1206dkL

Hvilke amerikanske aktier handler danskerne?

En hurtig tanke
Oskar Bernhardtsen
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Hvilke amerikanske aktier handler danskerne?

De fleste danskere er meget eksponeret til de danske C25-aktier.  Måned for måned ser vi i Saxo Bank, at de 25 største danske aktier er suverænt de mest handlede aktier blandt vores danske kunder, men I vores samtaler med kunder er det vores indtryk, at flere ønsker at diversificerer deres porteføljer mod udenlandske aktier i højere grad, end de gør i dag.

Det kan dog være svært at vælge de danske aktier fra, da det er dem vi i Danmark har et naturligt tilhørsforhold til. Den reelle forklaring til at vi danskere vælger at købe danske aktier er nok, at vi enten arbejder i en af de store virksomheder eller har en bekendt, der gør det. En anden forklaring er, at man ofte bliver inspireret af venner og bekendte, så når ens omgangskreds har investeret ”dansk”, gør man det samme selv.

Det betyder, at vi på tværs af danskernes porteføljer i Saxo Bank ser en unaturligt høj overvægt til danske aktier, der sammenlignet med f.eks. det amerikanske aktiemarked fylder en brøkdel af den globale økonomi.

Derfor bør man som investor tænke over, om man er korrekt eksponeret via sine aktieinvesteringer, og nøje overveje om man bør tilføje en eller flere udenlandske investeringer, for geografisk at eksponere sin portefølje mere bredt.

Som investor kan det dog være svært at vide, hvilke aktier man kan tilføje investeringsporteføljen uden for landets grænser. Som inspiration viser tabellen nedenfor de mest handlede amerikanske aktier blandt danske kunder den sidste måned.

Generelt set fylder de store teknologiaktier på listen med Tesla, NVIDIA, Sea ltd., Apple, Meta, Amazon og Alphabet (Google), der alle er inden for top 10 mest handlede den seneste måned.

Dog er det interessant at se, at Novo Nordisk konkurrenten Eli Lilly har bevæget sig ind i top 5 over de mest handlede amerikanske aktier. Endnu mere interessant er at 80 % af handlerne er købshandler, og det fortæller noget om, at flere danskere er begyndt at ”diversificere” deres Novo Nordisk investering ved at købe ind i den amerikanske pendant.

Omvendt ser vi, at danskerne sælger lidt ud af nogle af de teknologiaktier, der har klaret det rigtig godt i år. I både Apple, Meta, Palantir og AMD ser vi flere sælgere end købere den seneste måned imens andelen af købere og sælgere i AI-kongeaktien, NVIDIA, er nogenlunde lige store.

Se de 15 mest handlede amerikanske aktier den sidste måned nedenfor

Us aktier
Kilde: Saxo Bank

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.