Vestas – De vigtigste punkter fra regnskabet

Selvom Vestas aktien i dag bliver belønnet, er det ikke fordi Vestas bør juble over deres traditionelle vindmølleforretning. Som vist nedenfor er omsætningen kommet op sammenlignet med kvartalet sidste år til 3,415m EUR fra 3,096m EUR, men EBIT-marginen er fortsat negativ på -1,1%. Det vil sige at, hvis Vestas f.eks. omsætter for 100 EUR i vindmøllesalg, vil deres indtjening før skat og renter være på -1,1 EUR. Det er dog væsentlig bedre end i f.eks. Q4 2022, hvor EBIT-marginen var på -17,4 %, og derfor lader det da også til, at Vestas er på vej til profitabilitet i deres kerneforretning.

Værd at bemærke er omsætningssplittet mellem offshore og onshore. Her er Vestas overvejende leverandør af onshore vindmøller i især Europa. Ørsted, der udvikler parker, har været mere fokuseret på offshore vindmøller i USA, hvor de meget omtalte store nedskrivninger har været. Derfor lader det til, at Vestas med deres store eksponering til Europa og onshore formår at styre uden om overraskende problemer for nu.

Da EBIT-marginen hos Vestas vindmølleforretning er negativ, tjener de, som før nævnt, fortsat ikke penge på at levere vindmøller. Dog er servicering af vindmøller et område, hvor Vestas er profitable. Her er EBIT-marginen positiv og omsætningen stabilt voksende. Dog har EBIT marginen været faldende det seneste år, hvilket kan være drevet af generelt højere omkostninger for Vestas ved at vedligeholde deres serviceringsaftaler.

Noget af det mere positive i regnskabet er Vestas’ ordretilgang i 3. kvartal på 4502 MW, hvilket betyder, at Vestas samlede ordrebog ligger på næsten 21.000 MW, der tilsvarer ca. 21,6 mia. EUR i ordreværdi. Tillægger man ordrebogen serviceaftaler, kommer den samlede omsætningsværdi for ordrebogen op over 54 mia. EUR, det højeste nogensinde. Der er med andre ord gang i ordrebøgerne, og det er rigtig positivt, men nu mangler profitabiliteten i vindmølleforretningen for at man kan kalde Vestas en ”rigtig” succes.

Som vist nedenfor er 17,286 MW ud af ca. 21.000 MW onshore vindprojekter. Vi mener, at det er positivt for Vestas at have denne ordrefordeling sammenlignet med en overvægt til offshore. Offshore markedet har vist sig at være det mest problematiske, når det kommer til forsyningskæder og profitabilitet, og derfor kan det betyde, at Vestas undgår at blive involveret i overraskende problemer og projektaflysninger, ved i højere grad at være eksponeret til onshore vind.

Gælden er dog stadig et vigtigt fokuspunkt for investorer i Vestas. Som det vises nedenfor, er pengestrømmene fra operationelle aktiviteter positive med 337m EUR i 3. kvartal. Medregner man ændringer i arbejdskapitalen og investeringer bliver pengestrømmene dog negative med 239m EUR i 3. kvartal. Det betyder, at Vestas har været nødsaget til at udstede yderligere gæld, og det kan ses via posten ”cash flow from financing activities” på 434m EUR, hvilket betyder, at Vestas tog gæld for et tilsvarende beløb i 3. kvartal for at dække de negative pengestrømme.

De lavere forventninger til investeringer, som nævnes i Vestas’ forventninger, kan være en afledt beslutningen for at få gælden nedbragt og pengestrømmene op. Her venter Vestas nu 0,8 mia. EUR i investeringer i 2023 nede fra de tidligere forventninger på ca. 1 mia. EUR.

Af den grund er Vestas også langt fra deres eget mål omkring deres gæld sammenlignet med deres indtjening før skat, renter og afskrivninger. Som det kan ses nedenfor, har Vestas været i en værre gældssituation i starten af året, men regnskabet i dag bekræfter, at Vestas stadig er et stykke vej til at nå deres gældsmål på trods af en lille bedring i gælds/indtjeningsforholdet drevet af et bedre indtjeningsresultat sammenlignet med tidligere kvartaler.

Vi vil derfor betegne Vestas’ regnskab i dag som et lettelsens regnskab, hvor vejen til profitabilitet i kerneforretningen bestemt er inden for rækkevidde. Ordrebogen ser god og solid ud, og den store eksponering til onshore vs. offshore giver mindre risiko for uforudsete negative overraskelser i fremtiden. De frie pengestrømme og gælden sammenlignet med indtjeningen er dog fortsat et problem, og i takt med at EBIT-marginen forhåbentligt bliver positiv i kerneforretningen, som den er i serviceforretningen, bør Vestas prioritere at nedbringe deres samlede gæld og deres gældforhold relativt til deres indtjening. Regnskabet i dag kan dog bestemt betragtes som et håb for den grønne omstilling i en svær tid for det ”grønne”.