Atomkraftaktier brager op, men er der mere at komme efter?

Som vist nedenfor skyldes det store fokus på elektricitetsproduktion i USA samt genåbninger af atomkraftværker, at elektricitetsforbruget frem mod 2030 er ventet at vokse markant. Ifølge Constellation Energy venter man, at det årlige elektricitetsforbrug kommer til at vokse dobbelt så hurtigt sammenlignet med væksten vi har set i de sidste 10 år. 

Spørgsmålet er så; hvis man mangler så meget elektricitet, hvorfor bygger man så ikke bare nogle flere sol- og vindmølleparker?

Energikilder som vind og sol ventes stadig at blive en del af energiløsningen frem mod 2030, men som vist nedenfor, er vind- og solenergi meget upålidelig, hvis man kigger på elektricitetsgenereringen fra dag til dag.

Som det kan ses på grafen nedenfor, der viser elektricitetsgenereringen i ”PJM interconnection” fra ”vedvarende” energikilder, svinger strømproduktionen med hvad der svarer til 5 atomreaktorer fra dag til dag. ”PJM interconnection” dækker over elektricitetsmarkedet i et stort område i nordøst USA.

Med andre ord er det svært at stole på sol- og vindenergi alene, hvis man som f.eks. Microsoft skal bruge stabil elektricitet til nye datacentre, og derfor kan det give god mening for både teknologivirksomheder og forsyningsselskaber at bygge mere atomkraft, hvis den politiske opbakning fortsætter i takt med at støtteordninger i USA til sol- og vindenergi samtidigt bliver mindre attraktive.

Dog skal man ikke dømme vind- og solenergi helt ude endnu. Inden man starter et nyt energiprojekt, laver man typisk en LCOE (Levelized cost of energy) beregning, der kort fortalt betyder, hvad ens break-even omkostning per MWh vil være for projektet.

Som det kan ses på tabellen nedenfor fra investeringsbanken, Lazard, er store solparker (Solar PV Utility) og vindmøller på land de projekter der har den laveste break-even omkostning indenfor vedvarende energi.

Amerikansk atomkraft (U.S. Nuclear), har for nu en break-even omkostning der er markant højere end ved sol- og vindenergi. Dog er break-even omkostningen ved at genåbne et allerede bygget atomkraftværk væsentlig lavere, og er nedenfor vist som den gule markering på 32 USD /MWh.

Derfor kan det altså økonomisk godt betale sig at åbne allerede byggede atomkraftværker relativt til omkostningen for sol- og vindenergi, men da omkostningen for nybyggede atomkraftværker, som vist nedenfor, er meget høj, er det svært at tro på, at atomkraft i USA kommer til at blive en markant større del af energisammensætningen, medmindre der sker en betydelig deregulering af industrien i de kommende år.

Derfor skal man som investor passe på med at hoppe med på de voldsomt stigende aktier indenfor atomkraft, da investeringer i nyopførte atomkraftværker kan blive mindre end ventet.

Den samme konklusion findes i analyser fra U.S. Energy Information Administration.

Deres forventning, som vist nedenfor, er, at vind og sol kommer til at vokse markant i de kommende år. Naturgas kommer til at overtage den energigenerering, som man mister ved udfasningen af kul, og atomkraft vil have en nogenlunde stabil rolle i fremtidens elektricitetsgenerering.

Aktier eksponeret til atomkraft er som før nævnt allerede steget meget, og fremtidig stigning i aktierne kan derfor være begrænset, hvis break-even omkostningen indenfor atomkraft forbliver høj og fremtidens vækst i energigenerering i sidste ende kommer til at blive skabt fra sol- og vindenergi samt naturgas.

Omvendt kan deregulering og politisk opbakning til opførslen af nye atomkraftværker komme til at betyde, at det bliver mere attraktivt at investere i nye værker, og det kan få festen i atomkraftaktierne til at fortsætte et stykke tid endnu.