Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Nordisk investeringsstrateg
Sådan har andre fået eksponering til guld, sølv og sjældne jordarter
Investering i guld, sølv og sjældne jordarter er blevet en markant tendens det seneste års tid, og blandt Saxo Banks danske kunder, ser vi ligeledes flere der har investeret i aktier og ETF’er der enten direkte eller indirekte eksponerer dem til de værdifulde metaller.
De stigende guld- og sølvpriser startede for godt 2 år siden, drevet af lavere styringsrenter fra verdens centralbanker, øget gældsniveauer hos stater verden over samt højere geopolitisk usikkerhed.
De voldsomme stigninger vi har set i især sølvprisen de sidste 3 måneder kan dog ikke udelukkende tilskrives makroøkonomiske faktorer, men også i høj spekulation blandt både investeringsfonde og privatinvestorer.
Derfor skal man som investor være klar over, at investering i aktiver der er eksponeret til enten sølv, guld eller sjældne jordarter må betragtes som meget risikable og med meget store forventede udsving de næste 3 måneder.
Vist nedenfor er de 20 mest handlede aktier eller ETF’er, der kan relateres til guld, sølv eller sjældne jordarter, de sidste 3 måneder blandt Saxo Banks danske kunder.
Som det kan ses, har alle de 20 instrumenter år til dato, og de sidste 12 måneder, slået det amerikanske SP500 indeks målt på afkast.
Dog har udsvingene også været tæt på ekstreme, som man kan se i aktivernes volatilitet de seneste 30 dage. Som vist nedenfor har SP500 de sidste 30 dage haft en årlig statistisk volatilitet på 8,6 %. Her har flere af de metalrelaterede aktier og ETF’er handlet med en årlig volatilitet på op imod 100 %.
Ser man på optionsmarkedet, der kan give en indikation på de fremtidige ventede udsving i aktiverne, er de store udsving ventet at fortsætte, og faktisk blive endnu større end de har været. Som vist ovenfor er den ventede volatilitet de næste 3 måneder, målt ud fra optionsmarkedet, meget høj relativt til SP500.
Det betyder med andre ord, at man som investor ikke må lade sig forblinde af de store afkast man har set de seneste 12 måneder. Ja, festen kan fortsætte, men når de omtalte aktiver handler med så store udsving som de gør, skal man ligeledes som investor forvente at kunne stå med markante kurstab, hvis sølv og guldprisen falder igen, den geopolitiske uro bliver mindre, eller hvis den nuværende ”investeringshype” naturligt aftager.
Kunne du lide denne artikel, og vil du hjælpe dine venner godt i gang med at investere?