Kan metalpriserne fortsætte med at stige i 2026?

Hovedpointer:

• Guld og sølv står over for kortsigtet volatilitet, efterhånden som den årlige indeksrebalancering udløser mekanisk, prisuafhængigt salg af futures efter sidste års usædvanligt store kursstigninger.     
• De estimerede rebalanceringsstrømme er betydelige målt i nominelle værdier, men er koncentreret i de papirbaserede markeder og afspejler ikke en forringelse af de underliggende fundamentale forhold. 
• Prisudviklingen i løbet af det fem dage lange rebalanceringsvindue vil være et vigtigt signal for, om de seneste kursstigninger primært var drevet af momentum, eller om de var understøttet af en dybere og mere strukturel efterspørgsel.

Geopolitik har fyldt meget i årets første uge, efter at USA i weekenden gik ind i Venezuela og tog præsident Nicolás Maduro med sig for at stille ham for retten i New York.

Guld og sølv går ind i anden uge af januar med en velkendt, men ofte misforstået, kortsigtet modvind: den årlige rebalancering af de store råvareindeks såsom S&P GSCI og Bloomberg Commodity Index. Denne regelbaserede proces finder sted én gang om året og strækker sig over fem børsdage med start i dag. I denne periode justerer indeksfonde deres futures-eksponering tilbage mod foruddefinerede målvægte efter et år med ujævn prisudvikling på tværs af råvarer.

I år med begrænsede prisforskelle mellem råvarer er rebalanceringen som regel en relativt afdæmpet begivenhed. Efter 2025 er situationen dog alt andet end stille. Guld steg med mere end 60 % sidste år, mens sølv leverede sin stærkeste årlige performance siden 1979 med kursstigninger på tæt ved 150 %. Yderligere fremgang i begyndelsen af 2026 har yderligere oppustet deres vægt i indeksene, hvilket har efterladt passive fonde mekanisk overeksponerede i forhold til deres målsatte allokeringer.

Hvad rebalancering reelt betyder i praksis

I takt med at guld og sølv klarede sig bedre end andre råvarer, steg deres vægt automatisk i råvareindeksene. Rebalanceringen vender denne forskydning. Indeks udbydere nulstiller vægtene ved hjælp af foruddefinerede regler baseret på likviditet og produktionsdata, hvorefter indeksfølgende fonde er forpligtet til at sælge futures i de råvarer, som er blevet overvægte, og omallokere mod dem, der har haltet bagefter.

Det afgørende er, at disse strømme er prisuafhængige. De er ikke udtryk for en vurdering af fundamentale forhold, værdiansættelse eller makroøkonomiske udsigter, men en mekanisk konsekvens af indeksenes opbygning. Når handlerne alligevel koncentreres i et kort tidsvindue, kan de midlertidigt forvrænge både prisdannelse og likviditet – især i kontrakter med høj spekulativ positionering.

Hvorfor guld og sølv skiller sig ud i år

Efter sidste års ekstraordinære udvikling skal ædelmetallerne absorbere nogle af de største nominelle rebalanceringsstrømme på tværs af råvaremarkedet. Bankestimater peger på, at det samlede salg af guld- og sølvfutures kan nå op på 6–7 mia. USD i hvert metal i løbet af rebalanceringsperioden.

Sølv skiller sig særligt ud relativt set. Skøn indikerer et potentielt salg svarende til omkring 10–12 % af den gennemsnitlige daglige omsætning – eller omtrent et tocifret procenttal af den åbne interesse på COMEX. Det er store tal i overskriftsmæssig forstand og forklarer, hvorfor sølv allerede har oplevet markante todagesfald på omkring 8 %, mens guld ligeledes er kommet under pres.

Når det er sagt, er konteksten vigtig. Det seneste kursfald har indtil videre kun udvisket omkring halvdelen af sølvets gevinster fra begyndelsen af januar, hvilket tyder på, at købere fortsat træder til ved kursfald, og at salgspresset – i hvert fald foreløbigt – er blevet absorberet snarere end forstærket. Det er også værd at bemærke, at platin ikke indgår i disse indeks og derfor ikke er direkte udsat for rebalanceringsrelateret salg. Prisudviklingen kan dog stadig blive påvirket indirekte af den bredere markedssentiment, der smitter af fra guld og sølv.