Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Et kig på de tidligere rentenedsættelser fra Fed, og hvad det betyder for aktierne
Peter Garnry
Aktiestrategichef
Oversigt: Markedet har stigende tiltro til, at Fed vil sænke styringsrenten på deres møde i marts og dermed starte en cyklus. Vi ser på tidligere rentesænkninger, og hvordan det amerikanske aktiemarked reagerede i de første 90 handelsdage efter en lignende rentenedsættelse. Vi diskuterer signaler i økonomien mellem de finansielle forhold, der er blevet lempet betydeligt, og den aftagende inflation, der stiller Fed over for en vanskelig beslutning, for hvilken faktor skal de lægge vægt på den korte bane?
Indledende rentenedsættelser ses sjældent som negative
Siden den 19. oktober har markedet drastisk ændret sit syn på inflationen og endnu vigtigere på de styringsrenter, der fastsættes af Fed og ECB. Som den amerikanske SOFR-kontrakt (Secured Overnight Financing Rate) for december 2024 viser, har markedet sænket den endelige Fed Funds-rente for 2024 med næsten 100 basispoint. Denne prisændring har givet anledning til en af de stærkeste aktiemåneder i 20 år. SOFR-futureskurven indregner nu 5 rentenedsættelser inden december 2024, og den første sænkning er priset ind på mødet den 20. marts.
Siden 1. januar 1985 har der været 9 rentenedsættelser fra Fed, som har startet en cyklus, og hvis vi ser på udviklingen i S&P 500 i disse perioder, så har det amerikanske aktiemarked en tendens til at stige i de efterfølgende 3 måneder, efter at en lignende cyklus er begyndt. Husk, at med kun 9 rentenedsættelser er statistikken ikke pålidelig, og investorer bør derfor tage bestik af den aktuelle situation i stedet for blindt at stole på historien. Den gennemsnitlige S&P 500-gevinst i løbet af de første 90 handelsdage efter en første Fed-rentenedsættelse er 5,1%, hvilket er væsentligt over det normale 3-måneders S&P 500-afkast, som ligger i intervallet 2-2,5%.
Historien giver os et fingerpeg om, at den første rentenedsættelse fra Fed ofte tolkes af markedet som en naturlig tilpasning af styringsrenten efter ændrede omstændigheder. Men markedet kobler sjældent den første renteforhøjelse sammen med en kommende recession. Hvis det var tilfældet, ville historien vise en mere klar og nedadgående retning for aktierne efter den første renteforhøjelse. Det er sandsynligvis også grunden til, at aktierne er steget siden midten af oktober. Aktiemarkedet ser de nuværende rentenedsættelser som en naturlig tilpasning til lavere inflation og ikke som et tegn på en recession. Hvis SOFR-futures pludselig stiger meget herfra, vil det være et tegn på, at man ser en recession komme, og så vil aktiernes retning ændre sig på et splitsekund.
En anden markant forskel på markedet er den sandsynlighed for recession, som økonomerne, der følger den amerikanske økonomi, vurderer. Sandsynligheden er på 50%, hvilket er en stor afvigelse fra aktiemarkederne, som er tættere på de højeste niveauer nogensinde og dermed signalerer mindre end 10% sandsynlighed for en recession.
Finansielle forhold vs. Inflation
Historien, der driver prisændringen i de pengepolitiske renter, er, at centralbankerne har vundet over inflationen. Selvom det er for tidligt, og vi kun har få tal at basere vores forståelse af det nye strukturelle inflationsniveau i økonomien på, er det ikke desto mindre det, som markedet går ud fra. En ting er, at inflationen er på vej ned, noget andet er de finansielle forhold, som Fed også er meget opmærksomme på. Hvis man ser på Feds eget justerede indeks for finansielle forhold, så er det nu det mest lempelige, siden renteforhøjelsescyklussen begyndte tilbage i begyndelsen af 2022, og de finansielle forhold er lettet betydeligt i de sidste to måneder.
Mere lempelige finansielle forhold vil være med til at understøtte de finansielle markeder og endnu vigtigere økonomien. Der er ingen tegn på, at de finansielle forhold er ved at blive for stramme, og hvis Fed fulgte deres egen metodologi, ville de derfor holde igen i en længere periode og undgå en gentagelse af 1970'erne, hvor de sænkede renten for hurtigt.
Der er en sidste ubekendt i alt dette, og det er Kina. Udfordringerne i 2023 og de voksende sprækker i økonomien tvinger den kinesiske ledelse til at handle i egen interesse. KKP's politbureau er ved at fastsætte datoen for det tredje møde, som vil få ekstra opmærksomhed denne gang, fordi Kinas økonomi anses for at være svagere. Hvis Kina gør noget modigt på trods af den åbenlyst, svækkede finanspolitiske transmission, fordi den gamle økonomiske model i øjeblikket er brudt sammen (udgifter til fast ejendom og infrastruktur), kan det være en overraskelsesfaktor for den globale økonomi og inflationen. Fed og ECB er udmærket klar over dette. Så 2024 vil starte med et pokerspil med høje indsatser i en verden af styringsrenter.