Får vi krise eller optur til jul i år?
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Får vi krise eller optur til jul i år?
Recession eller optur i julegave? Det spørgsmål tror vi, der er mange som stiller sig selv i øjeblikket. Nogle indikatorer peger på, at den mest ventede recession nogensinde er lige om hjørnet, mens andre indikatorer peger på, at vi måske helt undgår den krise nærmest alle økonomer og strateger har forudset det sidste års tid.
På den ene side er der bekymringer omkring den stigende gæld i verden samt den stigende misligholdelse af den. Samtidig er bankerne blevet væsentligt mere restriktive i deres långivning end tidligere, og forventningen til industrivæksten ser skrammende negativ ud i især Europa.
På den anden side er arbejdsmarkedet fortsat historisk stærkt og der er rigeligt med jobs ledige til dem, der skulle blive afskediget. Detailsalget er på vej til at accelerere igen og inflationen ser ud til at komme væsentligt ned de næste par måneder.
Så hvordan skal man positionere sig som investor? Det afhænger kort fortalt af om man vægter de negative eller de positive signaler om økonomien højest. Tror man den længe ventede recession kommer og den stigende misligholdelse af gæld får store konsekvenser for væksten og forbruget bør man overveje at være eksponeret til sektorer som forsyningsselskaber, sundhed og stabilt forbrug.
Mener man omvendt, at krise afblæses og erstattes en accelererende forbrugsfest samtidig med lavere inflation, bør sektorer som diskretionært forbrug, industri- og teknologiaktier være overvægt i ens investeringsportefølje.
Vi kan hverken give et klart svar på om markedsjulegaven bliver fest eller krise, men nedenfor er 3 indikatorer, der peger på julefest, og 3 som peger på julekrise. Så må du som investor vurdere, hvad du tror mest på de næste måneder.
3 indikatorer der peger på krise til jul?
Der er desværre en del at være bekymret over, når man ser på global økonomi og gældsudviklingen hos både stater, virksomheder og privatpersoner.
Nærmest lige meget hvor man kigger hen stiger gælden, og med de stigende renter vi har oplevet de seneste år, bliver den gæld, der er opbygget svære og mere vanskelig at vedligeholde.
Et godt eksempel på en forbrugsfest, der kan være løbet løbsk, kan ses på kreditkortgælden, der nu har overgået 1000 mia. USD i USA for første gang nogensinde. En høj kreditkortgæld behøves ikke nødvendigvis at være dårligt, men kan gælden ikke vedligeholdes, kan det blive en problem for banker, der kan ende med tab på deres lånbog.
Som det kan ses nedenfor er andelen af misligholdte kreditkortlån stigende på tværs af alle banker, dog er niveauet ikke endnu noget vi vil betegne som alarmerende. Ser man dog på de mindre banker, altså banker uden for top 100 største finansielle institutioner i USA, ses der en eksplosivt stigende misligholdelse af kreditkortgæld. Derfor kan dette indikere, at de mindre banker kan opleve større låntab end de større banker, og det kan de næste måneder betyde en deja-vu til marts 2023, hvor flere regionalbanker kom i problemer.
1. Misligholdelse af kreditkortlån på det højeste nogensinde blandt mindre banker.
Samtidigt ses det at andelen af banker, der i øjeblikket strammer deres restriktioner for långivning stiger. Det betyder, at amerikanske banker lige nu holder igen med at give nye lån i samme tempo som vi så i finanskrisen og i corona-nedlukningen. Det kan betyde, at flere virksomheder og privatpersoner med høj gæld kan opleve en form for kredit- og likviditetsproblemer, hvilket kan føre til flere konkurser, færre investeringer i økonomien og lavere forbrug de næste 3-6 måneder.
2. Banker er og bliver væsentlig mere strikse, når de giver lån til virksomheder
Ser man på de europæiske industri PMI’er, der måler forventningen til fremtidig vækst blandt industrivirksomheder, ser forventningerne ligeledes meget negative ud. Ikke siden finanskrisen og corona-nedlukningen har europæiske industriforventninger været lavere. Derfor kan en kombination af strammere kreditforhold, høj gæld og lav vækst føre til en længere varig krise, der især kan ramme de europæiske industriselskaber hårdt, og det kan betyde konkurser, massefyringer, lavere forbrug og faldende aktiekurser på grund af den store usikkerhed og panik.
3. Industrien i Europa går i stå som under finanskrisen og i corona-nedlukningen.
3 indikatorer der peger på optur til jul?
På den anden side er der også flere indikatorer, der peger på, at der ikke er en krise i horisonten, og at økonomien kommer helskindet igennem den usikre periode vi står midt i.
En meget vigtig økonomisk indikator, der har vist sig stærk længe, er det amerikanske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden er begyndt at komme en smule op, men set i en historisk kontekst er arbejdsløsheden rekord lav.
Det betyder meget kort fortalt at størstedelen af befolkningen har et arbejde med forsatte lønstigninger, og det holder gang i forbruget og væksten. Som vist på grafen nedenfor er antallet af ubesatte jobs fortsat meget højt set i en historisk kontekst, og derfor er det svært at forestille sig, at arbejdsløsheden kommer til at stige voldsomt, hvis der skulle komme lavere vækst de næste måneder. Der er simpelthen så mange ledige jobs stadigvæk, og det betyder, at dem der afskediges har relativt nemt ved at finde et nyt arbejde.
1. Arbejdsmarkedet er fortsat stærkt og massere af jobs er stadig ledige
Ud over et stærkt arbejdsmarked med få arbejdsløse ser det ud til at detailsalget også er stærkt, og at det i øjeblikket faktisk accelererer. Detailsalget så frem imod sommerferien ud til at miste pusten en smule, men de seneste måneder er forbruget begyndt at stige igen, og derfor peger denne indikator bestemt ikke på krise lige foreløbigt.
Det ugentlige ”Redbook” tal, som måler den årlige udviklingen i detailsalget blandt 9000 amerikanske butikker på en ugentlig basis, indikerer at væksten i detailsalget kommer til at fortsætte i oktober og november måned, og derfor lader det til at forbruget og forbrugsfesten for nu er intakt, og vil være det i hvert fald et par måneder endnu.
2. Forbruget på vej op igen
3. Inflation i Europa på vej ned
En anden stor bekymring de seneste år har været den ekstreme inflation i hele verden. Her lader det til at inflationen i både Asien, USA og Europa er på vej imod mere stabile niveauer på ca. 2-3 %.
Selvom man endnu ikke kan konkludere inflationskampen for vundet, er vi tættere på end vi har været længe. Den europæiske inflation, der er vist nedenfor, ligger i øjeblikket på omkring 3 %, hvilket fortsat er for højt, men sammenligner man udviklingen med producentinflationen (PPI), kunne det se ud til, at vi i Europa når målet på under 2 % inflation inden for få måneder.
Grafen nedenfor viser inflation sammenlignet med en 3 måneders fremskrevet producentinflation, og holder korrelationen skulle Europa gerne være i mål med inflationskampen i løbet af juletiden. Det kan give et håb om, at vi ”vinder” inflationskampen uden at ende i en økonomisk krise, at renterne ”normaliserer” sig, forbruget og arbejdsmarkedet forbliver stærkt, og vi får et stigende aktiemarked i ”julegave”.