Nvidia skyder 100 mia. dollar i OpenAI

Vigtige punkter

• Nvidia planlægger investering på op til 100 mia. USD i OpenAI – koblet til 10 GW AI-kapacitet.
• Aftalen styrker Nvidias strategi om at blive en slags “AI-fabrik”, men rejser også spørgsmål om konkurrence og regulering.
• Investorer holder særligt øje med forsyningssikkerhed, energiforbrug og hvilke partnere, der bliver valgt inden for chips og cloud.

Nvidia-OpenAI: Sætter turbo på AI

Nvidia og OpenAI har underskrevet en aftale om at rulle mindst 10 gigawatt (GW) Nvidia-systemer ud. Nvidia forventer at investere op til 100 mia. USD gradvist, efterhånden som kapaciteten tages i brug. Investeringen sker i etaper – 10 mia. USD ved underskrivelsen, og derefter i rater, når hver gigawatt er klar. Anlæggene skal køre hele Nvidias teknologipakke – grafikprocessorer (GPU’er), netværk og software – for at træne og udrulle OpenAIs modeller. De første installationer skal ske på Nvidias nye Vera Rubin-platform, som er næste generation og giver markant mere regnekraft og hukommelse til store AI-modeller.

Samtidig gennemgår OpenAI et styringsskifte med Microsoft og har indgået en stor aftale med Oracle om computerkraft. Udbygningen er enorm: OpenAI, Oracle og SoftBank har varslet 500 mia. USD til 10 GW over fire år; Oracle og Meta forhandler om aftaler nær 20 mia. USD; Metas “Hyperion”-projekt sigter mod op til 5 GW med 29 mia. USD i ryggen; og Microsoft har både lavet en flerårig aftale med Nebius og lejet computerkraft i Norge for 6,2 mia. USD.

Kort sagt: kapital bliver til kapacitet – og kapacitet driver nye produkter.

Win-win-aftale

Aktier for computerkraft: Nvidias investering i datacentre giver selskabet en ejerandel i OpenAI, fortrinsret til kapacitet og indsigt i fremtidige planer. OpenAI får til gengæld sikker adgang til GPU-kraft til store lanceringer samt mere stabile og forudsigelige omkostninger.

Hvorfor Nvidia kan lide aftalen: Garanterede ordrer, tidlig indsigt i OpenAIs udviklingsplaner, indflydelse på behovet for fremtidige chips – og en gevinst, hvis OpenAIs værdi stiger.

Hvorfor OpenAI kan lide aftalen: Førsteret til de eftertragtede GPU’er, mere stabile udgifter og kapacitet klar til nye, krævende AI-lanceringer.

Risici: Myndigheder kan stille spørgsmål ved, om OpenAI får fortrinsadgang til Nvidia-udstyr på bekostning af andre. Der kan stadig opstå forsinkelser – ikke på grund af chips, men på grund af el-forsyning og tilladelser.

Det bliver værd at følge: De endelige aftalevilkår, det første anlæg og godkendelser af el-nettet – samt hvor hurtigt Nvidia kan levere frem mod 2026.

Strategisk begrundelse

Sikre forsyning, styre efterspørgsel
Nvidia bytter kontanter for indflydelse. Ved at tage en ejerandel kan Nvidia skubbe OpenAI i retning af deres mest avancerede teknologi – GPU’er, netværk og software. Det giver Nvidia et klart billede af ordrer flere år frem og tidlig indsigt i OpenAIs planer for modeller og infrastruktur. En lodret integreret strategi – enkel og effektiv.

Knyt penge til milepæle
Finansieringen frigives først, når hvert datacenter går i drift. Pengene udbetales altså, når en gigawatt er oppe at køre. Det reducerer risikoen for forsinkelser med el-net, tilladelser og leverancer. Hvis byggeriet følger tidsplanen, vinder begge parter – uden at regningen kommer for tidligt.

Hold fast i historien
Når testprojekter bliver til rigtige arbejdsbelastninger, vælger kunder typisk én samlet teknologistak for at undgå risiko og nedetid. Hos Nvidia betyder det som regel en pakkeløsning: CUDA-software, lynhurtigt netværk og komplette systemer. Når først udvikling og værktøjer er bygget op omkring CUDA, bliver det dyrt og besværligt at skifte – kode, kompetencer og support er tæt bundet op. Jo større udrulning, jo stærkere binding. Kombinationen af knaphed og standardisering øger både prissætning og mersalg (netværk, tjenester osv.). Mere skala giver mere afhængighed – og mere prissættingskraft.

Risici: strøm, tilladelser og kontrol

I denne størrelsesorden er det største problem ikke chips, men strøm. Ti gigawatt kræver el-netforbindelser, transformerstationer, køleanlæg og specialiserede ingeniører. Forsyningsselskaber og datacenter-ejere er derfor helt afgørende. Hvis noget går galt, vil det højst sandsynligt handle om strøm eller myndighedstilladelser – ikke om selve chippen. Samtidig vil arbejdsbyrden ikke ligge ét sted.

OpenAIs samarbejde med Oracle og Microsoft peger på en “multi-cloud”-strategi, hvor opgaverne fordeles på flere leverandører. Vinderne bliver dem, der kan levere stabil strøm, tætte serverracks og hurtige netværk – uanset hvor arbejdet placeres. Jo større investeringerne bliver, desto mere kontrol følger også med. Myndigheder vil undersøge, om nogle partnere får hurtigere adgang, bedre priser eller særlige fordele, der lukker konkurrenter ude.

Hvad det betyder for investorer: resultater tæller mere end overskrifter

For investorer kan historien lyde lovende, men i sidste ende er det udførelsen, der tæller. Ejerandelen understøtter kun efterspørgslen, hvis anlæg, strøm og hardware faktisk leveres til tiden. Markederne vil reagere på fremskridt – ikke på pressemeddelelser. Det er især værd at følge, hvordan Nvidia guider kapacitetsudvidelsen i 2026–2027, og hvor meget netværk og software der følger med hvert system.

Forsinkede leverancer eller langsommere idriftsættelse hos OpenAI kan hurtigt svække gennemsigtigheden og presse værdiansættelsen. Kurserne kan brede sig gennem hele kæden: store spillere i cloud og energi med sikre ordrer kan blive opvurderet, mens mindre konkurrenter kan få sværere økonomi, hvis investeringerne samler sig hos nogle få, store platforme.

Hvad skal investorer holde øje med?

• Aftalens afslutning og faser: Endelige vilkår, hvor stor en ejerandel Nvidia får pr. gigawatt, og tidsplanen for udrulning.

• Strøm og tilladelser: Offentliggørelse af lokationer, godkendelser af nettilslutninger og tidsplaner for de første gigawatt

• Partnerskab: Hvordan arbejdsbyrder fordeles mellem Microsoft Azure, Oracle OCI og andre partnere i takt med, at styring og kontrakter udvikler sig.

Fra løfter til bevis: milepæle investorer skal følge

Denne aftale handler om kontrol – over computerkraft, tidsplaner og efterspørgsel. Nvidia binder kapital til kapacitet, så OpenAI kan skalere, samtidig med at Nvidia styrker sin “AI-fabrik”-model på tværs af GPU’er, netværk og software. Fordelen er en mere klar flerårig synlighed og et stærkere økosystem. Risikoen er, om leveringen af strøm og anlæg lykkes, om myndigheder sætter spørgsmålstegn ved de tætte partnerskaber, og om der sker forsinkelser i Vera Rubin-platformen.

Det vigtigste at holde øje med: den endelige aftale, de første lokationer og nettilslutninger samt Nvidias leveringsplaner. I de kommende kvartaler vil markederne i højere grad vurdere på tempo end på overskrifter – og stille ét spørgsmål: bliver investeringer omsat til vækst? Med andre ord: kan kapital blive til kapacitet, og kapacitet blive til pengestrømme? Det er den langsigtede prøve.