Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Nordisk investeringsstrateg
Dansk investor ”game plan” for mandag – deja vu til liberation day?
Som dansk investor kan man ikke undgå at frygte børsåbningen mandag morgen. Umiddelbart sidder man med en følelse af deja vu til liberation day sidste år, hvor handelskrig og toldtrusler igen kan komme til at påvirke aktiemarkedet.
Det er ikke sikkert at det ender så galt. Markedet kom da også stærkt igen efter april-nedturen sidste år. Dog må man forvente, at aktiemarkedet på kort sigt potentielt kan komme i stor modvind.
Da Danmark og Grønland nu er i centrum af den fornyede toldtrussel mod Europa, må man som investor i de kommende dage ligeledes forvente ekstra store udsving på det danske aktiemarked.
Igen er det på nuværende tidspunkt svært at spå om den egentlig markedspåvirkning de næste par uger, da de nuværende udviklingsscenarier er mange.
Tager man dog ved lære af de store udsving fra liberation day, og perioden efter, sidste år, så man, at aktier med stor omsætningseksponering til USA, og relativt høje værdiansættelser, blev hårdt ramt af nyheder der talte for en eskalering i toldkonflikten.
Dette står vi umiddelbart overfor igen i den kommende uge, og som vist nedenfor, er C25 virksomheder med højest eksponering til USA, Novo Nordisk, Ambu, Genmab, Bavarian Nordic, Demant, GN Store Nord, Vestas og Pandora.
Der er ikke altid i C25 virksomhedernes regnskaber oplyst konkrete omsætningstal i USA. Derfor er ovennævnte tal et skøn baseret på de tilgængelige data.
I bunden af listen finder man f.eks. Zealand Pharma. Den lave omsætningseksponering i USA skyldes dog, at virksomheden generelt ikke har stor omsætning. Dog er en stor del af den fremtidige potentielle omsætning ventet at komme fra USA, og derfor kan man også argumenterer for, at Zealand kan blive påvirket af den øget toldkrigsretorik i samme niveauer som Novo Nordisk.
I bunden af USA eksponeringslisten finder vi dog aktier som Tryg, Jyske Bank, Danske Bank samt bryggeriaktierne Royal Unibrew og Carlsberg. Det er langt fra sikkert, at disse aktier får en god mandag, men skal man lære af markedet sidste år, bør disse være mindre påvirket end de førnævnte aktier med stor omsætning i USA.
Som investor skal man forventet store udsving i den kommende uge, men også huske på, hvordan panikken endte sidste år. Aktiemarkedet kom stærkt tilbage efter en hurtig og markant nedtur. Det betyder ikke, at det samme scenarie gentager sig, men som man siger;
”History doesn't repeat itself, but it often rhymes”
Kunne du lide denne artikel, og vil du hjælpe dine venner godt i gang med at investere?
Så kan du henvise dem her, og give dem 500 kr. i fri-kurtage, så de første handler er uden kurtage. Bruger du SaxoInvestor, kan du bruge dette link til at henvise. Er du på SaxoTrader kan du henvise en ven her.
Dette indhold er markedsføringsmateriale og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning.
Handel med finansielle instrumenter indebærer risici, og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige resultater.
Forfatteren skal vente mindst 24 timer fra offentliggørelsestidspunktet, før vedkommende selv må handle de nævnte instrumenter. De instrumenter, der henvises til i dette materiale, kan være udstedt af en partner, som Saxo modtager markedsføringsgebyr, betaling eller retrocession fra. Selvom Saxo kan modtage vederlag gennem disse partnerskaber, er alt indhold udarbejdet med det formål at give kunderne værdifuld information og valgmuligheder.
NVIDIA-regnskab onsdag efter børsluk - hvad indpriser optionerne?