Vilde Forudsigelser
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Chef for råvarestrategi
For første gang nogensinde har prisen på guld passeret 4.000 dollar for en ounce. Det markerer en historisk milepæl for det ædle metal, som nu handles på det højeste niveau siden 1970’erne.
Den globale uro, den negative udvikling i dollarkursen og investorernes søgen mod sikre havne har været blandt hovedårsagerne til den kraftige stigning. Guld har traditionelt fungeret som en stabil investering i urolige tider, og mange investorer har frygtet at gå glip af en gylden mulighed – en FOMO-effekt, der har været med til at skubbe priserne yderligere op.
I skrivende stund handles guldet til 4.036 dollar for en ounce, hvilket er en stigning på mere end 50 % det seneste år.
Ifølge Goldman Sachs, som netop har hævet sit 12-måneders kursmål på guld til 4900 dollar fra 4600 dollar, har en kombination af geopolitiske spændinger, økonomisk usikkerhed skabt et rally for flere investeringsmetaller. År-til-dato er guld steget omkring 51 %, sølv 64 % og platin 86 %. Det afspejler en bred efterspørgsel efter håndgribelige aktiver midt i en tid, hvor mange investorer mister tilliden til statsobligationer og valutaer.
Dette materiale er markedsføringsindhold og må ikke betragtes som investeringsrådgivning. Handel med finansielle instrumenter indebærer risiko, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. De nævnte instrumenter i dette indhold kan være udstedt af en samarbejdspartner, som Saxo modtager markedsføringshonorar, betaling eller provision fra. Selvom Saxo kan modtage kompensation gennem sådanne partnerskaber, er alt indhold udarbejdet med det formål at give kunderne værdifuld information og muligheder.