Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Renteudgifterne stikker af i USA, og det er ved at gå op for aktiemarkedet
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Renteudgifterne stikker af i USA, og det er ved at gå op for aktiemarkedet
Forstil dig en person der har en god årsindkomst på 1.000.000 kr., men som har et forbrug på 1.400.000 samt en voksende gæld på godt 7.000.000. Vil du låne denne person penge til en rente der svarer til at sætte dine penge i nationalbanken?
Svaret vil nok for de fleste være nej, men det er netop det man gør i øjeblikket, hvis man som investor køber amerikanske statsobligationer. Man kan selvfølgelig ikke sammenligne et lån til den amerikanske stat med et lån til en privatperson, men regnestykket forklarer meget godt den situation USA står i netop nu.
USA havde som stat godt 5.000 mia. USD i indtægter i 2024 i form af b.la. person- og virksomhedsskatter og told. I 2024 brugte den amerikanske stat ca. 7.000 mia. USD, og den samlede gæld steg til godt 36.000 mia. USD, hvor bare renteudgifter til at vedligeholde gælden er steget til over 1.000 mia. USD.
Den store amerikanske statsgæld er som sådan ikke noget nyt, og de seneste par år, har udviklingen ikke påvirket aktiemarkedet negativt. Dog er renteudgifterne, der ser ud til at accelerere i den kommende tid, nået til et relativt niveau, der ikke er set siden ”fattig” 80’erne.
Som vist nedenfor på den røde linje, er renteudgifterne for den amerikanske stat nu over 3 % af BNP, og denne udvikling ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt.
Problemet kunne løses, hvis den amerikanske centralbank satte renten ned markant, som Trump presser på for. Dette ville dog kunne få inflationen til at stige markant, der i forvejen risikerer at stige på grund af stigende toldsatser i USA og et pres på flere virksomheder for at hjemtage produktion lokalt til USA.
Den anden løsning er at skære i det offentlige amerikanske forbrug og sætte skatten op. Her startede Trump efter hans indsættelse med at tale om offentlige besparelser via ”DOGE” og Elon Musk samt øge statsindtægterne via tariffer.
Den indledende retorik er nu mere fokuseret på ufinansierede skattelettelser, og det er netop dette der får blandt andet guld- og bitcoinprisen til at stige markant samtidig med at de lange renter (10-årige og 30-årige amerikanske statsobligationsrenter) stiger markant.
Moderat højere inflation er som sådan ikke noget problem for aktiemarkedet så længe at virksomhederne ubesværet kan sende de højere priser videre til kunderne. Samtidig kan skattelettelser på den korte bane sætte gang i forbruget, og dette taler for, at Trumps politik kan være godt for aktiemarkedet for nu.
Dog kommer problemet, hvis de høje statsobligationsrenter og den galoperende gæld begynder at påvirke rentesatsen for de amerikanske virksomheder, når de skal refinansiere deres gæld eller bruge penge til nye investeringer.
Derfor skal man som investor være opmærksom på, at de kortsigtede forbrugsstimulerende politikker kan betyde færre investeringer fra de amerikanske virksomheder og i sidste ende mindre inflationskorrigeret forbrug i USA.
Som investor er det svært at positionere sig klogt i et USA med øget gæld, højere lange renter og en potentiel stigende inflation.
Skal man søge ly, kan det være værd at se nærmere på råvarer som guld eller råvareeksponerede aktier indenfor f.eks. materialesektoren eller obligationer med kort tid til udløb og høj kreditværdighed.
Desuden bliver sektorer som stabilt forbrug, forsyningsselskaber samt sundhedssektoren ofte mindre ramt i et marked, hvor der er frygt for stagflation, som vi f.eks. så det i 2022.