Novo Nordisk vs. Eli Lilly. Hvordan ser fremtiden ud efter gårsdagens regnskab?

Novo Nordisk vs. Eli Lilly. Hvordan ser fremtiden ud efter gårsdagens regnskab?

Fokusaktie
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Novo Nordisk vs. Eli Lilly. Hvordan ser fremtiden ud efter gårsdagens regnskab?

Dagen derpå efter et længe ventet og frygtet regnskab fra Novo Nordisk.

Det endte jo egentlig meget godt. 4. kvartalsregnskabet var solidt, og Novo Nordisks egne forventninger til 2025 kom ud nogenlunde som markedet havde ventet på 16-24 % omsætningsvækst i konstante valuta. Den stærke dollar betyder dog, at den reelle omsætningsforventning i danske kroner lyder på 19-27 % vækst, der må siges at være mere end godkendt.

Ser man bort fra det meget omtalte CagriSema studie, som Novo Nordisk selv virker tilfredse med, handler investeringscasen i Novo Nordisk fortsat om at udvide kapacitet, vokse Wegovy salget, holde eller vokse markedsandele samt følge med ærkekonkurrenten Eli Lilly på det amerikanske marked.

Da Eli Lilly allerede har fremlagt deres salgstal for Zepbound i januar, som netop er blevet gentaget i deres 4.kvartalsregnskab, kan man sammenligne de globale Wegovy salgstal for 4. kvartal med Eli Lillys, Zepbound.

Som vist nedenfor, er det samlede Wegovy salg stadig en del over det samlede Zepbound salg. Som investor skal man dog huske på, at Wegovy blev lanceret 2 år før Zepbound, og taget det i mente, er Eli Lilly stærkt på vej til at levere det samme salg som Novo Nordisk på vægtabsmarkedet.

novo 1
Kilde: Novo Nordisk, Eli Lilly, Saxo Bank – Eli Lilly salgstal er omregnet til DKK til en USD-kurs på 7.

Det helt store overordnede marked, som Wegovy og Zepbound er en del af, er det såkaldte GLP-1 marked.

Her indregnes også GLP-1 produkter, som Novo Nordisks, Ozempic, og Eli Lillys, Mounjaro, der i bund og grund er det samme som Wegovy og Zepbound, men i stedet markedsført og godkendt til behandling af diabetes.

Som vist nedenfor, er Novo Nordisk og Eli Lilly de eneste to store spillere på dette marked, og derfor er det vigtigt som investor at følge med i, hvem der vinder eller taber markedsandele globalt set.

Ser man på udviklingen siden 2021, har Novo Nordisk taget markedsandele på det samlede GLP-1 marked, og målt på antallet af patienter globalt, har Novo Nordisk i dag 63 % af markedet, hvor Eli Lilly sidder på 34 %.

Denne udvikling er positiv for Novo Nordisk, da de, i hvert fald lige nu, har vist sig i stand til at tage markedsandele de sidste par år. Markedet venter generelt set, at GLP-1- og vægtabsmarkedet kommer til at vokse markant, og derfor er det som investor vigtigt at holde øje med om Novo Nordisk kan fortsætte deres dominerende globale position i GLP-1 markedet sammenlignet med Eli Lilly.

novo 2
Kilde: Novo Nordisk

Dog kan en bekymring for Novo Nordisk investorer være den seneste tids udvikling i recepter i USA.

Som vist nedenfor, er nye recepter på tirzepatide, det aktive stof i Zepbound, nu højere end nye recepter på Wegovy. Samlet har Eli Lilly med deres tirzepatide medikamenter ligeledes i januar måned overgået Wegovy i USA på det totale antal af aktive recepter. Dette kan betyde, at Eli Lilly er ved at tage markante markedsandele på det amerikanske vægtabsmarked, der for begge virksomheder er det vigtigste og største marked.

novo 3
Kilde: Novo Nordisk

Netop denne udvikling kan være med til at forklare den manglende internationale interesse for Novo Nordisk aktien det sidste halve år. Dog betyder kursfaldet i Novo Nordisk også, at værdiansættelsen relativt til den ventede fremtidige indtjening er væsentlig lavere af Novo Nordisk sammenlignet med Eli Lilly.

Som det kan ses nedenfor, baserede på analytikernes gennemsnitlige markedsforventninger, handler Novo Nordisk til ca. 23x deres ventede 2025 indtjening, hvor Eli Lilly handler til hele 38x deres ventede 2025 indtjening.

Eli Lilly er ventet at vokse deres omsætning hurtigere end Novo Nordisk i de kommende år, men tager man dette med i værdiansættelsen, handler Novo Nordisk i dag stadig en del lavere til ca. 15x den ventede 2028 indtjening, hvor Eli Lilly handler til ca. 21x den ventede indtjening i 2028.

novo 4
Kilde: Koyfin, Saxo Bank

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se venligst vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere detaljer.

Læs vores ansvarsfraskrivelser:
Meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse (https://www.home.saxo/legal/niird/notification)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/da-dk/legal/disclaimer/saxo-disclaimer)

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.