Kom nemt i gang med at investere.
Derfor holder aktierne sig oppe på trods af de højeste renter siden finanskrisen
Derfor holder aktierne sig oppe på trods af de højeste renter siden finanskrisen
I aften bliver styringsrenten fra den amerikanske centralbank, FED, med meget stor sandsynlighed sat op. Samtidig betyder stigende energipriser, høj gældsudstedelse fra teknologi/AI-virksomheder og fortsat høje statslige budgetunderskud i USA, at den 10-årige amerikanske statsobligationsrente de seneste dage har bevæget sig over 5 %. Det højeste niveau siden 2007 lige før finanskrisen.
På trods af dette handler størstedelen af verdens aktieindeks tæt på de højeste niveauer nogensinde, og både S&P 500 og Stoxx Europe 600 er det seneste år oppe med ca. 15 %.
De høje renter på statsobligationer i både USA og Europa kan betyde, at man som investor bør overveje at tilføje flere obligationer til porteføljen. Med en 10-årig rente på 5 % i USA og 3,5 % i Tyskland er obligationer et reelt alternativ til aktier, og frygter man en afmatning i AI-investeringstemaet i den kommende tid, kan obligationer komme til at klare det væsentligt bedre end aktiemarkedet.
Det kan være svært at sammenligne, hvorvidt obligationer eller aktier er at foretrække relativt til deres værdiansættelse. Obligationer har typisk en fast pengestrøm (cash flow) på f.eks. 5 % om året de næste 10 år på en amerikansk statsobligation, og det kan sammenlignes med, hvad en aktie eller et indeks har af cash flow relativt til deres markedsværdi. Med andre ord, hvor mange penge virksomhederne genererer i % af deres markedsværdi.
Som udgangspunkt vil man som investor gerne betales en højere ”cash flow rente”, når man investerer i aktier relativt til obligationer, fordi risikoen og usikkerheden er større. Som vist nedenfor fik man i 2020 kun 0,5 % i årlig rente på en 10-årig amerikansk statsobligation, hvor S&P 500-indekset gav en operationel cash flow rente på 7 % og en free cash flow-rente på over 4 %. Det betød, at aktier dengang meget klart var at foretrække relativt til obligationer, da aktier gav en markant højere pengegenerering i % af deres markedsværdi.
Operationelt cash flow kan betegnes som den mængde indtjening, en virksomhed reelt har genereret fra driften, og ”free cash flow” er det operationelle cash flow fratrukket investeringer i f.eks. datacentre for teknologivirksomheder eller en ny fabrik for en industrivirksomhed. Altså de penge, der er tilbage til at udbetale som udbytter, købe aktier tilbage for eller afbetale gæld af.
Hvor aktier i 2020 genererede langt højere cash flow renter relativt til obligationer, ser obligationer på papiret langt mere attraktive ud i dag. Som vist nedenfor får man ved at investere i S&P 500 kun ca. 2,5 % i free cash flow rente og ca. 5 % i operationel cash flow rente, hvor man som nævnt nu ligeledes kan få 5 % i rente på en amerikansk statsobligation.
Grundlæggende betyder dette, at aktier lige nu fremstår dyre relativt til obligationer, men indregner man den fremtidige ventede indtjening og cash flow-vækst hos S&P 500-virksomhederne, ser værdiansættelserne mere fornuftige ud, hvilket er hovedgrunden til, at aktiemarkedet ikke er faldet på trods af de relativt højere obligationsrenter. Cash flow-væksten i de kommende år er ventet at blive historisk stærk. Som vist på grafen overfor er den ventede operationelle cash flow rente i 2029 ventet at stige til 12 % relativt til aktiernes nuværende markedsværdi, og så fremstår det pludselig ikke så attraktivt at binde sine penge i en statsobligation, der ”kun” giver 5 % om året frem til 2036.
Derfor er det rigtigt, at aktier ud fra deres nuværende cash flow ser dyre ud, men indregner man den ventede vækst, er billedet mere nuanceret, da cash flow væksten i aktiemarkedet de næste tre år er ventet at blive historisk.
Men hvor skal væksten komme fra? Det korte svar er endnu engang AI. Som vist nedenfor er væksten i S&P 500’s operationelle cash flow i de kommende år så godt som udelukkende ventet at komme fra teknologisektoren samt ”communication services”, der indeholder virksomheder som Alphabet og Meta.
Dette bekræfter endnu engang, at aktiemarkedet holdes oppe på grund af de høje forventninger til teknologi/AI-virksomhedernes fremtidige cash flow. Derfor afhænger svaret på, om man skal have flere obligationer i porteføljen relativt til aktier, ligeledes af, om det positive AI-narrativ kan fortsætte. Leverer virksomhederne på de høje cash flow-forventninger, kan man argumentere for, at aktier fortsat er at foretrække. Leverer de ikke på de fremtidige forventninger, ser aktier ud fra virksomhedernes nuværende cash flow renter historisk dyre ud relativt til, hvad man kan få de næste 10 år ved at investere i f.eks. en amerikansk eller tysk statsobligation.