Se de mest populære udenlandske aktier blandt danskerne

Se de mest populære udenlandske aktier blandt danskerne

En hurtig tanke
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Se de mest populære udenlandske aktier blandt danskerne

Selvom flere og flere danskere hos Saxo Bank vælger at investere ud over landets grænser, ser vi forsat at en stor andel af danskerne holder sig til at investere i danske aktier.

Det giver på mange måder god mening, at flere danskere føler sig mere trygge ved at investere deres penge i virksomheder de føler de kender bedre, men vi frygter, at dette kan være en falsk tryghed, der på sigt kan betyde, at man som investor vil opnå et lavere potentielt afkast til en højere risiko.

Investerer man som investor kun i 2 eller 3 danske aktier, er man først og fremmest meget eksponeret til ét lands udvikling, Danmark. Desuden bliver ens afkast dikteret af, hvordan meget få virksomheder klarer sig, og det kan betyde, at man i perioder vil få dårlige afkast selvom f.eks. verdensindekset stiger. Derfor anbefaler vi altid, at man som investor bør sprede sine investeringer, båder over lande og sektorer.

Dog oplever vi ligeledes, når vi taler med kunder om at diversificere deres investeringsporteføljer ud i verdenen, at mange simpelthen ikke ved, hvor de ellers skal placere deres investeringer uden for Danmark.

Vi forstår, at det kan være et stort skridt at købe sin første udenlandske aktie, men da flere og flere gør det, kan det give god mening at blive inspireret af, hvad andre danskere gør, samt se nærmere på hvad de køber af udenlandske aktier, og hvorfor de gør det.

Som inspiration har vi nedenfor lavet en liste over de 10 mest populære og mest handlede udenlandske aktier blandt Saxo Banks danske kunder de sidste 3 måneder.

  1. Tesla Inc.

    De fleste danskere kender Tesla for deres biler, og lige så mange kender Elon Musk, personen bag virksomheden. Der er ingen tvivl om, at danskerne har taget Tesla aktien til sig, men det har desværre ikke været en særlig god investering i 2024, hvor aktien er nede over 32 %. Grunden til den faldende aktiekurs, har været Teslas vækst, der er dalet markant sammenlignet med for et par år siden. Dog holder mange fast i deres investering i en tro på, at Tesla kan blive førende indenfor selvkørende biler i fremtiden.

     

  2. NVIDIA corp.

    Man kalder NVIDIA for AI aktien over dem alle. NVIDIA aktien har klaret sig fantastisk siden starten af 2023, da efterspørgslen efter virksomhedens grafikkort er steget eksplosivt i takt med, at andre virksomheder investere i kunstig intelligens. Forventningerne til aktien er meget høje, og det er investorernes store risiko, at virksomheden ikke kan leve op til dem. Dog er aktien oppe med 81,5 % i 2024.

     

  3. Rheinmetall AG

    Den tyske forsvarsaktie, der blandt andet producerer tanks og ammunition, er virkelig blevet en aktie danskerne har taget til sig i de seneste måneder. Flere har købt forsvarsaktien i en tro på, at højere Europæiske forsvarsbudgetter kommer til at give store overskud til virksomheder som Rheinmetall de næste mange år. Risikoen her er at vækstforventningerne naturligt nok er kommet en del op det sidste år, og derfor vil skuffelser også ramme aktiekursen hårdt.

     

  4. Saab AB

    På samme måde som Rheinmetall, er Saab blevet en populær aktie blandt danskerne. Argumentet er det samme som ved Rheinmetall. Investorerne køber ind i aktien i en tro på, at forsvarsbudgetterne kommer til at stige markant i Europa de næste år, og efter Sveriges medlemskab af NATO, kan det ligeledes betyde markant vækst for den svenske våbenproducent.

     

  5. Super Micro Computer

    Er en af de aktier, der har klaret sig bedst i det amerikanske SP500 indeks i 2024. Super Micro Computer leverer serverløsninger til b.la. datacentre, der bruges indenfor udviklingen af kunstig intelligens. Bl.a. bruger Super Micro Computer, NVIDIAs chips i deres produkter, og derfor ligner vækstforventningerne til de to aktier meget hinanden, og er begge i kategorien kunstig intelligens.

     

  6. Microsoft Corp

    Et navn de fleste danskere kender, som nu er blevet verdens mest værdifulde børsnoterede selskab med en markedsværdi på over 3.000 mia. USD! Virksomheden beskæftiger sig med software som Windows og officepakken vi alle kender, og er ligeledes blevet en global ledende spiller på kunstig intelligens og cloud løsninger. Vil man derfor eksponere sig til IT-sektoren som investor, er det svært at komme uden om Microsoft.

     

  7. iShares Core S&P 500 (Acc) UCISTS ETF

    Er egentlig ikke en ”aktie” men en ETF, der indeholder de 500 aktier, der indgår i det amerikanske SP500 indeks. Den populære ETF vælges typisk af investorer, der ønsker at sprede deres investeringer og få eksponering til amerikanske aktier, uden at skulle vælge et par specifikke virksomheder. Derfor kan netop denne ETF være god, hvis man som investor har lagt alle sine investeringer i et par enkelte danske aktier, men man samtidig ønsker mere spredning i porteføljen på en simpel måde.

     

  8. Advanced Micro Devices Inc.

    Også kendt som AMD, er på mange måder en virksomhed der minder om NVIDIA, og som også producerer GPU’er eller grafikkort til brug i bl.a. kunstig intelligens. Dog lader det ikke til, at AMDs produkter er helt lige så efterspurgt som NVIDIAs, og det kan være hovedgrunden til at aktien ”kun” er oppe med 3 % i 2024 frem for NVIDIAs +81 %. Dog kan AMD i fremtiden vise sig som en seriøs konkurrent til NVIDIA, når det kommer til udviklingen af chips til kunstig intelligens. Derfor giver det god mening, at AMD sniger sig ind i top-10 over de mest populære udenlandske aktier blandt danskerne.

     

  9. Apple Inc.

    En virksomhed som alle danskere har hørt om, der selvfølgelig producerer iPhonen, Mac-computere, men som ligeledes er blevet meget store på softwaresalg, der inkluderer iCloud og App store. Aktien har tidligere været væsentlig mere populær blandt danskerne, men lavere indtjeningsvækst og et kursfald på næsten 5 % i 2024 har gjort, at Apple er røget lidt ned på popularitetslisten. Dog genererer virksomheden meget store pengestrømme til aktionærerne og har netop lanceret det største tilbagekøb af egne aktier nogensinde i verdenshistorien. Derfor kan Apple stadig være en god kandidat for danske investorer, der ønsker at investere ud over Danmarks grænser.

     

  10. MicroStrategy

    Er på mange måder en aktie der følger udviklingen i prisen på Bitcoin. Virksomheden leverer officielt bl.a. software til kunstig intelligens, men den helt store værdidriver i virksomheden er de mange bitcoins, som MicroStrategy ejer. Derfor er denne aktie bestemt en af de mere risikable at investere i på denne top-10 listen, men det er samtidig også en interessant investering, man som investor kan se nærmere på, hvis man ønsker en indirekte eksponering til Bitcoin og krypto uden at investere i kryptovaluta selv. Aktien er i år steget med næsten 87 %, men på grund af den store korrelation til Bitcoinprisen, er aktien yderst risikabel i øjeblikket.

De 10 mest populære udenlandske aktier blandt Saxo Banks danske kunder

Kilde: Saxo Bank

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se venligst vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere detaljer.

Læs vores ansvarsfraskrivelser:
Meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse (https://www.home.saxo/legal/niird/notification)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/da-dk/legal/disclaimer/saxo-disclaimer)

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.