Aktiemarkedets fremtid afhænger af en vigtig faktor

Chokket fra Trumps toldudmeldinger er ved at have lagt sig i aktiemarkedet, der de sidste par uger har indhentet en stor del af det tabte siden ”Liberation Day” d. 2. april, hvor Trump annoncerede første runde af de nye globale toldsatser.

De næste mange måneder vil der helt naturligt, fra aktiemarkedets side, være fokus på nye handelsaftaler, der kan afvige, at den globale samhandel mellem lande og verdensdele bliver amputeret og i sidste ende kan betyde en global økonomisk krise og lavere profitabilitet hos virksomhederne.

Handelsaftaler eller ej, er det klart, at Trump ønsker et opgør med globalisering i dens nuværende form, og at en større del af produktionen skal flyttes tilbage til USA. Denne manøvre betyder højst sandsynligt, at visse varer bliver dyrere på grund af højere produktionsomkostninger i USA relativt til f.eks. Asien, og at de nuværende forsyningskæder risikerer dannelse af flaskehalse, som vi så det under corona-nedlukningen.

Dette kan betyde, at inflationen i USA risikerer at stige markant i de kommende 6-12 måneder, og det kan sætte et markant pres på aktiemarkedet, som vi så det i 2022, hvor den årlige inflation nåede næsten 10 %.

Som det kan ses på den blå graf nedenfor, er inflationen i USA kommet markant ned siden 2022, og er i dag ikke langt fra den amerikanske centralbanks mål på 2 % årlig inflation. Forsætter tendensen ned, åbner dette op for flere rentenedsættelser i den kommende tid, og det kan betyde stigende aktie og boligpriser i USA samt stimulere forbruget, hvilket kan betyde øget indtjening for virksomhederne.

Dette scenarie var i starten af året, hvor de amerikanske aktiemarkeder toppede, det nok mest sandsynlige scenarie. I dag har Trumps deglobaliseringsplaner og evt. handelskrige ført til frygt for stagflation, der kan være en giftig cocktail for aktiemarkedet. Stagflation er et økonomisk miljø med høj inflation og lav vækst.

Selvom inflationen for nu ser stabil ud i USA, tyder undersøgelser på, at voldsomme inflationsstigninger kan vise sig inden for de næste 3-6 måneder.

University of Michigan laver hver måned en undersøgelse blandt den amerikanske befolkning, hvor de måler forventningen til den fremtidige inflation. Som vist nedenfor følger den reelle inflationsudvikling og befolkningens inflationsforventninger normalt nogenlunde hinanden, men siden årsskiftet er der sket en markant udvikling i forskellen mellem de reelle ”hårde” inflationstal og inflationsforventningen hos befolkningen.

Hvad end inflationen kommer til at følge forventningerne eller om forventningerne til den fremtidige inflation falder ned igen, bliver den nok vigtigste faktor for aktiemarkedets udvikling de næste 3-6 måneder, og hvorvidt aktiemarkedet når en ny ”all time high” eller om vi ser ind i en dybere korrektion i aktiemarkedet.