Hvor ryger pengene hen?

Hvor ryger pengene hen, når de bliver trukket ud af bankerne?

Ifølge the Federal Reserve Board, er der siden april 2022, hvor renterne i USA for alvor begyndte at blive sat op, blevet trukket mere end 600.000.000.000 USD ud af det amerikanske banksystem.

Det forklarer kort fortalt en stor del af de problemer nogle banker i dag oplever, når de skal styre deres balance, hvor aktiver og passiver skal gå op. Med andre ord, når bankernes kunder trækker deres penge ud falder bankens passiver. Derfor bliver banker i dag enten nødt til at ”låne” penge et andet sted eller nedbringe deres aktiver. Et eksempel på et aktiv kunne f.eks. betyde at sælge en obligation ”fra bogen” med et kurstab, eller trække lån tilbage man tidligere har givet til f.eks. en virksomhed eller et ejendomsselskab.

Men hvor er de mange penge røget hen?

En del af forklaringen er, at nogle af de 600.000.000.000 USD er gået til forbrug. Med højere strukturel inflation er omkostningerne for at leve blevet højere, og det rammer naturligt nok indskud hos bankerne.

En stor del af de 600 mia. USD er dog blevet placeret i såkaldte ”money market funds”. Faktisk har der været et ”inflow” af lige omkring 600 mia. USD siden april 2022. Altså fonde der for deres kunder køber helt korte amerikanske statsobligationer med 1-3 måneders løbetid. Med andre ord får man altså nogenlunde den rente, som centralbanken i USA har sat deres rente til. Pt. lige under 5 %.

Ser man på hvad man i USA i marts måned 2023 får på en såkaldt ”checkings account”, en form for lønkonto uden binding på ens penge, ser vi på trods af det sidste års voldsomt stigende renter, at renten der betales er næsten 0%.

Kilde: Elite personal finances

På den måde giver det altså meget god mening, at vi det sidste stykke tid har set indskud bevæge sig væk fra bankerne, og hvorfor skulle det stoppe nu?

Da usikkerheden ved at have sine penge i en bank generelt forekommer større efter den seneste tids uroligheder, ville det give god mening, hvis vi så yderligere flow af penge fra bankerne og over i money market fonde. Både fordi 1-3 måneders amerikanske statsobligationer for nuværende kan betragtes som mere sikre, men når man så samtidig får 4-5% mere i årlig rente, hvad holder så bankkunderne tilbage, og hvad skal kunne stoppe pengeflugten?

På SaxoTraderGO og SaxoInvestor kan man som investor købe money market fonde. En af de mest populære fonde hedder SPDR Bloomberg 1-3 Month T-bill, og handler også som en akkumulerede tysk-noteret fond under tickerkoden ZPR1:xetr. Vi ser denne fond som interessant, og som et godt alternativ til at være kontant i sin bank. Dog skal man være opmærksom på, at fonden handles i USD, og der er derfor en indirekte valutarisiko. Skulle USD gå hen og falde, vil det i DKK betyde et tilsvarende tab for dig som investor. Hav derfor dette i mente, hvis du overvejer at investere i en amerikansk money market fond.

Er du interesseret i en europæisk money market fond kan du se nærmere på iShares Euro Government Bond 0-1yr med tickerkoden EUN6:xetr. Fonden har en lavere forventet rente end den amerikanske, men valutarisikoen er der ikke på samme måde, da den fond handles i EUR.

Nedenfor ses udvikling i kursen de sidste 5 år på ZPR1:xetr og EUN6:xetr