Kan ubetalte studielån sætte en stopper for aktiefesten?
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Kan ubetalte studielån sætte en stopper for aktiefesten?
Aktiekurser er helt fundamentalt drevet af indtjening og vækst i indtjeningen. Derfor er forbrugerens tilstand og situation vigtig for aktiemarkedets udvikling, men lige nu ser jeg flere faresignaler, der kan betyde, at virksomhederne i USA generelt set vil opleve lavere salgsvækst og indtjening end ventet de næste par kvartaler. Det vil påvirke danskernes porteføljer, og ubetalte studielån i USA kan blive startskuddet til at forbrugs- og aktiefesten stopper. Derfor fortrækker vi fortsat mere defensive sektorer som sundhed, stabilt forbrug, forsyningsselskaber samt energi.
Siden starten af Corona epidemien i marts 2020, har amerikanernes tilbagebetaling af deres studiegæld været sat på pause. Samtidig blev akkumuleringen af renter også sat på pause, men nu vil amerikanernes studiegæld igen fra 1. september begynde at akkumulere renter, og fra oktober skal de mange amerikanere begynde at tilbagebetale deres studiegæld igen.
Dette lyder måske som et mindre problem men mange amerikanere har studiegæld, også i de højere aldersgrupper. Faktisk er det kun ca. 12 millioner amerikanere under 30, der har studiegæld, imens over 30 millioner amerikanere over 30 stadig betaler af på deres studiegæld. Ifølge kapitalfoden Apollo bliver den gennemsnitlige betaling per måned fra oktober på 200 USD på tværs af de næsten 45 millioner amerikanere, som har studiegæld.
Det vil sige at den amerikanske forbruger samlet set har 9 mia. USD mindre at bruge per måned tilsvarende til 108 mia. USD, som det næste år vil blive taget ud af det forbrug vi ser i dag.
Samtidig er det samlede mængde af opsparing hos amerikanerne kommet væsentligt ned siden corona tiden, hvor mange holdt igen med forbruget og staten opfandt de såkaldte helikopterpenge, hvor forbrugerne fik penge ind på deres konto fra den amerikanske stat uden at levere et stykke arbejde. Dette satte gang i en forbrugsfest da USA og resten af verdenen åbnede op, men efter et stykke tid med højt forbrug hos amerikanerne, er opsparingerne i de amerikanske husholdninger kommet ned på et lavere niveau sammenlignet med før ”corona krisen”.
Samlet set er privatopsparingerne nu på ca. 870 mia. USD, så en årlig tilbagebetaling af studiegæld på 108 mia. USD bør bestemt have en indflydelse på den amerikanske forbrugers adfærd.
I takt med at vi nærmere os oktober og starten på tilbagebetalingerne, er det også værd at bemærke at kreditkortgælden har nået et rekordhøjt niveau på 1.000 mia. USD. Det kan være et problem i sig selv, da flere banker er begyndt at stramme deres långivningsregler efter bankuroen i foråret, så vi risikerer også her at begynde at se krav om at nogle forbrugere skal nedbringe deres kreditkortgæld på et tidspunkt, hvis den finansielle sektor rammes af bekymringer.
Den stigende rente på kreditkort hjælper heller ikke på problemet, og i den kommende tid vil forbrugere med kreditkortgæld opleve den højeste rente i mange år på næsten 21 % i gennemsnit. Derfor kan udviklingen i både forbrugernes kreditkortgæld og den højere rente for at vedligeholde kreditkortgæld også betyde en afmatning i forbruget i løbet af efteråret.
Faktisk er afmatningen i detailforbruget allerede begyndt at vise sig. Det amerikanske Redbook tal, som måler ændringen i det årlige detailsalg på tværs af 9.000 butikker i USA, har i de seneste par uger bevæget sig i negativt territorie. Det vil med andre ord sige at gennemsnittet af de målte butikker i USA sælger varer for et mindre beløb end hvad de gjorde for 1 år siden. Det lader derfor til at forbrugerens afmatning i USA er startet, og udfordringerne med tilbagebetaling af de mange studielån, rekordhøj kreditkortgæld og meget høje renter, kan komme til at betyde en yderligere tilbagegang i detailsalget i løbet af efteråret og frem imod den vigtige julesæson.
Generelt tror vi, at vi kommer til at se et økonomisk miljø med lavere vækst og fortsat høj inflation et stykke over 2%. Det kombineret med lavere forbrug gør at vi fortrækker defensive sektorer som sundhed, stabilt forbrug, forsyningsselskaber samt energiselskaber pga. vores forventning om at olieprisen vil forblive høj på trods af den lave vækst.