Aktiemarkedet skal håbe på en varm vinter
Aktiemarkedet skal håbe på en varm vinter
I takt med at efteråret og vinteren nærmer sig, og konflikten i Mellemøsten fortsat ikke er løst, står især Europa over for potentielt store energiproblemer, hvis vinteren bliver kold. Samtidig er forventningerne til europæiske virksomheders indtjening i 2027 kun steget det seneste år, men fortsætter energipriserne op i den kommende tid, kan de høje forventninger til næste år blive nedjusteret i de kommende måneder.
Som aktieinvestor er dette dårlige nyheder, men samtidig kan den fortsatte konflikt og den europæiske energiafhængighed betyde gode investeringsmuligheder i blandt andet virksomheder der producerer og transporterer energi.
Sidst Europa oplevede et markant energichok, var i 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor den europæiske gaspris toppede i ca. 350 EUR per MWh i starten af september 2022. Som vist nedenfor er vi trods alt slet ikke der endnu, men futureprisen for gas i januar 2027 er steget markant fra ca. 28 EUR per MWh i starten af året til nu 70 EUR. Der er derfor ikke panikstemning på energimarkederne endnu, men i 2022 så vi ligeledes en gaspris på ca. 70 EUR i juni måned, der på kort tid, som nævnt, steg voldsomt frem mod efteråret. Med andre ord kan priserne stige markant og hurtigt, hvis bekymringerne for alvor rammer energimarkederne.
En anden vigtig faktor for gas- og energipriserne over vinteren er de nuværende europæiske gaslagre, der relativt til årstiden ikke har været lavere siden Ukraine-invasionen i 2022. Faktisk er de lige nu, som vist nedenfor, en smule lavere, end de var 1. sep. 2022, og markant lavere end gennemsnittet siden 2019.
At gaslagrene ind i efteråret kun er 65 % fyldte på tværs af Europa, gør kun situationen mere alvorlig, da yderligere prischok kan ramme energipriserne og elpriserne markant ind i vinteren, især hvis vejret bliver koldere end normalt, og de relativt små lagre bliver tømt hurtigere end ventet, som man oplevede fra januar til marts i år.
Energipriser betyder ikke alt for aktiemarkedet, men det gør virksomhedernes indtjening. Når energipriserne stiger, stiger mange virksomheders produktionsomkostninger ligeledes, og det kan sætte sig i højere inflation og højere renter, hvilket igen presser forbrugerne og mange virksomheders indtjeningsvækst ned.
Dette scenarie er dog langt fra indregnet af markedet endnu. Som vist nedenfor er markedets indtjeningsforventninger til europæiske virksomheder, Stoxx Europe 600, kun steget det seneste år, og derfor er en potentiel energikrise i Europa til vinter langt fra ventet af markedet på trods af de lave gaslagre, stigende gaspriser og den fortsatte konflikt i Mellemøsten.
Så hvad skal man gøre som investor? Tror man på den pessimistiske udvikling, hvor konflikten i Iran fortsætter, energipriserne i Europa stiger sammen med inflationen og renterne, kan aktier inden for industri, diskretionært forbrug samt teknologi være de sektorer, der kan blive hårdest ramt.
For energisektoren kan skræmmescenariet dog være meget positivt på grund af højere indtjeningsforventninger til olie- og gasproducenter. Virksomheder, der transporterer energi, kan også se ind i højere indtjening, da især den lave gaspris i USA relativt til Europa og Asien kan sende fragtraterne på tank- og LNG-skibe i vejret.
Med ca. 2.000 mia. USD under forvaltning er Xtrackers MSCI World Energy UCITS ETF en af de største UCITS-godkendte ETF’er med energieksponering til navne som ExxonMobil, Chevron, Shell, Total og ConocoPhillips. I Danmark kan aktier inden for vedvarende energi, som Vestas og Ørsted, potentielt også gavne af stigende energipriser i takt med, at Europa prioriterer øgede incitamenter til nye energiprojekter, og så kan aktier inden for energitransport, som f.eks. Torm eller Norden, potentielt nyde godt af højere fragtrater og længere og mere komplekse fragtruter på tværs af verden.