AI - Først tog de vores jobs, så hackede de os og nu udrydder de os!
AI - Først tog de vores jobs, så hackede de os og nu udrydder de os!
Over weekenden er der endnu en gang kommet et nyt og overskriftsskabende AI-fokus. Selvom AI næppe udrydder menneskeheden lige foreløbigt, og arbejdsløsheden globalt er nær det laveste nogensinde på trods af forudsigelser om massearbejdsløshed forårsaget af AI, bør man som investor læse Anthropic-stifteren Dario Amodeis advarselsbrev med alvor. De seneste dage har både Amodei, men også Sam Altman, CEO for OpenAI, samt Elon Musk alle givet udtryk for, at tempoet for udviklingen af nye AI-modeller bør sættes ned for at undgå negative konsekvenser for menneskeheden i fremtiden. Det lyder alt sammen meget sympatisk, men som investor bør man også se bag ordlyden af de virale hensigter og i stedet forsøge at finde frem til den egentlige intention og motivation netop nu.
Ingen kan lige nu give et reelt trusselsbillede af AI's negative indflydelse på menneskeheden i fremtiden, men motivationen for, at Musk, Altman og Amodei alle taler for mere regulering og en langsommere udvikling af nye AI-modeller, kan koges ned til 3 scenarier, der hver især kan påvirke aktiemarkedet og dets sektorer forskelligt.
Scenarie 1: AI- og cybertruslen vokser reelt
” The idea of pausing or slowing AI has been floated as far back as 2023, and I think it made little sense back then. The question was always: what would you do with the extra time? The AI models of those days were not powerful enough to act as agents in the world in any coherent way, and were not capable of significant deception, manipulation, cheating, or cyberattacks. … Today, however, the picture is totally different. The current models are an almost endless gold mine of insight into both how to build AI well and what can sometimes go wrong with it if it isn’t built well.”, Dario Amodei, We Must Pace the Frontier.
Et reelt scenarie er, at de nye AI-modeller er blevet så stærke og selvstyrende, at der er en voksende global sikkerhedsrisiko for misbrug af modellerne til f.eks. hackerangreb og/eller for, at AI-modeller handler på egen hånd på uetisk vis ved f.eks. at snyde eller manipulere sig til at ”løse” opgaver.
Dette betyder kort fortalt, at man i AI-sektoren bliver nødt til bedre at forstå de risici, der er forbundet med fortsat relativt ureguleret udvikling af nye AI-modeller, og lægge mere vægt på sikkerhed i fremtiden frem for mere kraftfulde modeller, der hidtil har været det ypperste konkurrenceparameter inden for AI-modeller. Man har med andre ord ikke spurgt, hvem der er sikrest og løser opgaven på moralsk vis, men udelukkende fokuseret på, hvilken model der har løst problemerne hurtigst.
Scenarie 1 kan tale for, at der vil være et markant øget fokus på regulering og cybersikkerhed i den kommende tid. Ikke kun et øget fokus på ondsindede hackerangreb mod stater og virksomheder, men også et fokus på, hvordan AI-modeller selvstændigt agerer efter de korrekte hensigter. Dette scenarie kan tale for, at investeringsboomet i nye datacentre kan blive en smule mindre, end man antager nu, men over længere sigt bør investeringerne ikke blive signifikant mindre. Omvendt kan investering i sikkerhed og AI-overvågning blive markant større, hvilket kan gavne aktier inden for cybersikkerhed, som f.eks. Palo Alto Networks, CrowdStrike, Fortinet og Cloudflare.
Scenarie 2: De nuværende AI mastodonter vil regulere open source-modellerne ud
Et andet scenarie kan være, at den koordinerede udmelding fra AI-mastodonterne helt grundlæggende skyldes økonomiske motiver. Over sommeren har de såkaldte open source-modeller vundet frem fra f.eks. kinesiske teknologivirksomheder. Dette har sat et nedadgående pres på prisen ved brug af AI.
Som vist nedenfor er tokenprisen fra start juni til nu faldet med ca. 50 %, og fortsætter dette, kan det betyde, at vestlige AI-virksomheder som f.eks. OpenAI og Anthropic kan have sværere ved at blive profitable, hvilket også kan være en grund til, at OpenAIs børsnotering ifølge Sam Altman ikke kommer til at ske i 2026.
Med andre ord kan opfordringen omkring regulering og humanitær sikkerhed tænkes at handle mere om, at Amodei, Musk, Altman og Co. vil have Vesten til at ”udregulere” open source-modellerne fra blandt andet Kina, så profitabiliteten for de amerikanske AI-virksomheder bliver lettere opnåelig ved højere tokenpriser og generelt mindre global konkurrence.
Scenarie 2 kan egentlig gå hen og blive positivt for vestlige hyperscalers som Microsoft, Alphabet, Amazon, Meta og Oracle, da den rette regulering kan betyde hurtigere profitabilitet for OpenAI og Anthropic, der begge har fået investeringer og lån fra hyperscalerne og samtidig køber cloud- og datacenterkapacitet fra dem.
Scenarie 3: Det hele er et marketingstunt fordi ”kassen er tom” og væksten stagnerer
Det mest negative scenarie for AI-sektoren er, at weekendens opfordring til mere regulering og et langsommere udviklingstempo er en historie, der dækker over, at ”kassen” er tom, og at samfundets reelle AI-adoption faktisk ikke går hurtigt nok.
Selvom Amodei argumenterer for, at udviklingshastigheden skal sænkes, kan det være, at hvad han faktisk mener, er, at vi skal sætte forbrugshastigheden ned og sælge de modeller, vi har.
En stor del af finansieringen til AI samt OpenAI og Anthropic kommer fra de førnævnte hyperscalers, og selvom ingen af dem har indikeret, at de vil investere mindre i de kommende år, er de ventede frie pengestrømme massivt negative i de kommende år. Med andre ord bruger de store teknologivirksomheder flere penge, end de har, på AI.
Den seneste tids stigende renter, stigende energipriser og faldende token-/AI-priser kan have været med til at lægge et pres på, at OpenAI og Anthropic skal fokusere mere på at blive profitable frem for at ”brænde” milliarder af dollars af på at lave ”endnu en ny AI-model”.
Er den reelle motivation for weekendens udmeldinger derfor et internt pres i AI-sektoren for at vise bedre kommercielle resultater, bør man som investor søge væk fra teknologisektoren, da en nedjustering af de fremtidige AI-investeringer kan få AI- og mikrochipaktier til at falde markant, som vi så i juli måned. I stedet kan man søge mod mere defensive sektorer som sundhedsaktier og aktier inden for stabilt forbrug, der historisk kan gøre det relativt bedre i usikre perioder på aktiemarkedet.