Obligationer til enhver smag Obligationer til enhver smag Obligationer til enhver smag

Obligationer til enhver smag

En hurtig tanke
Oskar Barner Bernhardtsen

Investment strategist

Obligationer til enhver smag

Renterne er høje. I hvert fald højere end de har været meget længe, og det hører man normalt som noget negativt for ens aktier, boliglån samt generelt økonomisk aktivitet. Men høje renter kan også være din mulighed for at tilføje obligationer til porteføljen.

Ser man på afkastforholdet mellem aktier og obligationer, har man længe kunne argumentere for, at obligationer har givet et uattraktivt afkast sammenlignet med aktier. Nedenfor vises virksomhederne i SP500 og deres ”earnings yield”. På dansk betyder det, hvor meget deres forventet årlig indtjening er sammenlignet med deres markedsværdi. I teorien er dette en indikator for, hvor meget virksomhederne i indekset teoretisk set burde kunne udbetale til investorerne, hvis de udbetalte hele deres årlige indtjening.

Til sammenligning er renten på 10 årige statsobligationer vist i rødt. Her er det klart at se, at renten man har fået på statsobligationer, har været relativt uattraktivt siden slut 90’erne. Det billede er dog ved at ændre sig, i takt med at obligationsrenterne er steget. På den måde er renten man får på statsobligationer og den ”earnigns yield” man kan forvente på aktier i dag nogenlunde det samme.

Dog kan man argumentere for, at eksempelvis den amerikanske stat er en sikrere betaler end SP500 virksomhederne, og at obligationer i forhold til aktier derfor ser attraktive ud lige nu sammenlignet med de sidste 20 år.

bond yields
Kilde: Yardeni Research

Ser man på tværs af privatinvestorers porteføljer i Saxo Bank tegner der sig et generelt billede af, at porteføljerne bugner af forskellige aktier samt fonde og ETF’er, der indeholder aktier, men få har obligationer i deres porteføljer.

Det kan der selvfølgelig være en god grund til. For et par år siden gav obligationer meget lidt i rente, og det giver derfor god mening, at flere danske investorer har fundet aktier mere interessant at investere i da det finansielle miljø tidligere tilbød 0-renter.

En anden grund kan være, at obligationsmarkedet er mere komplekst sammenlignet med aktiemarkedet. Hvilen obligation skal man vælge? Hvornår udløber obligationen? Hvad er obligationens rating? Det er nogle af de spørgsmål jeg selv har fået i samtaler med kunder, og jeg kan derfor sagtens forstå, at det kan være sværere at vælge obligationer eller obligationsfonde til porteføljen frem for de klassiske store danske og amerikanske aktier.

Derfor har jeg nedenfor samlet en kort liste af nogle af de obligations ETF’er man som investor kan se nærmere på, hvis man overvejer at tilføje obligationer til porteføljen.

Statsobligationer

Der findes mange typer af obligationer, og der kan være mange forskellige udstedere af obligationer. Groft sagt kan man dog dele obligationer op i stats og virksomhedsobligationer alt efter om man som investor ”låner” sine penge ud til en stat eller en virksomhed.

Lande og virksomheder kan blive kreditvurderet af en eller flere ratingvirksomheder, der giver en objektiv vurdering af en virksomheds eller stats kreditværdighed udmålt i en karakter, hvor AAA er den bedste og C er den dårligste. Derfor kan man ved at se på en obligations kreditrating få en indikation af, hvor sikker obligationen er at investere i.

Typisk har vestlige stater nogle af de bedste ratings, hvor stater fra resten af verdenen samt virksomheder kan have en lavere rating, dermed en højere usikkerhed, men også ofte en højere rente.

Et andet vigtigt parameter man skal overveje, er hvor lang løbetid de obligationer man invester i har. Normalt er det sådan at jo længere en obligation har til udløb jo mere følsom er obligationens kurs for renteændringer. Det gælder selvfølgelig begge veje, men af den grund har især obligationer med lang tid til udløb oplevet stærkt faldende kurser de seneste år i takt med at renterne er steget. Nu lader det dog til, at renterne er ved at stabilisere sig, og det betyder, at man som investor nu har en mulighed for at investere i obligationer til en mere attraktiv effektiv rente end for få år siden.

De korte

Er man til den lave risiko, hvor renteændringer ikke har den store indflydelse på obligationskursen, kan man se nærmere på obligationer med 1-3 år til udløb. Her vil man, hvis man ser på europæiske statsobligationer af høj kvalitet kunne forventet 3-3,5% effektivt afkast i øjeblikket. Falder renterne vil man få en lille kursgevinst, men så vil renten effektivt blive lavere. Omvendt vil rentestigninger give mindre kursfald, men i stedet vil den løbende effektive rente blive højere.

Eksempler på ETF’er med korte europæiske statsobligationer kunne være iShares EUR Govt Bond 1-3yr og Lyxor Euro Government Bond 1-3yr.

Investere man i amerikanske statsobligationer med kort løbetid kan man forvente 5-5,5%, men her vil man have en indirekte investerings i USD, og derved en kursrisiko på valutaen også. Et eksempel på en ETF med korte amerikanske statsobligationer kunne være iShares USD Treasury Bond 1-3y.

De mellemlange

Er man til lidt mere risiko, kan man købe obligationer med lidt længere tid til udløb. Det kunne være sikre statsobligationer med 3-7 år til udløb. Her kan man i Europa forvente en lidt lavere rente end på de korte statsobligationer, men til gengæld er renten ”låst fast” i længere tid. Det betyder dog også, at obligationens kurs er mere følsom over for ændringer i renten. Stiger den effektive rente derfor i markedet, vil man opleve kursfald, og derfor har de mellemlange obligationers kurs oplevet større fald de seneste år sammenlignet med de obligationer, der har kortere løbetid.

Eksempler på obligations ETF’er med europæiske statsobligationer med mellemlang tid til udløbe kunne være iShares EUR Govt Bond 3-5yr og Lyxor Euro Government Bond 5-7yr. Her kan man forvente en løbende rente på lige under 3 %. Ser man mod USA, kan man forvente en lidt højere rente på lige under 5 %, og et eksempel på en sådan ETF kunne være iShares USD Treasury Bond 3-7yr.

De lange

Den højeste risiko inden for høj kvalitets statsobligationer findes inden for obligationer med f.eks. 10-30 år til udløb. På den ene side ved man som investor, hvilken effektive rente man kan forvente i lang tid, men på den anden side har obligationens kurs meget stor følsomhed overfor ændringer i renten og markedets forventninger til den fremtidige rente. Derfor har lange obligationer oplevet store kursfald de seneste år, men obligationer vil på samme tid også stige meget, hvis markedet begynder at forvente store rentefald i fremtiden.

Eksempler på ETF’er med Europæiske lange statsobligationer kunne være iShares EUR Govt Bond 15-30yr eller Lyxor Euro Government Bond 25+. Her kan man som investor forventet lige under 3 % i effektiv rente, men det kortsigtede afkast vil være meget påvirkeligt af ændringer i renteforventningerne i markedet.

I USA kan man eksempelvis investere i iShares USD Treasury Bond 7-10 eller iShares 20+ Year Treasury Bond, hvor den effektive rente lige nu ligger på 4,7 %. Her vil der dog ligeledes være stor kursrisiko drevet af ændringer i markedets renteforventninger samt USD valutarisiko.

Virksomheds- og højrenteobligationer

Er man villig til at tage en højere risiko, men ikke ønsker at købe statsobligationer med lang løbetid, kan man se på virksomheds- og højrenteobligationer. Køber man den type obligationer, kan man forventet en højere effektiv rente sammenlignet med højkvalitets statsobligationer med tilsvarende tid til udløb.

Her går man så en smule på kompromis med kvaliteten, og man må indenfor virksomheds- og højrenteobligationer forvente, at obligationerne har en lavere kreditrating, hvilket betyder, at der er højere risiko for at obligationsudstederen ikke kan vedligeholde deres gælds- og obligationsforpligtelser.

Inden for kreditrating skelner man imellem investment grade, der har en høj kreditrating og  højrenteselskaber, der har en lavere kreditrating. Naturligt nok får man som investor en højere effektiv rente jo lavere kreditrating, men dermed accepterer man også en højere risiko for ikke at få sine penge tilbage.

Eksempler på ETF’er der investere i investment grade virksomhedsobligationer i Europa kunne være iShares Core EUR Corp Bond eller Amundi EUR Corporate Bond 1-5Y.

Er man til den helt høje risikokategori, kan man se nærmere på ETF’er der investere i højrenteobligationer. I Europa er der f.eks. Amundi Euro High Yield Bond, i USA, iShares USD High Yield Corp, og vil man have en global højrenteportefølje, kan man se nærmere på iShares Global High Yield Corp.

Ansvarsfraskrivelse

Saxo Bank Group leverer hver især "execution-only"-service samt adgang til Analysis, som giver en person mulighed for at se og/eller bruge det indhold, der er tilgængeligt på eller via websitet. Dette indhold er ikke beregnet til og ændrer eller videreudvikler ikke denne execution-only-service. En sådan adgang og brug er til hver en tid underlagt (i) vilkårene; (ii) den generelle ansvarsfraskrivelse; (iii) risikoadvarslen; (iv) spillereglerne og (v) notitser, der gælder for Saxo News & Research og/eller dets indhold ud over (hvor det er relevant) de vilkår, der beskytter brugen af links på websitet tilhørende et medlem af Saxo Bank-koncernen, hvormed der gives adgang til Saxo News & Research. Dette indhold stilles således ikke til rådighed som andet end information. Det er i særdeleshed ikke tiltænkt, at der skal ydes rådgivning, eller at oplysningerne følges uden anden baggrundsinformation eller støttes af nogen enhed i Saxo Bank-koncernen. Oplysningerne skal heller ikke opfattes som en opfordring eller incitament til at sælge eller købe finansielle instrumenter. Alle handler eller investeringer, som du foretager, skal være et resultat af dine egne uopfordrede, informerede og uafhængige beslutning. Som sådan er der ingen enheder i Saxo Bank-koncernen, der har været eller er erstatningspligtige for nogen tab, du måtte lide som følge af nogen investeringsbeslutning, som du foretager på baggrund af oplysninger, der er tilgængelige på Saxo News & Research, eller som følge af brugen af Saxo News & Research. Ordrer, der afgives, og handler, der effektueres, betragtes som værende givet eller effektueret for kundens regning, hvor enheden i Saxo Bank-koncernen agerer i den jurisdiktion, som kunden har bopæl i, og/eller som kunden har åbnet og vedligeholder sin handelskonto i. Saxo News & Research indeholder ikke (og skal ikke opfattes som indeholdende) finansiel, investeringsrelateret, skattemæssig eller handelsrelateret rådgivning eller rådgivning af nogen art, der tilbydes, anbefales eller støttes af Saxo Bank-koncernen, og skal ikke opfattes som en optegnelse af vores handelskurser eller som et tilbud, et incitament eller en opfordring til at tegne abonnement på eller sælge eller købe nogen finansielle instrumenter. I det omfang indhold bliver opfattet som investeringsanalyse, skal du notere og acceptere, at indholdet ikke er beregnet til og ikke er udarbejdet i overensstemmelse med lovkrav, der er udfærdiget til fremme af investeringsanalysers uafhængighed, og ikke som sådan betragtes som markedsføringsmæssig i henhold til den relevante lovgivning.

Læs vores ansvarsfraskrivelser:
Meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse (https://www.home.saxo/legal/niird/notification)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/legal/disclaimer/saxo-disclaimer)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/legal/saxoselect-disclaimer/disclaimer)

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.