
Sørg for at have en plan

Saxo Group
Ville du gå i gang med at bygge et legehus oppe i et træ uden en plan? Personligt ville vi undersøge forskellige muligheder, inden vi gik i gang. Hvor mange børn skal kunne bruge det? Hvor stort skal det være? Ville det være bedre at bygge et lille legehus tæt på jorden nu og et større legehus højere oppe, når børnene er blevet ældre? Hvilke træer har vi, der egner sig til sådan et legehus? Hvor meget træ og hvilke materialer skal vi bruge? Hvilken type træ og materialer skal der bruges? Wow! Vi har virkelig brug for en plan.
Hvad er dine mål?
Hvad sparer du op til? Til en ny bil? Til dine børns fremtid? Til at købe et sommerhus? Til din pension? For at kunne efterlade penge til dine børn eller til et velgørende formål?
Hvor meget tid har du?
Tænk over det på to måder. For det første skal du tænke over, hvor lang tid du har til at nå et bestemt mål? Hvis dine børn skal bruge penge til deres uddannelse om nøjagtigt fem år, så har du ingen fleksibilitet i forhold til tiden. Hvis du planlægger at gå på pension om 25 til 30 år, så har du lidt mere fleksibilitet. For det andet skal du tænke over, hvor længe du har tilbage at leve i. Sørgeligt nok er der ingen af os, der lever evigt, og hvis du er 25 år gammel, har du som udgangspunkt meget større fleksibilitet med hensyn til tiden sammenlignet med, hvis du er 70 år gammel.
Hvordan er din finansielle situation?
Hvad har du aktuelt af opsparinger og investeringer? Det er egentlig ret åbenlyst, men jo mere du har nu, jo lettere bliver det at nå dine mål. Det giver dig også noget fleksibilitet med hensyn til, hvilke investeringer du kan foretage. Med flere penge vil du kunne påtage dig en større risiko og potentielt opnå endnu større mål.
Hvad er dit finansbudget?
Hvor mange penge har du råd til regelmæssigt at indskyde i din investeringsportefølje? Meget lig det forrige er det sådan, at jo flere penge, du har råd til regelmæssigt at bruge på at øge din opsparing og dine investeringer, des større fleksibilitet får du med hensyn til valg af aktivklasser og risiko.
Skræddersy din plan
Med dine mål, din tidshorisont, nuværende finansielle situation og dine evner, har du byggestenene til at skræddersy dine investeringer specifikt til din personlige situation.