Så starter rentefesten, men betyder det noget?
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Så starter rentefesten, men betyder det noget?
ECBs styringsrente bliver med meget stor sandsynlighed sat ned med 0,25 % på torsdag d. 6 juni.
Det er den første rentenedsættelse siden september 2019, og dermed er det næsten 5 år siden, at en begivenhed som denne sidst skete. Men hvad så? Kommer det til at betyde noget for obligationer, aktier, ejendomme og realkreditlån?
Flere, inklusiv mig selv, taler om, at rentefesten og de gode tider for obligationskurser, aktier og ejendomme skal til at starte igen. Dog vil jeg hellere betegne den sandsynligvis første rentesænkning på torsdag som en ”velkomstdrink” og ikke som starten på ”festen”.
Vi skal huske på, at ECBs indlånsrente er steget fra -0,5 % i 2022 til nu 4 %, og markedet har derfor længe set en meget restriktiv kurs fra ECB, som ikke bliver væsentlig mindre restriktiv på grund af en lille rentenedsættelse på 0,25 %.
Vi skal derfor lidt længere hen på året før, at vi kan konkludere, at ”velkomstdrinken” udvikler sig til fest, og her forbliver den vigtigste variable, hvor inflationen peger hen om 3, 6 og 12 måneder, da netop inflationen kommer til at dikterer, hvor hurtigt ECB kan bevæge deres rentepolitik ud af det meget restriktive territorie, den ligger i nu.
En måde man ret simpelt kan måle, hvor restriktiv en rentepolitik er, er ved at fratrække inflationen fra styringsrenten.
Som det kan ses nedenfor, er rentepolitikken i Europa derfor løbende blevet mere restriktiv, da inflationen er faldet, men renten er forblevet konstant.
Netop derfor giver det god mening, at ECB begynder at sætte renten ned, selvom man endnu ikke er i mål med 2 % inflationsmålet. Som det kan ses på grafen nedenfor, er realrenten (ECB indlånsrente – inflation) på noget af det højeste siden før finanskrisen, og derfor bør der være plads til en rentesænkning, hvor rentepolitikken fortsat vil være restriktiv.
Da inflationsmålet på 2 % ikke endnu er nået i Europa, og vejen dertil fortsat er usikker, venter markedet, at yderligere rentesænkninger bliver få det næste år.
Som det kan ses på grafen nedenfor, er der frem til start maj 2025 kun ventet i alt 3 rentesænkninger af 0,25 %. Da den første er ventet at komme på torsdag, er der altså kun ventet 2 yderligere det næste år.
Det helt store spørgsmål, som bliver toneangivende for aktier, obligationer og ejendomme, bliver om markedet har ret.
Rentesænkningen på torsdag kommer som sådan ikke til at have den store indflydelse på aktie- og obligationskurser, men det gør udviklingen i de fremtidige forventninger.
Når man sammensætter sin investeringsporteføljen, og evt. ændre sin positionering over sommeren, er det vigtigste man skal spørge sig selv; får vi mere eller mindre end 2 rentenedsættelser efter på torsdag det næste år, og endnu vigtigere, hvorfor kommer rentenedsættelserne?
Obligationer
Er man investeret i obligationer er det væsentlig at tage stilling til om man ønsker kort eller lang løbetid.
Tror man på færre rentenedsættelser end, hvad der er ventet af markedet, bør man have obligationer med forholdsvis kort løbetid, da man her vil få en høj løbende rente samt undgå kurstab, hvis markedet indregner færre rentenedsættelser i obligationskurserne.
Tror man omvendt som investor på, at der kommer flere rentenedsættelser end hvad markedet venter, kan det betale sig at købe obligationer med længere løbetid som f.eks. 5, 10 eller 30 år. Ændres markedets forventninger til, at styringsrenten vil falde mere end, hvad der er ventet nu, bør denne type obligationer se signifikante kursstigninger.
En sådan ændring kan ske, hvis inflationen falder hurtigt, eller hvis europæisk økonomi viser uventet svaghed.
Aktier
Man siger generelt at lavere renter bør være godt for aktiemarkedet.
Får vi derfor flere rentesænkninger end ventet, vil det korte og simple svar være, at aktierne bør klare det godt.
Dog er det ikke altid sådan. Bliver renten sat voldsomst ned på grund af en krise kan aktierne godt blive hårdt ramt, men falder renten lidt hurtigere end ventet fordi inflationen falder, vil det være positivt.
Simpelt fortalt vil sektorer med forholdsvis høj værdiansættelse samt small cap virksomheder klare sig godt, hvis renten bliver sat mere ned end ventet det næste år. Det kan f.eks. være sektorer som grøn omstilling, biotech og teknologi.
Falder renten mindre end ventet på grund af fortsat høj inflation vil aktier med stor kontant generering og forholdsvis lav værdiansættelse klare sig godt. Det kan være sektorer som finans og banker, energi, råvarer, materialer og industri.
Ejendomme og realkreditlån
Flere taler om, hvordan den mulige rentenedsættelse kan komme til at påvirke ejendomspriser og realkreditlån.
Det korte svar er, at lavere renter bør være godt for ejendomspriser, da lavere renter betyder lavere ydelser og derved kan danskerne købe for mere end, hvad de kunne, hvis renterne steg.
Der er dog også mange andre parametre som skat, lønudvikling, personlig prioritering og udbud, der spiller ind på boligpriserne, og da renten kun ventes at blive sat ned med 0,25 % på torsdag og sammenlagt 0,75 % det næste år, er det forholdsvist begrænset, hvad indvirkningen på ejendomme bliver.
Som med aktier og obligationer skal der altså komme flere rentenedsættelser end ventet, uden at vi ryger ind i en krise, for at det kommer til at betyde noget mærkbart for ejendomspriserne.
Som det kan ses nedenfor, er de ventede rentefald allerede indregnet i rentekurven. Kurven viser renten på tyske statsobligationer med forskellig løbetid, og da dansk realkredit følger tyske og danske statsobligationer kan denne godt bruges som reference.
På grafen ses tydeligt, at 3 og 5 års renten ligger væsentlig lavere end 6 måneders renten.
Derfor er de ventede rentesænkninger allerede indpriset i vores realkreditlån, og derfor vil det kun være f-kort lånene, der vil blive påvirket mærkbart af den muligt kommende rentesænkning.
Skal boligejere med andre lån mærke den store effekt, skal vi se, at markedets forventninger til renten ændre sig fra de samlet set 3 rentenedsættelser det næste år.
Kommer inflationen yderligere ned kunne dette godt ske, og inflationen i Europa er derfor fortsat det der vil påvirke renteforventningerne og indirekte boligpriserne i Danmark.