Danskerne foretrækker fortsat europæiske forsvarsaktier, men kan de amerikanske være en bedre investering?
Oskar Barner Bernhardtsen
Nordisk investeringsstrateg
Danskerne foretrækker fortsat europæiske forsvarsaktier, men kan de amerikanske være en bedre investering?
Fra at så godt som ingen danske kunder i Saxo Bank havde direkte eksponering til europæiske forsvarsaktier, har godt 10 % i dag en direkte aktieinvestering, der kan relateres til europæisk forsvar.
De mest populære forsvarsaktier blandt Saxo Banks danske kunder har været Rheinmetall, Saab og Leonardo, men ser man på listen over verdens største forsvarsaktier fra instituttet, SIPRI, er forsvar som sektor væsentlig større end de få europæiske aktier, danskerne primært har eksponeret sig imod.
Som vist nedenfor, er de 5 største globale forsvarsproducenter alle amerikanske, og selvom både Leonardo, Rheinmetall og Saab har leveret positive afkast de seneste 6 måneder, har flere forsvarsvirksomheder inkl. flere amerikanske gjort det bedre.
Vil man som dansk investor derfor gerne have en bred eksponering til forsvarssektoren, kan det give mening at tilføje flere navne til porteføljen eller vælge en ETF, der kan diversificere en yderligere til sektoren.
En anden faktor der taler for, at man som investor bør se ud over Rheinmetall, Saab og Leonardo er den høje værdiansættelse relativt til de 3 største amerikanske forsvarsvirksomheder.
Som vist nedenfor handlede de 3 nævnte europæiske forsvars aktier i snit med en værdiansættelses ”rabat” på ca. 30-40 % før krigen i Ukraine. Nu handler de til en ”merpris” på hele 95 % relativt til de 3 største amerikanske forsvarsaktier.
Argumentet for dette er selvfølgelig, at Europa skal til at producere og købe mere forsvar lokalt, men som investor bør man overveje om merprisen for Europæisk forsvar er blevet for høj relativt til den brede globale forsvarssektor.
Dette materiale er markedsføringsindhold og må ikke betragtes som investeringsrådgivning. Handel med finansielle instrumenter indebærer risiko, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. De nævnte instrumenter i dette indhold kan være udstedt af en samarbejdspartner, som Saxo modtager markedsføringshonorar, betaling eller provision fra. Selvom Saxo kan modtage kompensation gennem sådanne partnerskaber, er alt indhold udarbejdet med det formål at give kunderne værdifuld information og muligheder.