Outrageous Predictions
Energiø ”Bornholm” omdannes til ny forsvarsø
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Chef for råvarestrategi
Guld og sølv er fortsat under et betydeligt pres, efterhånden som krigen i Mellemøsten udløser et bredt makroøkonomisk chok på de globale markeder og tvinger investorer til samtidig at revurdere inflation, renter, vækst og likviditetsforhold. Efter mange måneder med en opadgående udvikling er begge metaller blevet sårbare — ikke fordi deres strategiske investeringscase grundlæggende har ændret sig, men fordi de var blevet overfyldte i en periode, hvor investorerne pludselig fik behov for likviditet.
At guld for første gang siden 2023 er vendt tilbage til sit 200-dages glidende gennemsnit, understreger omfanget af vendingen. I det nuværende markedsklima er guld blevet et af de mere udsatte aktiver, hvor salget er drevet af lukning af lange positioner, stop-loss-salg og investorers behov for at frigøre likviditet. I praksis bliver guld solgt, fordi det stadig er et af de få likvide aktiver, som fortsat har vist afkast det seneste år.
Sølv er kommet under endnu større pres, hvilket afspejler dets højere beta og større konjunkturfølsomhed. Salget tog yderligere fart, da prisen brød under 80 dollar, hvilket teknisk set åbnede vejen mod 40 dollar. Siden da har afviklingen af tidligere populære positioner skabt yderligere nedadgående momentum. Tidligere i dag nåede sølv næsten Fibonacci-ekspansionsmålet på 0,618 ved 60,80 dollar, et niveau der kan give indledende støtte. Hvis det ikke holder, fremstår 200-dages glidende gennemsnit ved 57,61 dollar som næste vigtige støtteniveau på nedsiden.
Korrektionens omfang er bemærkelsesværdigt. Indtil videre denne måned er guld faldet 19,4 %, mens sølv er faldet 30,9 %. På årsbasis ligger tabene foreløbig på henholdsvis 1,8 % og 8,1 %. Ser man over et helt år, er guld dog stadig steget 38,3 % og sølv 90,0 %, hvilket understreger, hvor kraftig den forudgående optur var — og hvorfor den nuværende likvidationsfase er så intens.
Når støvet har lagt sig, og den nuværende bølge af tvungent salg er klinget af, kan udsigterne for især guld blive forbedret. Bekymringerne om offentlig gæld vokser fortsat, mens risikoen for stagflation tiltager, fordi højere energipriser truer væksten og samtidig holder inflationen oppe. I et sådant miljø har politikerne begrænset handlefrihed, hvilket i sidste ende kan genoplive efterspørgslen efter guld som sikring mod makroøkonomisk ustabilitet og valutaforringelse. Sølv kan også få et comeback, men vil sandsynligvis på kort sigt forblive mere følsomt over for bekymringer om vækst.