webinar outlook 1920x1280 L

Endnu en uge med vigtige regnskaber inden vi så småt afslutter Q1 sæsonen.

En hurtig tanke
Oskar Bernhardtsen
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Endnu en uge med vigtige regnskaber inden vi så småt afslutter Q1 sæsonen.

Regnskabssæsonen for 1. kvartal er ved at lakke mod enden, og vi begynder stille og roligt at se frem til 2. kvartals regnskaberne, der begynder at tikke ind om en månedstid.

Det er dog ikke alle virksomheder, der har rapporteret deres resultater for 1. kvartal, og derfor er der i denne uge en række amerikanske virksomheder, der kommer med regnskab, som vi mener er ekstra vigtige at holde ekstra øje med.

Salesforce, Pure Storage og Dell Technologies er alle teknologivirksomheder, og er til en vis grad alle eksponeret til investeringsbølgen indenfor kunstig intelligens.

Dog er det især Pure Storage og Dell Technologies, der har set store kursstigninger i år, hvor Salesforce aktien er nede ca. 3 %. Alle 3 regnskaber er interessante er holde øje med, da de kan give hver deres indsigt i adoptionen og investeringsniveauet inden for kunstig intelligens.

De to andre regnskaber vi holder øje med, Dollar General og Costco, kan give indsigter i den amerikanske forbrugers tilstand. Costco sælger nærmest alt i deres store varehuse til primært middelklassen i USA, hvor Dollar General er en lavprisbutik, som ofte oplever større salg, når flere forsøger at spare penge. Derfor kan forbrugsmønstre og forventninger til fremtiden fra de to virksomheder fortælle meget om, hvilke ændrede dynamikker vi muligvis kommer til at se hos forbrugeren i den kommende tid.

Bl.a. nævnte Walmart i deres regnskab d. 16. maj, at de så flere kunder fra højere indkomstlag besøge deres varehuse i et forsøg på at spare penge. Det kunne derfor tyde på, at der lige nu sker et skifte i forbrugsmønstrene i USA, selvom flere makrotal peger på, at forbruget forsat er højt og stigende.

 

Salesforce (Onsdag, efter amerikansk børsluk)

Salesforce leverer CRM systemer til virksomheder, så de kan håndtere deres kundekontakt, data og service fra et system. Selvom virksomheden til dels kan få gavn af kunstig intelligens, da deres systemer bl.a. inkluderer chatbots til servicering af en virksomheds kunder, har Salesforce ikke set accelererende vækst det sidste års tid, som mange andre tech-virksomheder. Dette kan være hovedgrunden til, at aktien ikke har klaret det lige så godt som det generelle aktiemarked. Omsætningen i Q1 2024 er ventet at vokse 11 % sammenlignet med Q1 2023, og i de efterfølgende kvartaler er den ventet at falde til ca. 8 % årlig vækst.

Derfor er væksten og vækstforventningerne det vigtigste at holde øje med i Salesforce regnskabet.

 

Pure Storage (Onsdag, efter amerikansk børsluk)

Pure Storage aktien er steget 71 % i år på grund af væksten inden for kunstig intelligens samt behovet for effektiv lagringsplads til data.

Pure Storage leverer cloud server infrastruktur og datalagring, som mange virksomheder skal bruge for at kunne udvikle applikationer indenfor kunstig intelligens. Væksten for Q1 2024 er ventet ude på ca. 15 %. Da værdiansættelsen er kommet en del op målt ud fra nuværende indtjening, er det vigtigt at virksomheden ikke skuffer ved dette regnskab, da dette kan betyde at de fremtidige vækstforventninger efterfølgende nedskrives. Viser Pure Storage dog, at de kan hamle op med væksten inden for kunstig intelligens og vise at flere vælger deres ydelser til datahåndtering, kan aktien godt få en god dag onsdag.

 

Costco (Torsdag, efter amerikansk børsluk)

Costco, der er en af de største detailkæder i USA, rapporterer efter børsluk torsdag, hvor omsætningen for kvartalet er ventet at stige 8 %, mens bundlinjen er ventet at stige med hele 26 %.

Costco har de sidste mange år været rigtig gode til at vokse deres forretning og samtidig forbedre deres marginer en smule ved at drive flere kunder til deres butikker. I en tid, hvor inflationen stadig er høj oplever flere detailkæder, at forbrugeren er mere fokuseret på pris. Dette nyder Costco godt af, og det bliver derfor interessant at høre deres tanker om forbrugerens tilstand, og hvordan deres vækstforventninger er til resten af året.

 

Dell Technologies (Torsdag, efter amerikansk børsluk)

Dell som mange måske kender som et PC mærke, er ligeledes en af de største producenter af serverudstyr til f.eks. datalagring.

Lige som Pure Storage har Dell aktien set en stor stigning på hele 109 % i år på grund af markedets forventninger til behovet efter datalagring i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens i fremtiden.

Dog var omsætningsvæksten i 2023 negativ hos Dell, og selvom væksten er ventet at vende tilbage i 2024, er der lige nu for Q1 regnskaber ”kun” ventet en årlig omsætningsvækst på 3,7 %.

 

Dollar General (Torsdag, før amerikansk børsåbning)

Dollar General er en amerikansk lavpriskæde, der typisk gør det godt, når forbrugeren fokuserer på at spare penge og ”nedskalere” deres forbrug.

Aktien er nede ca. 4 % i år, hvilket til dels kan forklares ud fra lavere indtjeningsvækst det sidste år. For Q1 2024 er bundlinjen ligeledes ventet at falde med 28 % sammenlignet med sidste år, på trods af, at omsætningen faktisk er ventet at vokse næsten 6 % sammenlignet med Q1 2023.

Derfor bliver det vigtige at fokusere på i Dollar Generals regnskab udviklingen i deres marginer og profitabilitet samt, hvad de har at sige om den amerikanske forbrugers indkøbsmønstre.

 

Udvikling i år i de 5 aktier

regnskaber
Kilde: Saxo Bank

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.