CDS-indeksene under f.eks. coronakrisen, den efterfølgende inflationskrise og omkring liberation day.

Her så man ligeledes store fald i takt med at ”forsikringerne” blev dyrere og omvendt store stigninger, når forsikringspræmierne faldt igen.

Situationen i dag er, at CDS-indeksene for 1 måned siden lå på nogle af de laveste niveauer i 10 år, men at de langsomt er begyndt at stige i takt med, at frygten for en AI boble bliver større og de stigende energipriser, som følge af konflikten i Mellemøsten, på sigt kan betyde højere inflation og i sidste ende flere virksomhedskonkurser.